Dagbog

VORES LIV MED VORES SKØNNE GEDER.

1 Januar.

Sikke en dejlig start på det nye år.

I går sidst på dagen begynder Kanja at slime en smule. Det ophører dog hurtigt igen. Efter et par timer begynder både hun og søsteren Kraka at småsnakke. Kanja, som ellers har ligget ned næsten hele tiden den sidste uges tid, står nu konstant op. Kraka lægger sig og tygger drøv. Ser slet ikke ud til at være i fødsel alligevel. Sidst på aftenen rejser hun sig pludselig og nu er der ingen tvivl. Slimen hænger tykt ud af hende. Kanja har ingen slim. Begge småsnakker dog om kap. Så får Kraka presseveer, og meget hurtigt kommer et forædlet kid til verden. Kanja går frem og tilbage langs gitteret, der skiller de 2 bokse, og virker meget interesseret i, hvad der sker hos søster. Før vi når ind for at tjekke, at mund og næse er fri for fosterhinde, kommer kid nr. 2 til verden. Også et fint forædlet kid. Tommy kigger dem efter – begge trækker vejret fint, og så må spændingen udløses. Bagbenene løftes lidt – ja ganske rigtigt og slet ikke overraskende er begge kid bukke. Kanja står op af gitteret og vil meget gerne ind til de nye kid. Kraka slikker og snakker, og hurtigt kommer 1. kid på benene. Han stavrer hen mod gitteret, hvor Kanja kalder, og sørme om hun ikke kan nå ind og slikke ham. Kraka kommer hen og snuser en gang, men beslutter sig så for, at sønnike er i gode hænder hos søster, så hun vender om igen og tager sig af det andet kid. Tommy går ind og fjerner vokspropper, og Kraka finder sig pænt i, at blive befølt på yveret. Begge kid bliver så sat til patterne, og efter et par forsøg får de fat. Kanja kalder og kalder, og da Tommy er gået ud af boksen, får Kraka vendt sig, så Kanja kan nå at vaske sin søster bagi. Det kan vi imidlertid ikke have, og vi flytter derfor Kraka lidt væk fra gitteret.

En lille time efter begynder Kanja at presse. Hun vælger at læmme stående. Et forædlet kid falder ned i halmen, og Kanja står lidt og sunder sig. Bettina må ind og se til kiddet. Får fosterhinden af hovedet og tjekker at kiddet trækker vejret. Kanja kommer til, snuser og slikker. Bettina løfter kiddets ben og tjekker køn. Underligt… tjekker igen…. og igen…. der mangler noget. Der er ingen pung at se ??? Da Tommy kommer til, må han tjekke køn, for Bettina er overbevist om, at hendes øjne tager fejl. Jo den er sørme god nok 1 GIMMER. Så får Kanja atter presseveer, og endnu en gang tager et kid turen ned i halmen. Hold da helt op – det er også 1 gimmer. Jubiiiii sikke en god start på det nye år. Sidste år fik vi i alt 5 gimmerkid ud af 21 kid. Så vi havde godt nok også håbet på gimmere i det nye år. Man må sige at det begynder godt.

Far til alle 4 kid er vores nyindkøbte buk Ellebækgårdens Jakob. Dette er hans 1. kid hos os, og vi er selvfølgelig spændte på, hvad han kan give os.

Da alle kid har fået jodsprit, bliver de vejet og vi finder på navne til dem.
1. Buk Elvis vejer 3,5 kg. og 2. Buk Elton vejer 3,7 kg.
1. Gimmer Evanja vejer 3,0 kg og 2. Gimmer Evita vejer 3,5 kg.
Øverste billede er af Krakas bukkekid - nederste billede Kanjas gimmere.

Sørme om ikke pludselig Doriane går i fødsel. Hun klarer som altid helt selv læmningen. Først ser en brun buk dagens lys og kort efter en lys gimmer. Deres far er Ivar, så de skal kun bruges til salg eller slagt. Vi ønsker ikke at beholde blandinger mere - uanset hvor søde og pæne de end er.
Da Doriane er Magnus ged, så får han selvfølgelig helt selv lov til at bestemme navne til kiddene. De skal opkaldes efter nogle Pookemonfigurer, og gimmeren skal hedde Evy, mens bukken skal hedde Electrode (engelsk udtale). Bukken vejer 4,5 kg - gimmeren 3,9 kg.

2 Januar.

Da Kanja ikke har lagt ret meget yver til, så er vi meget opmærksomme på hendes 2 gimmeres trivsel.
Ønsket er ikke at få flaskekid, men vi kan jo heller ikke bare lade dem sulte. Vi supplerer derfor med mælkeerstatning gennem sonde 5-6 gange i døgnet. De får kun ½ ration af, hvad de egentlig skulle have. Det er nok til, at de ikke mister alle kræfter og livsmodet, men for lidt til at de er rigtigt mætte. De patter derfor begge to lystigt på mors yver. Håber at de får pattet hende op til, at vi igen om kort tid kan stoppe med sonden. Vi har heller ikke mere råmælk i fryseren, så det er rigtig dejligt, at de kan få det, som deres mor producerer.
For at de ikke skal bruge al deres energi på at holde varmen, har vi sat en varmelampe op til dem.

4 Januar.

Så beslutter Frigg sig for, at hun også vil have et lille kid at pusle om.
Hun ikke kun småsnakker, men kalder og brøler det meste af formiddagen. Ingen tvivl om at hun har veer. Hun krummer sig med jævne mellemrum helt sammen, og da vi når middag, begynder presseveerne. Vi er begge hos hende, og Tommy bliver helt dårlig, da Frigg bedende kigger op på os, som om hun ville sige: "Hjælp mig - vil I ikke nok ?".
Hun er dog god til at ligge helt stille med lukkede øjne og hvile mellem veerne. Efter en lille halv times presseveer kommer et flot stort forædlet kid til verden. -ja rigtigt gættet 1 Bukkekid. Han er meget smuk og utrolig hurtig til at komme på benene. Vi vejer ham til 5,4 kg. og Tommy beslutter, at han skal hedde Elliot. Far til ham er Jakob.
Vi må lige hjælpe ham til patterne de første par gange, da Friggs yver hænger ret langt nede, og han udelukkende søger helt oppe under maven og forbenene.

5 Januar.

Så er vinteren sørme kommet. Vandet fryser ude, og vi har lukket til dyrene om natten.
Vi har opsat skilt ved vejen om modtagelse af juletræer, snakket med ældrecentret og ligeledes opsat seddel i vores lille bys købmandsforretning.
Gran er gederne meget glade for, og det indeholder meget jern, som de har brug for.
Tror vi på nuværende tidspunkt har modtaget omkring 10 træer. Det er jo dejligt og som folk siger - hvor er det godt, at det bliver udnyttet fuldt ud og gør glæde hos dyrene, frem for at det bare bliver kørt på genbrugsstationen.

Vi har sat øremærker i vores små kid (på nær Elliot). Det skal jo desværre gøres, så bare med at få det overstået.
Endnu er vi ikke stoppet med sonden til de 2 gimmere. De får dog nu kun 3 gange i døgnet.

Vi mærkede i går yver på Chikeline, og hurra hurra hun er drægtig. Sidste år havde Susanne (Yggdrasil) bestilt en buk efter hende, og da fik hun "kun" en gimmer. I år har Bettina bestilt en gimmer, så da kommer sikkert kun 1 buk. På den anden side så er vi jo startet på et nyt år, så bukke-året er forhåbentligt slut her. År 2009 ønsker vi derfor bliver gimmer-år.

Vores nattevandringer i stalden fortsætter, da vi stadig mangler læmninger fra Constance og Freja.

9 Januar.

En god ven - Lene (Lestat) - som har købt geder af os, har pt lejet vores avlsbuk Jakob. Planen er, at han skal hentes hjem i næste uge. Lene bestiller så selvfølgelig sundhedsdokument hjem, og stor er overraskelsen da der sammen med dokumentet ligger et tip om, at man selv fremover kan printe sundhedsdokumentet ud fra nettet. Se her:
http://www.glr-chr.dk/pls/glrchr/chrmenu$.menu
under udskrivning af sundhedsdokumenter
til får og geder på egen printer.
Det er for det første gratis, og for det andet vil man med det samme kunne få dokumentet og ikke skulle afvente, at posten kommer med det.
Hvilken herlig ting - for hvor mange af os har ikke stået med en køber en fredag eftermiddag, som meget gerne ville have dyr hjem i weekenden, og hvor vi har måttet sige nej, KUN pga vi manglede sundhedsdokument.
Dette må da siges at være en kæmpe forbedring.

I stalden trives alle kid heldigvis fint, og vi er i fuld gang med socialiseringen. Dejligt at tage et lille kid op i favnen og give en krammetur, når vi om natten kigger til de 2 højdrægtige madammer. Det er faktisk ofte svært at komme ind i seng igen, for de fleste vil meget gerne have lidt kontakt og en lille snak.

14 Januar.

En tidligere gedeavler Ulla (Perlens Boergeder) har for et par år siden ejet flere af vores hundyr bla. nu afdøde Embla, Elita, Frigg og Freja.
Hun skriver til os og spørger, om vi er interesseret i at modtage en masse billeder af dyrene ?
Ja tak, hvem er ikke det ?
Vi har indtil nu modtaget mere end 100 billeder, og der er flere på vej. Hvilken gave at få - TUSIND TAK ULLA. Billedet er af Ulla med Frigg på Landsskuet 2005, hvor Frigg fik 23 point.

Så har vi fået hentet Jakob hjem igen. Han har nu været udlejet de sidste 2 måneder til 2 forskellige besætninger.
Det er en stor glæde at se, at han fremstår lige så flot og velplejet, som da han tog hjemmefra. Vi ved, at begge besætningsejere er meget kærlige og omsorgsfulde overfor deres dyr, og de vil helt sikkert kunne leje buk her hos os igen.

16 Januar.

Vi giver fortsat sonde. Den ene gimmer Evita er meget aktiv, vokser pænt og patter lystigt hos mor. Vi er derfor nu nede på 1 gang sonde i døgnet til hende, og regner med helt at holde nu.
Vi har indtil nu vejet begge gimmerne flere gange, og det har bevirket, at vi har måtte øge sondegivningen og mælkemængden på den ene. Deres tilvækst ligger på Evita 206 gr og Evanja 147 gr, hvilket for Evanjas vedkommende er en al for lille tilvækst. Vi har observeret, at hvis Evanja prøver at patte hos hendes mor, så bliver hun hurtigt skubbet væk af søsteren. Evanja kæmper ikke for at få patten igen, men vender bare om og lægger sig under varmelampen. Vi har så prøvet at få hende til at tage sutteflaske, for syntes ikke om at vedblive flere gange om dagen at putte den sonde ned. Men vi kan under ingen omstændigheder få hende til at tage flasken. Vi fortsætter dog kampen.

17 Januar.

Vi har i dag besøg af Søren, Nina og deres datter Alberte. De har haft lejet Jakob, og vil nu selvfølgelig gerne se de kid, som han er blevet far til her.
Sjovt er det, da de som det 1. siger, at de i vores dagbog kan se, at vi har fået Jakob hjem efter en anden udlejning. "Må vi så ikke nok hilse på Jakob ?" Og selvfølgelig må de hellere end gerne det.
Vi ser geder og snakker, og da Søren hører, at Tommy igen har mange rygsmerter, så vi mangler at få vejet 3 kid, som er blevet 4 mdr. tilbyder han straks at hjælpe os. Vi vejer nemlig 4 mdrs kid ved at tage dem i favnen og så op på en badevægt.
"Tusind tak for hjælpen Søren".
Don Juan vejede ved fødsel 4,4 kg - nu 35,6 kg.
Dimitri - // - 4,5 kg - nu 31,4 kg.
Diego - // - 3,0 kg - nu 29,3 kg.

18 Januar.

Endelig i løbet af eftermiddagen begynder Freja at slime. Hun ser ellers slet ikke ud til at have opdaget, at hun er i fødsel, men har udelukkende focus på de gulerødder, som Steffen står og skærer ud til dem alle. Dejligt hvis der ikke skal mere end gulerødder til for at glemme smerter.
Først da vi er færdige med at fodre - og Freja har spist al hendes mad, begynder hun at kalde et par gange. Tæt på klokken 18 lægger hun sig og begynder at presse. En vandblære kommer hurtigt til syne, men den brister ikke. Hun presser og presser, og ender med at føde et hoved og 2 forben med en fyldt vandblære om. Tommy går så ind og punkterer blæren, og så går det stærkt. Hurtigt er hele kiddet ude. Et stort bukkekid har set dagens lys. Hun får kiddet op mellem forbenene og ligger så og tager sig at sønnike. Efter ret så lang tids nussen, tager vi kiddet og giver han en gang jodsprit.
Det får Freja til at komme på benene. Vi vejer ham til 5,5 kg., og Tommy tjekker så, at der er fri passage til mælken. Kiddet tager hurtigt patten og guffer i sig. Naboen Constance følger godt med, og kalder et par gange på kiddet. Vi snakker så om, at det da kunne tyde på, at Constance nu også går i fødsel. Så der skal vist endnu mere intens overvågning til i aften/nat.
Kiddet får navnet Elmer, og far er Ellebækgårdens Jakob.

19 Januar.

Flere gange i løbet af natten er vi i stalden. Constance skiftevis ligger og sover eller står og gumler hø. Først da klokken bliver 04.30 lægger hun sig og begynder at presse. 2 presseveer og vandblæren springer. Straks efter kan en klov anes. Endnu et par presseveer og så bliver et kid født. Bettina kan ikke dy sig, men skal straks liiige tjekke køn. Og sørme jo....... 1 gimmer. Allerede er endnu et par klove at se på vej ud af Constance, og lige så hurtigt, som den første, kommer endnu et kid til verden. Sørme om ikke også dette er en gimmer. Det har Bettina gået flere gange dagligt og snakket med Constance om var højeste ønske. Hvor er hun dog en sød og lydig ged.
Ingen farvefejl at spore på nogen af dem - hvor heldig kan man være.
1. gimmer vejer 3,8 kg - gimmer nr. 2 vejer 3,5 kg. Far til kiddene er Yggdrasil Sejr.
Endnu har vi ikke fundet navne til dem.
Vi har for længe siden fået en bestilling på en fuldfarvet gimmer, og lige pt er det uvist hvilken af pigerne der skal blive, og hvilken der skal flytte hjemmefra.

20 Januar.

Vores ene gimmer Evita får nu udelukkende pat fra Kanja. Hun trives fint.
Evanja må imidlertid slet ikke nærme sig patten for hverken Kanja eller Evita.
Vi er stoppet med sonden og kæmper for, at Evanja skal acceptere den flaske. I starten tog det os 1 time at få 100 ml i hende. Nu er vi nede på ½ time for 150 ml. Hun opfører ikke som et 3 ugers kid, men ligger mest og sover. Kan dog godt gå lidt rundt og undersøge omgivelserne, men slet ikke på samme måde som kid i den alder normalt gør. Kan dog endnu ikke opgive hende, da hun jo står og går på hendes ben, hendes afføring er normal, og hun trods alt tager lidt på i vægt (pt.2,5 kg). Hun har en enorm kampgejst imod flasken, og nu kan vi jo så godt fortryde, at vi valgte at satse på, at de kunne patte Kanja op til, at de begge udelukkende kunne være pattekid. Havde vi startet med flasken med det samme, så så det måske helt anderledes ud nu. Men sådan er det jo at satse. Var det andet lykkedes, ja så havde det jo bare været super.
Vi har været hos dyrlægen med Evanja, og hun syntes også, at hun var i for god almen tilstand til bare at opgive hende. Har vi tiden og overskuddet, så syntes dyrlægen bestemt også, at vi skulle kæmpe videre. Evanja fik en indsprøjtning med bla. Selen, for er hun i underskud for det, så kan det påvirke hendes sutterefleks.
I dag skulle vi til møde på Sjælland, og det varede hele dagen. Og hvad gør en klog så, når Evanja ikke kan klare så mange timer uden mad ? - jo man tager hende da med i en kasse ilagt et dejlig blødt uldtæppe ovenpå en masse aviser. Der lå Evanja trygt og godt det meste af tiden, og fik så sin mælk til normal tid.

22 Januar.

Vi har i dag taget afsked med Evanja.
I går gik hun lidt rundt i stuehuset, og skulle undersøge alt, da vi havde givet hende flaske.
Da hun skal have flaske i dag kl. 9.30 ligger hun og kan ikke rejse sig. Virker nærmest som om hun er meget meget træt. SÅ er der ingen vej tilbage. Hun har fået chancen og vi har gjort, hvad vi kunne, men vi må indse, at vi har tabt kampen. Hun skal ikke selv ligge og dø en måske langsom død, så vi skynder os at sige pænt farvel, og hun bliver så aflivet. Utrolig trist men sådan er det jo desværre med livet. Ingen ved hvor længe det varer.

27 Januar.

I dag skal vi desværre til det igen. Vores reserverede bukkekid Diego skal afhornes. Det kom vi jo til at love ved bestillingen af ham. Det er dog bestemt ikke noget, som vi går ind for, og det bliver sidste gang, vi gør det. Vil en køber fremover have afhornet, så må det blive efter, at de selv har fået dyret hjem.
Vores dyrlæge Inga er heller ikke glad ved det, og frygter at hornene er hule indeni, så der er hul til hjernen. Det viser sig heldigvis ikke at være tilfældet.
Efter afhorningen kigger Inga på Disco, som for snart længe siden pludselig ikke kunne gå på det ene bagben. Han blev den gang undersøgt grundigt, og der var intet brækket eller unormalt at finde. Han fik smertestillende, og Inga mente, at han havde forvredet det og bare havde brug for tid.
Nu har han fået tid nok, og går stadig meget dårligt. Vi beslutter derfor, at vi tager ham med til slagteren i næste uge, hvor vi har 2 dyr som skal afsted. Han er godt nok ikke ret gammel, og dermed ikke så stor, men ingen grund til at han fortsat skal humpe rundt. Det ser dog slet ikke ud til, at han har nogen smerter, og derfor får han lov at gå ugen ud.
Så er der 3 bukkekid som skal kastreres. Meningen var jo ellers, at vi ikke længere ville kastere her, men da vi pt nu har 20 bukke/bukkekid gående, vælger vi at kastrere et par af dem. Vi tager Dorianes Electrode, da han jo er blanding. Så er der Frejas Elmer som mangler noget aftegning i hovedet og på det ene øre, samt Krakas Elton som har en lille brun plet bag på det ene ben.
Vi går så tilbage til laden, hvor Diego stadig ligger og sover, og vi beslutter, at han kommer med ind i stuehuset. Mens vi drikker en kop kaffe, overvåger vi, at han vågner op og fungerer normalt, før han atter sættes ud til hans bofælle. Mens Inga og Bettina vælger at sætte sig ved spisebordet, vælger Tommy at sætte sig på gulvet med Diego på skødet.

30 Januar.

Diego har det fint, og på intet tidspunkt har han lignet en, der har haft ondt. Han spiser fint og opfører sig fuldstændig som vanligt - rigtig dejligt.

Steffen har de seneste dage haft travlt med at samle alle de juletræer sammen, som folk har været kommet med til gederne. Vi har fået godt 40 træer. Det har virkelig være til stor glæde for gederne. Nu er de så blevet til nøgne grene uden nåle og bark.
Steffen har klippet sidegrenene af og savet enkelte høje stammer over. Sjovt at tænke på hvor meget de fyldte, da de skulle læsses af de forskellige trailere og smides ind i foldene, og hvor lidt de så syner nu.

Vi har også fået endnu et medlem af husstanden meldt ind i BID (Boergeder i Danmark). Steffen har det sidste år plaget om også at blive medlem, og nu da hans 13 års fødselsdag nærmer sig, så er det enste ønske fra hans side. Det kan vi selvfølgelig ikke sige nej til, så forleden var han med Tommy i banken og betale kontingent. Og ærlig talt KUN 300 KR FOR 1 HELT ÅR. Han har nu i flere år været lige så tosset med gederne som vi, og er dagligt med i stalden. Uanset om det er udmugning, stable halmballer op på loftet, køre dyr til slagt eller udstilling, så er Steffen altid klar til at hjælpe til.
Håbet er så at der vil komme andre ungdomsmedlemmer til.
Da Bettina var barn, havde forældrene schæferkennel, og alt gik op i hunde, træning og udstilling. (ret så bekendt bortset fra at det her er geder ik).
Nå men hvor om alting er, så var glæden meget stor, den dag Bettina selv blev medlem af schæferhundeklubben, fik sin egen hund at træne med, og mødte andre unge der havde samme interesse.
Så Bettina ved nøjagtigt, hvor stor betydning det har for Steffen, at han nu kan deltage på lige fod med os andre ved forskellige arrangementer i foreningen, og ikke bare være med, fordi han er vores søn.

2 Februar.

I dag får vi slagtet 3 bukke. Oprindeligt var det meningen at kun 2 skulle afsted, men som tidligere skrevet, så har lille Disco en benskade, og vil aldrig komme til at gå ordentligt igen. Så selv om han ikke er ret gammel eller ser ud til at have ondt, så kan vi lige så godt sige farvel nu. Han har gået i boks med et par jævnaldrende, men tiden er nu ved at være til, at de skal lukkes sammen med de voksne bukke, så de også kan komme lidt ud i den friske luft og få rørt sig lidt. Det vil være synd for Disco, når han går dårligt, så derfor beslutningen.
De andre 2 bukke som er slagtet er Domino og Delux.
Alle 3 skal laves til grillpølser.
Billedet taget i sidste uge er af Disco som ligger sammen med nyligt afhornede Diego.

3 Februar.

Et af vores mål med gedeavlen er bla. at hjælpe med at skaffe nyt blod til de fuldfarvede geder. I mange år har folk anset dem for fejlfarvede og dermed slagtet ud af dem. Det har bevirket, at der ikke er så pokkers mange fuldfarvede i landet, og at det derfor i lang tid har været et problem at skaffe nyt blod. Derfor handler det i den røde avl bla. om, at få fat i røde dyr efter hvide forældre. Nygaard har og gør stadig en kæmpe indsats for at bestanden af de fuldfarvede bliver større og mere synlig/accepteret.
Da vi - særligt Bettina - også er fuldstændig forelsket i de fuldfarvede, så vil vi selvfølgelig også gøre alt, hvad der står i vores magt for de røde.
Vi er så heldige, at vi selv har flere hvide dyr, som har anlæg for at give rødt afkom. Det har jo bla. givet os Charmør og Camille. Vi har også valgt at satse på Donna til den røde avl, selv om hun "kun" er halvt rød. Hun er nemlig af 2 hvide forældre, og vi håber på, at afkom fra hende bliver mere rødt. Ellers laver hun sikkert udemærkede slagtedyr.

Forleden blev vi kontaktet omkring et lille bukkekid, som er fuldfarvet efter 2 hvide forældre. Ham sagde vi selvfølgelig straks ja tak til. Da vi snakker med avleren, viser det sig, at han også har en fuldfarvet søster. Hun har dog lidt hvidt også, men det er småting og som skrevet, så handler det i 1. omgang om at få fat i sådanne dyr. Så kan vi altid senere forsøge at avle os væk fra de små farvefejl. Nyt blod er det vigtigste.
Vi har derfor reserveret dem begge 2. Steffen skal købe bukkekiddet til hans gimmer Alicia. (som også er ud af 2 hvide dyr, så der kommer en helt ny blodlinie).
Så kære venner derude - hører I om eller får I selv fuldfarvede kid efter hvide forældre, som I ikke selv skal bruge, så sig endelig til - vel og mærke 100 % race-rene dyr med stamtavler. Vi er flere avlere som brænder for de røde, og det vigtigste er ikke, hvem der får fat i dem, men at de kommer ind i den røde avl.
Billedet er af de 2 kommende Friisgaards dyr Bruno og Brunette.

7 Februar.

Vi har i dag været i stalden det meste af dagen. Kiddene har fået Baycox, så vi kan holde coccidierne nede. Vi vil jo nødig at de begynder at mistrives. Og coccidierne kan vi jo desværre ikke udrydde - kun holde nede.
Derefter startede vi fra en ende af, og ialt 20 dyr fik klippet klove. Det er godt nok mange ben at skulle have fat i.
Vi fik taget på næsten 20 dyr sidst i januar, og endnu skal de små kids klove ikke klippes, så nu kan vi med rigtig god samvittighed stå og kigge på at hele besætningen står pænt på deres ben med nyklippede klove.

9 Februar.

Alle vores kid trives fint og de fleste er meget tillidsfulde. De kommer selv og springer op for at få kontakt. 2 af kiddene er dog et par hysteriske damer som virkelig kan skrige, når vi tager dem op for at nusse. Det drejer sig om de 2 fuldfarvede Aklea og Erantis. Det er lidt underligt for deres mor Constance er en meget stille og tillidsfuld ged, og deres far Sejr ved ikke alt det gode han skal gøre, for at få kontakt og kæl.
Vi arbejder derfor endnu mere på at få de 2 piger tillidsfulde, da det er en af de ting, som vi går rigtig meget op i. Her i huset er det kun Bettina der kan tillade sig at være hysterisk og bestemme selv.

12 Februar.

Den sidste uges tid har Constance ikke været meget for at spise hendes Danko. Vi har også prøvet med hel byg men det viser hun heller ikke interesse for.
En ting der virkelig kan sætte en grå hår i hovedet, er geder der ikke vil spise. Normalt er geder jo altid madglade, så det er et sikkert tegn på, at der er noget galt - men HVAD ??
Oftest er det højdrægtige geder der op til læmning vrager foderet, men Constance har jo kid på snart 1 måned.
Constance æder på livet løs af hø, halm, gulerødder og et blandingsfoder til heste der hedder Fiberlux (inderholder lucerne, majs, melasse, ærter, soya m.m.) Vores vitamin/mineraler spiser hun også fint af.
For at hun ikke skal komme i underskud, giver vi dagligt indsprøjtninger med B-vitamin.
Ved hver fodring hælder vi det gamle foder ud, vasker foderskålen af og serverer nyt foder. Det kan jo være, at hun kan lugte noget fremmed i foder/skål, som vi ikke har opfattet, men det hjælper desværre ikke noget. Og hvem ville iøvrigt ikke gerne tilbydes frisk mad ved hvert måltid ?
Sørme om hun ikke her til morgen har spist al hendes Danko og korn op, som blev serveret for hende i aftes. Vi håber derfor meget, at hun nu er kommet til "fornuft".

13 Februar

Så ringer vores slagter. Vores grillpølser er færdige. Små 30 kg pølser er det blevet til.
En del vil måske - ligesom vores slagter - undre sig over, at vi vælger at bruge så unge dyr til pølser. Som slagteren siger: "Det er jo det fineste og dejligste kød, som kommer fra ungdyr."
Men nu er det sådan, at vi ikke har flere grillpølser og flere har spurgt efter pølser og bestilt op til flere kg.
Selvfølgelig står aftensmaden på smagsprøver uhmm...

Constance spiser stadig både Danko og byg. Dog endnu ikke fuld dagsration, meen det går den rigtige vej 7-9-13.
Vi opdager at hun har sår flere steder på yveret, men det er ikke spændt, så hendes kid får åbenbart alligevel lov at patte. Vi smører hende med en gang kopattesalve, og håber at sårene hurtigt heler igen.

19 Februar.

Nu nærmer tiden sig, hvor vi atter skal på nattevandringer i stalden.
Chikeline skal efter planen læmme her sidst i februar. Hun har "kun" gået hos bukken Ivar 1 uge, så tiden for læmning er heldigvis kort.
Vi er meget spændte på, hvad farve kid der kommer. Begge dyr er forædlede, men Chikeline har før leveret kid der var lige så rødt som hvidt, og den kære Ivar er jo far til vores fuldfarvede buk Charmør. Der er derfor 3 muligheder - fuldfarvet, forædlet eller kid med store farvefejl. DET er da spændende.
Camille er forhåbentligt også tæt på læmning. Hun har dog gået hos bukken Charmør i 1 måned, så vi kan risikere at skulle rende i stalden den næste måned nu.
Hvad der kommer ud af den læmning er nøjagtig lige så spændende som hos Chikeline.
Både Camille og Charmør er fuldfarvede men ud af hvide forældre. Så også her er der flere farvemuligheder.

21 Februar.

Vi kører i dag til Farendløse ved Ringsted, hvor Sejr den næste måned skal være på ferie. Han er lejet ud til Kirsten og Steffen, som kun har en enkelt gimmer. Sejr går som altid roligt og tillidsfuldt rundt og skal undersøge det hele, mens gimmeren løber i skjul hos bofællen alpacaen Anton. Han virker nu heller ikke særlig tryg ved Sejr, så selv om det er deres hjem, så viger de pladsen for Sejr. Godt at Sejr er så god og rolig en dreng. Så skal de nok ende med at ville hilse på ham. Vi kører rolige derfra, og er slet ikke i tvivl om at alt kommer til at gå godt.

22 Februar.

Vi tager atter afsked med et par dyr.
Det er de 2 kastrater Don og Clifton som i dag skal afsted til slagter. Clifton har længe været reserveret af en køber, og efter ønske fra vores søn Steffen bliver Don lavet til medisterpølser. Det bliver spændende, for gedemedister har vi endnu ikke smagt.

24 Februar

Hvilket dejligt vejr i dag. Pludselig bliver vi helt i forårshumør og glæder os til sommerens komme.
Da vi nu har slagtet flere handyr på det seneste, er der kun 4 bukke tilbage i bukkeflokken. Ivar og Sejr (som pt er på ferie) går i eneboks, men kommer med ud på fold om dagen. Vi har helt bevidst ventet med at sætte de små bukke fra efteråret ud i flokken, til der ikke var ret mange tilbage at skulle kæmpe med om hiarki.
I dag beslutter vi, at de skal sættes over i flokken. Hele 6 bukkekid og Ivar bliver lukket ud til de andre i folden. (Det plejer normalt at tage en halv times tid, når vi lukker nye dyr ind, så har de indordnet sig og roen sænkes over flokken.) Med til stor forundring tager det meget kort tid i dag, så er der fred og ro. Vi har på forhånd smidt flere grantræer ind i folden, for så er der lidt afledning. De små bukke skal lige øbbe lidt rundt, men finder så hurtigt et træ at fortære.

28 Februar.

Gennem de seneste dage har vi glædet os til dagen i dag.
Dels skal vi til generalforsamling i BID (Boergeder i Danmark), og dels skal vi endelig hente vores nye buk Nordvang Fandango (billedet).
Generalforsamlingen afholdes som altid i Vejle. Rigtig dejligt at se og snakke med de andre "gedetosser" igen. Et par rigtig gode timer går, og Tommy bliver valgt ind i bestyrelsen. Bettina bliver suppleant.

Endnu har vi slet ingen erfaring med bestyrelsesarbejde ej heller masser af gode ideer, men håber dog, at vi alligevel kan bidrage med noget positivt, og hvor der er vilje er der vej.
Lysten til at hjælpe og samarbejde for vores gode forening, den har vi bestemt begge to.

Vi kører derefter op og henter Fandango. Ham har vi siden efteråret haft reserveret, men af forskellige grunde får vi ham først hentet i dag.
Egentlig har vi pt rigeligt med bukke, men da vores Camille for snart 2 år siden blev født, da besluttede vi, at kom hendes far Fandango til salg, så ville vi meget gerne købe. Han er forædlet, men har anlæg for at give fuldfarvet afkom.
Og det er jo noget, som vi er vældig interesserede i her på Friisgaard.

2 Marts.

Vi har nu flere kid, som i går blev 2 mdr - og så har vi Elliot som bliver 2 mdr om 2 dage.
Vi finder derfor vægten frem:
ELVIS - fødsel 3,5 kg. - nu 18 kg.
ELTON - // - 3,7      -//- 18 kg.
EVITA   - // - 3,5      -//- 15,5 kg.
EVY       -//-   3,9      -//- 16,9 kg.
ELECTRODE - 4,5      -//-   18,5 kg.
ELLIOT -//-    5,4      -//-   21 kg.
Disse resultater er vi fint tilfredse med.

Efter vejningen får de atter en gang Baycox imod Coccidier, og derefter revaccineres de med T-Brand mod Clostridier.

Chikeline og Camille kigger vi stadig til flere gange døgnet rundt, men vi er jo vant til at vores drægtige madammer holder godt og længe på guldet, så måske vi skal købe os en gang tålmodighed og nappe en middagslur.

3 Marts.

Ja planer kan være meget gode, men kan hurtigt ændres.
Meningen var jo, at den nyligt slagtede kastrat Don skulle laves til medister. Imidlertid fik vi, kort efter slagtningen, en henvendelse fra København omkring et slagtedyr.
Vi havde set frem til, at der denne gang blev lavet gedemedister, men ingen hemmelighed skal være, at vores dyr jo ikke lever af ingenting, så der skal også penge til.
En anden og lige så vigtig ting er, at det hver gang glæder os rigtig meget, når folk har lyst til at smage gedekød.
Planen blev derfor hurtigt ændret, og Tommy fik fat i slagteren, før han skar kødet fra og fik hakket.
Medisteren håber vi så at få ved næste slagtning.

6 Marts.

Ved godt at vi viste billede af Chikelines yver sidste år i dagbogen. Igen i år er det helt enormt, og vi er altså igen lige så overraskede og fulde af beundring over, at hun er i stand til at lægge sådan et kæmpeyver til. Det er vist ikke helt det som racestandarden beskriver som et velformet fast ophæftet yver, men beundringsværdigt, det er det bestemt.
Vi finder hende ofte stående oppe på bagbenene og liggende på forknæene. Er ikke i tvivl om at det er pga det store yver.
Mon ikke der er nye kid indenfor det kommende døgn ?

7 Marts.

Da vi fodrer til aften omkring kl. 17.00, er der ikke optræk til nogen læmning hos Chikeline, og hun spiser som altid hendes mad med god appetit.
1 time senere går Tommy over og kigger til hende, og nu snakker hun konstant til hendes ufødte kid. Tommy bliver derfor hos hende, og klokken 19.30 sætter presseveerne ind. Et lille kvarter senere kommer et bukkekid til verden. Han er forædlet og ser stor ud. Da Chikeline er utrolig tillidsfuld og kontaktsøgende overfor mennesker, så får Magnus lov til at sidde i boksen hos hende og med et håndklæde hjælpe til med at gnide ham tør. Da han begynder at komme på benene, bliver Magnus nødt til at forlade boksen. Vi undgår helst, at der er mere end 1 person inde hos en læmmende mor, og nu bliver Tommy vist nødt til at komme på banen. En ret så svær opgave står nu foran kiddet, da det er noget nær umuligt at finde patterne helt nede i halmen. Tommy må derfor agere yverkran. Efter et par forsøg lykkes det dog Tommy at få kiddet til at bukke hovedet nedad og få løftet yveret lidt op. Flere gange i løbet af aftenen/natten er Tommy i stalden for atter at hjælpe kiddet til patten. I løbet af natten bliver det dog umuligt at få kiddet til at patte, og da han virker mæt og rolig, så går vi ud fra, at han nu selv kan klare det. Stadig vil vi dog holde godt øje med ham.
Kiddet kommer til at hedde Erasmus og vejer 5,6 kg. Far er Ivar.

13 Marts.

Midt på formiddagen kommer vores dyrlæge Inga med vaccine til os. Da vi har haft geder i små 5 år, normalt selv vaccinerer mod clostridier, samt har en besætningsstørrelse der ikke just betegnes som et lille hobbybrug men mere som en decideret avlsbesætning, så opfylder vi kravene for selv at måtte vaccinere mod Bluetongue.
Vi har hørt rygter om, at et par besætninger har oplevet aborter efter vaccinering. Det er dog hverken be- eller afkræftet, at det har noget med vaccinen at gøre. Vi tør imidlertid ikke løbe den risiko, så vores 5 drægtige hundyr bliver lige pt ikke vaccineret. Det slipper vores lille Erasmus også for i denne omgang. De må så vente til de sidste kid er født og blevet mindst 1 måned. Vi mangler også den kære Sejr som pt er på damebesøg.

Bedst som vi sidst på eftermiddagen skal til at vaccinere, så går vores lille prinsesse Camille i fødsel. Igen er det til stor nytte at have Steffen, som jo beskæftiger sig lige så meget med gederne, som vi gør. Bettina kan derfor blive hos Camille, mens Tommy og Steffen vaccinerer.
Sjovt er det, at Camille det sidste stykke tid har stanget os væk, hvis vi har forsøgt at røre hendes mave. Nu stiller hun sig pludselig klods op af Bettina og kan ikke få nok kærtegn på både maven og krydset.
Efter 6 timer med veer begynder pressetrangen at melde sig. En vandblære kommer til syne, og samtidig med at den brister, kommer der et par forklove frem. Ikke mange presseveer skal der så til, før et smukt fuldfarvet kid er født. Nysgerrigheden sejrer, så vi må liige tjekke køn.... JUBII en gimmer. Camille får kiddet op mellem forbenene, så hun rigtigt kan nusse og lære sit barn at kende. Efter et par minutter begynder Camille atter at presse og endnu et kid kommer til. Det er sørme også en gimmer. Ingen af dem ser umiddelbart ud til at have nogen farvefejl, og de ser også ud til at have en pæn størrelse. Vi giver dem navnene Emina og Emilia og vejer dem til 4,0 kg. og 4,2 kg. Far til pigerne er Charmør.
Dette er et stort øjeblik, for disse kid er de første født på Friisgaard, hvor begge forældre også er af eget avl. At de så oven i købet er fra fuldfarvede forældre, som begge stammer fra forædlede dyr, og altså en helt ny blodlinie i den røde avl, ja det gør øjeblikket endnu større.
Efter at at have nydt synet lidt, forkælet Camille med lidt gulerødder og fiberlux, samt set begge kid selv finde patterne et par gange, er det vist tid til at lade dem i fred.
Tommy syntes bestemt at dette skal fejres, så sørme om ikke han åbner en flaske champagne.

17 Marts.

Ja at have geder er ikke kun sjov og arbejde i stalden med dyrene. Der følger også en del papirarbejde med, og en masse regler og love der skal læres og følges. At der så oveni kommer flere og flere opkrævninger på alle deres regler, ja det må man jo leve med, hvis man er bidt af det at holde geder.
Mht Bluetongue så blev det jo sidste år et krav, at alle med bla. geder skulle lade dyrene vaccinere. Det kostede en mindre formue at få udført. Oveni er der så kommet ekstra opkrævning på indtastning hos CHR. Da vi har vaccineret vores besætning 2 x, så skal der også betales dobbelt for indtastning. Ydermere er der en opkrævning på fællesudgifter (som dækker ??). Alt i alt en ret så kostbar affære den Bluetongue.
Vi har jo i år 2007 valgt at tilmelde os den frivillige enkeltdyrs registrering, så vi bla. får stamtavler på alle vores kid. Det koster også en del mere om året end den obligatoriske registrering.
Nu står vi jo overfor snart at skulle eksportere Diego til Tyskland, og skal derfor have en del papirarbejde i orden bla. skal det dokumenteres, at vi har vaccineret imod Bluetongue.
Tommy tjekkede for en måneds tid siden vores besætnings elektroniske hændelsesliste, og fik noget af et chok. Ikke et eneste dyr stod som værende vaccineret.
Fat i vores dyrlæge som slet ikke kunne forstå det, for hun havde sendt udførlig besætningsliste med hvert dyrs CKR-nr ind til CHR-afdelingen, da vi fik vaccineret i juli og august.
Så Tommy måtte så have fat i CHR.
De kunne oplyse, at vores besætning står som flokdyrsvaccineret og altså ikke er enkeltdyrs registreret. De ville forsøge at finde og rette fejlen. Siden har Tommy ringet flere gange og intet er endnu sket.
I dag er Tommy så blevet ringet op derfra og fået oplyst, af fejlen skyldes, at der har været indkaldt ekstra mandskab til indtastninger, og derfor er bla. vores besætning blevet fejlregistreret, samt vores papirer blevet væk derinde, så nu aner de ikke, hvilke dyr vi har fået vaccineret.
Rigtig flot syntes vi dog det er, at de har husket vores besætningsnummer og adresse, så de for nu allerede længe siden kunne sende en opkrævning ud på indtastning. Gad vide hvad der ville ske, hvis den pludselig var blevet væk her på gården, og de dermed ingen penge havde fået ??
Vi har jo heldigvis styr på vores besætning og papirer, så nu er Tommy i fuld gang med at lave en ny liste til dem. Måske han skulle sende en opkrævning med på hans arbejde ?

19 Marts.

Så er der endnu 3 kid som har rundet de 2 måneder og det er derfor atter vejetid.
Frejas kastrat :
Elmer vejede ved fødsel 5,5 kg - nu 23,2 kg.
Constances gimmere:
Erantis fødsel 3,8 kg - nu 17 kg.
Aklea fødsel 3,5 kg - nu 16,2 kg.
Det er jo helt pæne vægte, som vi bestemt ikke kan klage over.

Vi fik lige en kort pause i vores nattevandringer, men nu skal vi til det igen.
Vi har 2 drægtige gimmere og 2 drægtige geder som skal læmme i løbet af den næste måned.
N. Gitte er løbet med Y. Sejr og det er de 2 gimmere N. Celestina og F. Cæcilia også.
Gimmerne er jo røde ligesom Sejr, så der har vi udelukkende bestilt røde kid UDEN farvefejl.
Gitte er forædlet men har jo leveret vores prinsesse røde Camille, så hun har jo anlæg for at give røde kid. Det er derfor spændende, hvad hun kan levere sammen med Sejr.
Steffens yndling Djali er den sidste i år der skal læmme. Hun nåede lige at blive løbet med N. Blas, før han flyttede til Fyn. Da Djali er Steffens ged, så har det selvfølgelig også været helt op til ham selv at vælge buk.

21 Marts.

Vi drager afsted hjemmefra allerede kl. 06.45.
Der er i dag kursus i Vejle, hvor dyrlæge Svend Bek Pedersen vil fortælle om fordøjelsessygdomme og parasitter. Det afholdes af vores gedeavlerforening BID (Boergeder i Danmark). http://www.boergoat.dk/
Vores ældste datter Vicki på 22 år er kommet hjem fra Amager for at passe sine små søskende og hele besætningen. Dette kan vi ikke takke hende nok for. Uden pasning var det umuligt at deltage på kurset. Vi er væk hjemmefra i små 13 timer. Kurset varer fra kl. 10 til 16, og vi har jo lang vej frem og tilbage.
Et rigtig godt kursus hvor vi lærer en masse. Steffen er med og får også rigtig meget ud af det. Vi får også rig lejlighed til at udveksle erfaringer med alle de andre avlere, og som altid er det lige så vigtigt for os.
Vi kan igen ikke opfordre nok til, at gedeavlere melder sig ind i foreningen. Det er utrolig lærerigt, og jo bedre viden vi alle får om vores geder, jo bedre pasning og forståelse.
En skøn ting er det også, at vi gennem foreningen har lært så mange andre gedeavlere at kende, og der derfor altid er erfaring og råd at hente hos andre, når/hvis vi står med et akut opstået problem. De er kun en opringning eller mail væk. De allerfleste avlere vil hellere end gerne hjælpe og give gode råd. Det er guld værd.

23 Marts.

Der er nu gået 1 måned, siden Sejr tog på ferie. I dag er det så tid til at hente ham hjem igen.
Han er af lejerne blevet rost rigtig meget for hans rolige og skikkelige gemyt. Han har lige netop det sind, som de ønsker, at faderen til deres - forhåbentlig - kommende kid skal have.
Vi er slet ikke i tvivl om, at han har haft alletiders ferie, og kan kun håbe på at der kommer et godt resultat ud af det.
Må dog indrømme, at det også er dejligt at have ham hjemme igen. Alle vores dyr har jo hver deres personlighed. Vi bruger flere timer hver dag på fodring, nusseri og snak med dem alle, så selvfølgelig kommer vi til at savne de bukke, som indimellem er på en lille ferie.
Dejligt er det dog, at vi kan være med til, at hjælpe de besætninger som ikke selv har buk eller som ønsker nyt blod, og at de så syntes om vores bukke.
Lidt overraskende er det at se, da Sejr bliver ført ind til hans boks igen, for ved siden af går Fandango. Og de 2 har endnu ikke truffet hinanden. De kigger og snuser en gang til hinanden og så passer de hver deres. Kan det være bedre ?

30 Marts.

Så er årets første kid blevet skilt fra deres mødre. Drengene er sammen kommet over i en boks i laden, og de 2 gimmere Evita og Evy er sat i boks sammen med Dennicia (som er fra sidst i august).

Vi er nu så småt begyndt at overveje, hvilke dyr vi evt. skal udstille og hvornår.
Det første skue som vi gerne vil med på ligger ved Randers og afholdes i weekenden d. 23-24 maj.
Så snakker vi også om at udstille på det Østjyske fællesskue i Horsens d. 12-13 juni.
Sidst men ikke mindst det store Landsskue i Herning som i år afholdes fra d. 2-4 juli.
Se evt. dyrskuekalenderen her:
http://www.lr.dk/kvaeg/diverse/dyrskue.htm
Pga 7-30 dages reglen er det imidlertid ikke de samme dyr som vi kan udstille alle 3 steder, så vi skal lige have lagt en plan og set besætningen godt efter.
Vi skal også have forhørt os omkring pasning her på gården imens.
Vi kan kun opfordre andre til at udstille - der er et utrolig hyggeligt samvær på disse skuer, og det er en stor hjælp i det videre avlsarbejde at få bedømt sine dyr.

4 April.

Vi står op midt om natten (sådan føles det i hvertfald), og får læsset 2 bukkekid som i dag skal flytte hjemmefra.
Den ene - Don Juan - skal helt op til Nygaards geder i Hobro, og desværre har vi i dag ikke tid til at se besætningen.
Turen går efter aflæsning hurtigt nedover igen. Det andet bukkekid - Elliot - skal fremover bo ved Give hos Yggdrasil Boergeder.
Her hos Susanne (Saltoft) skal vi i dag til bestyrelsesmøde i BID (Boergeder i Danmark). Det var derfor oplagt at vi netop i dag tog de 2 bukkekid med.
Efter bestyrelsesmødet er der hyggesnak med alle vores gode venner, og vi har da her heldigvis tid til at se besætningen.
Hjemme har Steffen påtaget sig det store ansvar at stå for bedriften. Der er jo stadig 3 højdrægtige madammer, som kan gå i læmning når som helst.
Også fodringen står han for, så kasketten som foder- og læmmemester har han i dagens anledning taget på. Dog har han god hjælp af storesøster Charlotte som er blevet staldmedhjælper.
Godt trætte kommer vi hjem sidst på aftenen efter en dejlig dag sammen med rigtig gode venner.
Ingen nye beboere i stalden denne dag.

5 April.

I dag er det så dejligt vejr, at det er tid til at få luftet alle bukkene - både de 2- og 4-benede.
Ivar, Sejr og Fandango, som normalt går i bokse alene, kommer en tur ud i folden til bukkeflokken.
Dette medfører - som ventet - en kamp blandt de gamle om hiarkiet. Vi bliver altid ude hos dem, når der sættes nye dyr sammen, for der skulle jo nødig ske nogen større skade.
Særligt Ivar og Fandango nægter at give sig, så der kæmpes godt, og de er begge gode til at få fanget den andens forben med hornet. Vi må derfor hurtigt ind og løsne dem fra hinanden op til flere gange.
Efter 1 time er gassen gået af ballonen hos dem begge, og de kan nu spise lidt hø side om side.
Efter en afslappet tid tages de store bukke en efter en, får klippet klove og bliver derefter sat i deres respektive bokse igen.
Er vejret til det, så kommer de ud igen i morgen, og så går der næppe 1 time, før de slutter fred.

6 April.

I dag er det lykkedes os at opdrive noget super godt hø. Sådan et par rundballer skulle gerne kunne holde til et stykke tid, og gederne er vilde med det.
Samme sted fra er der også wrap, så en af dagene skulle der gerne komme noget af det hjem også. Spændende om gederne er lige så vilde med det.

Så har vi fået mail fra en avler som i efteråret lejede Ivar. Han blev lejet til 10 hundyr, og af dem er de 9 kommet med kid - alle levedygtige.
Den røde gimmer som gik her sammen med Sejr er kommet med et stort flot og levedygtigt kid.
Det kan vi jo kun være stolte af og ønske tillykke med. Iøvrigt vil vi her gerne takke mange gange for tilbagemeldingen. Den betyder rigtig meget for os.

10 April.

Der er travlhed i og omkring stalden.
Den store udmugning er i gang. Foreløbig er halvdelen af stalden renset. Så er der "kun" den anden halvdel + laden, hvor bukkene går, tilbage.
Hele besætningen står igen med nyklippede klove. Det er noget som her har meget høj prioritet. Lader man stå til alt for længe, så hævner det sig. Klove, som ikke er klippet i lang tid, bliver sværere at rette op. Det medfører dårlig benstilling og går ud over koderne.
Vi har givet kiddene Baycox imod coccidier.
Vaccineret flere af vores dyr med T-Brand mod clostridier (bløde nyrer). Det skal kiddene have 2 gange med 4-6 ugers mellemrum. De skal derefter så kun have 1 vaccination hvert halve år som alle de voksne dyr.
Så har vi nogle der fik ormekur, og et par havde småsår på benene.
Super dejligt at have været hele besætningen igennem fra top til tå.
Projekt lade er også kommet et skridt videre. Det er snart et par år siden, at det begyndte. Men der sker ikke så meget af gangen pga Tommys nedsatte arbejdsevne. Vi væbner os derfor med tålmodighed, og er bare glade for, at det dog stadig er muligt for Tommy at lave noget. Hvor lang tid det tager er ikke så vigtigt. Bukkene bor allerede i laden og kan sagtens leve med, at udskiftningen af træværket øverst på murene tager tid. En del af taget mangler også stadig at blive skiftet, men når det gamle bare ikke er utæt, så går det nok.
Vi har valgt at sætte klare plader i det øverste stykke ind imod gårdspladsen, for der er jo ikke vinduer i laden, og vi vil gerne have noget lys ind.

12 April.

I løbet af eftermiddagen begynder Cæcilia at snakke. Hun er rolig, ingen slimen og det er ikke til at se, at hun har veer. Eneste tegn på, at en læmning er på vej, er at hun småsnakker. Normalt er hun bestemt ikke en dame, som bruger stemmen, så vi er ikke i tvivl.
Sidst på aftenen kommer presseveerne. 1 fin rød gimmer ser dagens (aftenens) lys. Måske Cæcilia syntes, at der er fodkoldt her i stalden, for hun har valgt, at hendes gimmer bliver født med 3 hvide sokker. Hun vejer 3,8 kg. og kommer til at hedde Elona. Hendes far er Yggdrasil Sejr.

Spændende hvornår Gitte starter læmning, for hun var i brunst samme dag som Cæcilia.

14 April.

Bedst som vi tror, at vi har styr på noget, så har vi det ikke alligevel.
Vi havde ventet, at Djali var den sidste i år der skulle læmme, for hun blev løbet sidst.
Der kunne vi bare godt tro om igen.

Bettina er i stalden for at se til Gitte og Celestina, og kan omme fra Djalis boks høre en snakken. Ja så er der vist ingen tvivl om, hvad der er i vente.
Steffen kommer til, og da det er hans ged, så foregår lektielæsningen i dag ovre i boksen ved siden af Djali. I løbet af eftermiddagen får Steffen det værre og værre i takt med, at Djalis fødsel skrider frem. Svært at se den man holder af have ondt, når man ikke kan hjælpe. Steffen viger ikke fra hendes boks, og Bettina må derfor bringe aftensmaden ud i stalden til Steffen. Tommy og Bettina skiftes til at holde Steffen med selskab, da han er meget nervøs.
Midt på aftenen bringer Djali et fint stort bukkekid til Verden. Ikke just til at se på ham, at hans far er Blas - han er helt hvid. Men selv om Steffen havde håbet på brune kid, så er det nu totalt glemt. Han er bare lykkelig over, at Djali nu ikke mere har ondt, og at hun har fået et levende kid at nusse om. (fornuftige dreng)
Steffen er selv inde og tjekke vokspropper, hente jodsprit og veje ham. Han vejer 4,8 kg. og Steffen beslutter, at han skal hedde E.T.

15 April.

Så blev de sidste læmninger for i år overstået. Vi ser inderligt frem til nu at kunne sove HELE natten uden at vækkeuret ringer hver 2. time.
Hele formiddagen slimer og snakker Gitte og Celestina om kap. Bettina udstyrer sig derfor atter med kaffe, et tæppe og kamera og lader hus være hus. (oprydning og rengøring løber desværre bare ingen steder.)
Omkring middagstid læmmer Gitte 2 gimmerkid.
1. kid Elaina er forædlet og vejer 4,3 kg.
2. kid Elisa er fuldfarvet og vejer 4,5 kg.

Et par timer efter er det så Celestinas tur. Hun får først et bukkekid Emil på 4,2 kg. og kort efter kommer en gimmer - Emily på 3,7 kg.
Far til alle kiddene er Yggdrasil Sejr.

23 April.

Sikke dog vi alle nyder forårets skønne vejr.
Foldene blev gødet kort før et regnvejr, og siden har der været masser af sol - Alletiders betingelser for at få masser af frodigt græs.
Og det er jo noget, som vi har meget brug for, da vi ikke har så meget jord.
Vi har valgt at lukke alle dyr (også de nyfødte kid) ud et par timer om dagen. Det har vi gjort af flere grunde, men først og fremmest pga det ekstreme gode vejr.
Når vi lukker dyr ud om morgenen, så står de geder, der nyligt har læmmet, og bræger hjertensskærende. Det er ikke til at bære.
En anden ting er at kiddene får bedre mulighed for at røre sig og vænne sig til andre end kun lige mor og søskende. De bliver så og sige indsluset i flokken fra start og skal ikke senere tilkæmpe sig en plads i hiarkiet.
Alle kiddene finder utrolig hurtigt hinanden, og mødrene går gradvist længere og længere væk. Ja nu skrev vi ALLE kid - må hellere skrive næsten alle kid, for Djalis E.T. får bestemt ikke lov til at nærme sig de andre - og de har også bare at holde sig fra ham. Det skal Djali nok holde godt øje med. At hun så lader ham ligge helt alene, ja det gør ingenting. Han må bare ikke være nær nogen andre.

24 April.

Så er det endelig lykkedes os at finde en silo mere. Den ligner ret meget den, vi i forvejen har.
Planen er at de skal stå ved siden af hinanden, så det gør jo bestemt ikke noget, at de er nogenlunde ens.
Det bliver vel nok dejligt, at vi kan få al vores korn hjem omkring høst.
Tidligere har vi fået alt hjem på en gang, og så opbevaret det i et rum liggende på gulvet med plader omkring. Dette blev vi anbefalet af en kvægavler, men det er bestemt ikke optimalt for os. Der kommer både mus/rotter og katte i kornet med forskellige eskrementer til følge. Enden blev at vi slet ikke turde give vores geder det, så vi solgte det billigt til brændsel. Det seneste år har vi derfor hentet lidt korn af gangen. Det fungerer heller ikke rigtigt for os, for en ting er at man konstant skal huske på, hvornår man er ved at løbe tør, en anden ting er at det jo er til en lidt anden pris, og endeligt så er der ingen sikkerhed for, at vi sådan lige kan opdrive korn sidst på foråret.
Nu er det så "bare" at få sat siloen op.

26 April.

Vi har de seneste dage glædet os til dagen i dag. Vi skal besøge Grønnegaards geder på Falster. Søren og Nina samt deres 2 børn er utrolig dejlige og hyggelige mennesker, som vi nyder at være sammen med.
I efteråret lejede de vores buk Jakob, og nu er der endelig kommet kid. Indtil nu er der kommet 6 kid og yderligere 2 læmninger er på vej. Alle 6 hundyr, som Jakob gik sammen med, er blevet drægtige. Det er jo bare super. Kiddene ser pæne ud og med fine fødselsvægte, så vi er meget tilfredse.
Samtidig skal vi aflevere 2 gimmere her. Det drejer sig om Friisgaards Aklea (billedet), som deres datter Alberte skal have af sine forældre i konfirmationsgave. Hun har i forvejen en ged (som lige har læmmet en gimmer), og højeste ønske var endnu en ged - meget gerne en fuldfarvet.
Det er simpelthen fantastisk, at der findes børn som går så meget op i dyreliv, at ønsket er en ged og ikke en pc, stereoanlæg eller andet mere normalt. (vi har jo selv Steffen, som tænker og føler ged før noget andet).
Vi ønsker dig hjerteligt tillykke med din konfirmation Alberte, og håber at du og Aklea får mange gode og sjove år sammen.
Sammen med Aklea rejser også vores fejlfarvede gimmer Dodo, som Nina forelskede sig i, allerførste gang hun så hende. Vist ikke helt efter Sørens planer med en fejlfarvet, men tror nok at han for husfredens skyld har accepteret det.
"VI ØNSKER JER AL MULIG HELD OG LYKKE PIGER. ER SIKKER PÅ AT VI OFTE VIL FÅ JER AT SE OG OGSÅ TIT HØRE OM JERES HVERDAG."
Evt. interesserede kan kigge her
http://www.123hjemmeside.dk/groennegaardsgeder

29 April.

Eksport - ja det ord hænger os pt langt ud af halsen.
Vi er meget overraskede over, hvor svært og hvor mange regler der er, "bare" for at kunne sælge 1 buk til vores naboland Tyskland.
Vi har fået en masse hjælp fra vores eksport-vejleder fra foreningen BID, og alligevel har der nu gennem flere måneder været en mailen og ringen frem og tilbage.
At ingen af os er særlig gode til sprog, har også gjort kommunikationen mellem os og køber ret vanskelig. Her har vores vejleder også været til en enorm hjælp.
Desværre kan vi ikke just sige det samme om Fødevarestyrelsen (fvst). Hver gang vi har kontaktet dem, har vi fået forskellige svar.
Omkring traileren så har Tommy nu 4 gange ringet ind til fvst for at høre, om den ikke skulle godkendes af de danske myndigheder før afrejse herfra. Hver gang var svaret, at det skulle kun dyret.
På indsendte forhåndsanmeldelse skulle noteres både købers transportautorisation, transportmiddel, tids- og ruteplan.
Køber har ønsket at afhente en lørdag, og igen er fvst kontaktet, da vi ville finde ud af, om en embedsdyrlæge arbejder lørdag. Det gør de ikke, men vil så se dyret fredag, og dyret skal så bare være ude af landet indenfor 24 timer.
Næste gang vi snakker med fvst, undrer de sig noget over, at vi har fået beskeden om, at attesten kun gælder 24 timer.
Pludselig små 14 dage før, bliver vi ringet op af fvst., som først nu har læst de for længe siden indsendte papirer, og sørme har fundet ud af, at dyret skal afhentes af en tysk trailer.
Ja så skal den alligevel godkendes af de danske myndigheder. Traileren skal her til landet, vaskes på godkendt vaskeplads og stå 48 timer, før den må komme ind på vores grund.
I efteråret fik vi besked på, at alle vores besætningslister skulle sendes ind, så de kunne undersøge, om alle vores døde dyr var afhentet af DAKA. Senere får vi desværre opfattelsen af, at de bare skal foreligge her, når embedsdyrlægen kommer og syner dyret. I små 2 år har vi været enkeltdyrs-registreret, og der kan fvst gå direkte ind og selv trække oplysningerne ud. Tidligere skrev vi vores besætningshændelser på papirlister. Disse har vi kopieret og lagt klar til embedsdyrlægen.
4 dage før planlagt eksport ringer fvst, og efterlyser de besætningslister. De skulle være dem i hænde senest 4 dage før afrejse. Tommy får travlt med at scanne dem alle ind og få sendt til fvst. Ja forresten så skulle de også lige bruge en skitse af pålæsningssted - offentlige vej, indkørsel, gårdsplads og hvor dyrene går. Køber har problemer med, at nå at få traileren herop, 48 timer før embedsdyrlægen skal komme. Og nu ønsker fvst pga tidspres at få rykket datoen for eksporten.
Vores eksport-vejleder kontakter køber, og nu får hun også nok. Hendes dyrlæge siger nej til senere eksport pga mittesæson, på trods af at han er vaccineret. Så nu 3 dage før eksport bliver det hele aflyst.
Egentlig kan vi udemærket forstå hende. Denne sag har været så besværlig og forvirrende, at vi nu meget kraftigt overvejer, om vi nogensinde vil sige ja til eksport igen.
TUSIND TAK TIL VORES TRANSPORT-VEJLEDER I BID (Boergeder i Danmark) TORBEN WELLEJUS FOR AL DEN HJÆLP VI HAR FÅET.

1 Maj.

I dag har vi vejet årets første kid. - tænk at de allerede er 4 mdr. Vildt så stærkt det går.

Bliver af vores dyrlæge inviteret på besøg hjemme hos hende selv. Hun og hendes mand har over 700 får (før læmmesæsonen startede). Nu er der fuld gang i læmningerne, og vi syntes selvfølgelig at det er vildt spændende at opleve - selv om det kun er får.
Sikke en masse viden og lærdom der er at opleve her. På bare de 3 timer, hvor vi er der, er der ikke mindre end 5 læmninger.
Vi ser bla. hvordan de bærer sig ad, når 1 får ikke har mælk nok, og et andet får har rigeligt mælk men kun 1 lam. Interessant at se hvordan moderen snydes til at tro, at hun har fået 2 lam.
Ser også hvordan de prøver at få et får til at acceptere lam, som de ikke umiddelbart vil lade patte.
Dette er en fantastisk oplevelse, og ingen tvivl om, at et par dage i staldene her vil give en utrolig masse viden, som vi vil kunne bruge i egen stald fremover. Vi er hjerteligt velkommen, men har jo også vores egne dyr - og børn ikke at forglemme, så vi må nøjes med igen at komme på kortvarige besøg.
"ER MEGET GLADE FOR AT FÅ LOV AT OPLEVE DETTE, OG VENDER HELT SIKKERT TILBAGE EN AF DE NÆRMESTE DAGE".

3 Maj.

En super skøn weekend er nu ved at være slut. Vores dejlige venner Teddy, Ann-Britt og lille My fra Nygaards geder har været på weekend her. Som altid har vi nydt hvert sekund sammen med dem. Alle ungerne hygger sig gevaldigt sammen, og vi voksne får jo aldrig nok af at se og snakke geder.
Ann-Britt giver en avlsvurdering af hele vores besætning, og det sætter vi stor pris på. "MANGE TAK FOR HJÆLPEN I VORES BESTRÆBELSER PÅ GODT AVLSARBEJDE ANN-BRITT".

Vi bruger også en del tid i bukkefolden. Michael Nørgaard - et medlem af vores forening BID - er på udkig efter ny buk. Ann-Britt har derfor lovet at se på vores salgsbukke. Efter nøje udvælgelse og telefonisk kontakt til Michael falder valget på Friisgaards Daim (billedet). Ann-Britt og Teddy lover at tage ham med til Jylland og levere ham til hans nye hjem. Håber at du bliver tilfreds med ham Michael.
Pludselig er en ny forhandling i gang, og det ender med at også Friisgaards Diego rejser hjemmefra. For få dage siden var planen, at han skulle rejse til Tyskland. Nu skal han pludselig istedet bruges til avl hos Nygaard. Lidt sjovt som planer hurtigt kan ændres og nye opstå.
"FARVEL DRENGE - GØR JER NU UMAGE, SÅ VI KAN VÆRE RIGTIG STOLTE AF JER".

4 Maj.

En hård beslutning er nu truffet. Vi har ikke nogen hundyr at sætte til vores buk Ivar, så derfor er det fornuftigste at sætte ham til salg.
Det er bestemt ikke en beslutning, som vi er særlig glade for, men da vi ikke har ret meget jord, og Tommy arbejder på nedsat kraft, så kan det ikke nytte at have en buk gående, bare fordi han er flot og dejlig. (godt for Tommy at der stadig er brug for ham, for ellers kan det jo ende med, at han også må væk.)

Tilmeldingen til skuet i Gl. Estrup d. 23-24 maj er nu slut, og vi har heldigvis fået accept fra vores 19-årige datter om at passe gården imens.
En god ting er, at Fødevarestyrelsen netop har besluttet at lempe 30-dages reglen ved deltagelse til dyrskuer. Det betyder, at geder der har været på dyrskue, kan deltage i et efterfølgende dyrskue, uden først at skulle være i hjembesætningen i 30 dage. Så nu er det lidt lettere at udvælge dyr til skuerne, når man ikke skal tage hensyn til, hvornår et egnet dyr sidst har været udstillet. Dog skal man være opmærsom på, at 7-dagesreglen stadig skal overholdes.
Efter flere overvejelser besluttede vi, at det bliver Kanja og Kraka som kommer med til Gl. Estrup. Ingen af dem har tidligere været udstillet, så det bliver meget spændende.
Allerede nu skal vi hurtigt overveje, hvem vi skal udstille på næste skue, som er i Horsens i weekenden 12-13 juni. http://dyrskue.lro.dk/
Seneste tilmelding er d. 15/5 og det er jo lige om lidt.

8 Maj.

Efter lang tids venten er det nu endelig blevet tid til, at Steffens nye bukkekid Bruno kan flytte hjemmefra. Det har Steffen set frem til længe. Vi reserverede både ham og hans søster Brunette kort efter deres fødsel i januar.
For flere dage siden hævede Steffen penge i banken, for det er jo HANS buk. Allerede nu har vi også fået formaninger om, at vi da godt kan låne ham, hvis vi vil, men at han tager samme pris for udlån af buk, som vi gør. Jo jo en ægte gedeavler er vist født.
Vi skal - som da vi hentede Jakob - rigtig rundt og se alle Ellebækgårdens dyr. Både hunde, køer, gæs og sidst og allerbedst gederne. Bruno og Brunette er 2 små tillidsfulde kid, og vi ser frem til at se dem udvikle sig. Før vi vender næsen hjem mod Lolland, skal vi lige forbi bukkefolden. Som altid en nydelse af se andres geder.
Billedet er taget kort efter, at vi er ankommet til Friisgaard. Steffen og Bruno er lige ved at lære hinanden at kende.

11 Maj.

For et par uger siden opdagede vi en dag pludselig, at vores lille baby (flaskekiddet Dimitri) ind imellem slingrede med bagkroppen. Det skete ikke hele tiden, men til tider så han, ved enkelte skridt, ud som om han var døddrukken.
Vi så tiden lidt an, da vi tænkte at det måske var et forkert skridt, en ujævnhed i folden osv., men desværre kom den slingren ind imellem stadig.
Får vores dyrlæge ud, og hun mærker og undersøger. Mener helt sikkert at han har fået et slag på bagkroppen - sandsynligvis af en af de voksne bukke. Det giver han periodevis lammelser. Vi snakker røntgen, men går hurtigt bort fra det igen. Det ville være dejligt præcis at vide, hvad der var sket, men det ville ikke hjælpe Dimitri. Han har ingen fremtid, da han ifølge dyrlægen sikkert vil få det værre med tiden. Da hun er overbevist om, at han ikke har nogen smerter, så vælger vi lige at lade ham gå lidt endnu. Har nyligt behandlet ham mod orm og coccidier, så han må endnu ikke slagtes.
Desværre gik det pludselig meget stærkt med den lammelse.
I dag går vi ud til bukkefolden, for at se på mulige emner til udstilling. Alle bukkene kommer os selvfølgelig straks i møde.
Det bevirker, at en af de andre får skubbet til Dimitri og han tilder omkuld. Han bliver sprællende liggende, og ingen tvivl om, at det er ham umuligt at komme op selv. Tommy løber hen og for at hjælpe ham. Får ham trukket op med forkroppen, men bagkroppen kan slet ikke komme op.
Steffen bærer resolut Dimitri om på gårdspladsen, og Tommy går den tunge gang ind efter boltpistolen. Dette skal hurtigt afsluttes.
"FARVEL KÆRE LILLE BABY - SIKKE ET KORT OG DRAMATISK LIV DU HAVDE". (læs evt om hans utrolige ankomst til verden d. 15/9-08 i dagbogen fra sidste år).

17 Maj.

I dag har vi endelig tid til at få trænet lidt "gå i snor" med Kanja og Kraka.
Det har været planen den sidste uge, men der har simpelthen været så meget, at vi konstant har måttet udskyde det.
Må tænke på de kloge ord BEDRE SENT END ALDRIG.
Begge er tillidsfulde og skikkelige, men er slet ikke vant til at have et halsbånd og snor på. Men godt med pasta hjælper, når de også kan få lov til sammen at gå væk fra flokken og ud i haven.
Her finder de hurtigt ud af, at det vist ikke er så slemt, for der er masser af bøg, hyld og andet lækkert. Det går fint så længe de er sammen, men sikke et spektakel de begge kan lave, da vi går hver sin vej med dem. De er søskende og har altid været sammen - blev solgt (og købt) sammen, var til buk sammen og sørme om de ikke læmmede med kun få timers mellemrum ved siden af hinanden. Så ikke noget at sige til, at de bestemt ikke syntes om at blive skilt.
Dette er imidlertid noget, som vi virkelig må øve noget mere. I aften tager vi dem 1 af gangen og går så atter en "havetur". Håber at de efter et par gange finder ud af, at der ikke sker noget ved at være lidt væk fra hinanden. Håbet er jo lysegrønt.

20 Maj.

Vores "haveture" fortsætter - må sige at det ikke går særlig godt, når de kommer ud alene. Bettina frygter, at naboerne når som helst kommer og spørger, om vi er ved at mishandle vores dyr. Det er helt vildt som de 2 damer kan skrige. Håber at man evt kan købe ørepropper hos en kræmmer på skuet.

Vi har for en sikkerheds skyld lige haft sat vores fortelt op, da det er 2 år siden sidst. Det var der heldigvis ingen ben i.
Vi besluttede i søndags, at vi egentligt også gerne ville have en lille reklame på vores campingvogn (har på de 2 af bilerne og på vores dyretrailer). Bestiller den på mail hos trykkeren og man må sige, at deres ekspedition som altid er i top. Allerede i dag onsdag kommer den med posten. Tommy får vasket campingvogn og streamerne bliver sat på - ih hvor ser det godt ud.
Vi har købt et par nye halsbånd, pasta, gulerødder, shine og shampoo, en ekstra zoolag (i tilfælde af diarre hos en af dyrene på skuet), og fundet sårsalve frem. Vi er derfor klar til at få pakket staldkassen ned.
Sundhedsdokument er printet ud, og der er bestilt færgebilletter. Dyrene skal være i kassevognen, og campingvognen bliver så spændt efter den. Der kan bare kun sidde ialt 3 personer i kassevognen, så Bettina må køre i hendes bil bagefter, for vores 3 hjemmeboende børn skal også med på skue. En ret dyr tur at skulle køre i 2 biler så langt frem og tilbage og med dobbelte færgebilletter, men vi vælger så at spare andre steder. Vores børn ville gerne med på dette skue, og det er jo netop en af de rigtig gode ting ved denne hobby, at hele familien kan deltage.
Dejligt med voksne børn der vil komme hjem og passe besætningen og vores rottweilere, mens vi er væk.

24 Maj.

En rigtig dejlig weekend er nu ovre.
Vi tog hjemmefra fredag kl. 11.45, og kørte ind på dyrskuepladsen ved Gl. Estrup kl. 17. Vi fandt en egnet plads til campingvognen og fik forteltet slået op. Dyrene blev synet af dyrlægen, og vi fik sat dem i deres bokse. De andre gedeavlere dukkede op, og da alle havde fået ordnet dyr og slået lejr, var det tid til at få tændt op i grillene. På forhånd havde vi aftalt, at vi ville spise sammen, og hver især tog lidt med. En rigtig god ide var det, at vi havde taget vores fortelt med til campingvognen, for det blev gedeavlernes samlingssted gennem hele weekenden.
Der har været en rigtig dejlig, positiv og hyggelig stemning fra start til slut.
Lørdag og søndag var der fælles morgenmad sammen med fårefolkene i gede- og fåreteltet.
Det allerbedste på dette skue var, at der deltog over 20 geder. Jo flere = jo sjovere og bedre. Der var både bedømmelse af kidhold og afkomstgruppe. Af gedeudstillere var NYGAARD, UDKLIT, NORDENTOFT, HØGHOLT og FRIISGAARD.
Andre avlere kom og hilste på i løbet af weekenden - super dejligt.
Kanja fik 22 point og Kraka fik 23 point, så vi er meget tilfredse.
Søndag tæt på midnat kører vi ind på gårdspladsen hjemme på Friisgaard - en fantastisk oplevelse rigere.

31 Maj.

Atter en weekend kun i gedernes tegn.

Vi har haft besøg af en dejlig familie som påtænker at opstarte med geder. De kommer fra Falster og har været på besøg for at se og høre om, hvad det vil sige at have geder. Dette er noget, som vi syntes rigtig godt om. At opleve og finde ud af, hvad det vil sige og hvordan geder skal passes, før de anskaffer sig dyrene hjem, det kan vi kun gå 100 % ind for.
De har efterfølgende ringet og reserveret 2 af vores gimmerkid.

Vi har også været på kursus som blev afholdt af BID (Boergeder i Danmark). Det omhandlede årets gang med røgt og pleje i en gedebesætning.

Så har vi afleveret Stella (Billedet) hos Lene Astrup i Ballerup. Utrolig flotte omgivelser med masser af kratskov og sø. Håber Lene bliver glad for hende.
"FARVEL KÆRE STELLA - HÅBER DU FINDER DIG GODT TILRETTE SAMMEN MED LENES ANDRE GEDER."

3 Juni.

Jubii.... hvor er det dejligt, at disse 123hjemmesider hele tiden bliver opdateret med bedre og nye tiltag.
Vi har meget længe været ret så trætte af, at vores hjemmeside er så upersonlig, og bare ligner alle andres - eller de ligner vores.
Desværre er vi ikke proff. nok til selv at stable en hjemmeside op fra bunden, så det har været en magen til alle andres eller ingen hjemmeside. Vi er godt nok blevet anbefalet at købe os hjælp til en helt personlig hjemmeside, men det hjælper ikke ret meget, da Bettina gerne fortsat vil kunne opdatere på siden mindst 1 gang om ugen.
Nu er det dog blevet muligt at lave siderne lidt mere personlige med egne billeder, så det hjælper dog lidt. Bettina er derfor i fuld gang med at få ændret lidt på sidernes udseende.

8 Juni.

Så begynder dyrskuestemningen igen at brede sig her på gården. Vi har jo meldt os til det Østjyske fællesskue i Horsens http://dyrskue.lro.dk/ , som afholdes den kommende weekend.
Må indrømme at vi har haft lidt svært ved at udvælge skuedyr i år, for enten fælder de, har ikke haft kid i år (hvilket hundyr, fra de 2 år,skal have haft), eller er ikke i optimal foderstand pga pattekid.
Vi er dog ikke i tvivl om, at vi bare VIL deltage. For os er det vigtigste ikke at få topplacering, men derimod at være med. Den stemning og det sammenhold kan vi slet ikke undvære nu - den betyder alt for os.
Vi har valgt at tilmelde vores 4 års buk Yggdrasil Ivar. Derudover har vi tilmeldt vores maskot Friisgaards Camille. Hun deltager som 2 års, da de opdeles efter årstal. (Hun er egentligt endnu ikke fyldt 2 år, for hun er fra 17/7-2007). Hendes 2 gimmerkid er født 13/3, så det er liige tidligt nok at skille fra. Vi vil heller ikke skille dem lige før en udstilling. Så er vi da helt sikre på, at der bliver et voldsomt skrigeri - både her hjemme og også på skuet, hvor Camille vil savne sine kid og stå med spændt yver. Vi har derfor valgt at tage Camilles kid med til Horsens. De er dog udenfor konkurrencen. Om det så vil lykkes os at få Camille i ringen til bedømmelse uden kiddene, ja det må tiden så vise.
På skuet er der veje-konkurrence - dvs publikum skal gætte vægt på en ged, kid ell. buk. Vi er blevet spurgt, om vi vil veje Ivar hjemmefra, for så kan han være vejedyret fra gedeudstillingen i år. Selvfølgelig vil vi da gerne det, meen hvordan får man lige vejet sådan en stor buk ?? Tommy vil i eftermiddag spørge på DLG, om han må låne deres vægt.

9 Juni.

Vejning af Ivar - ja det kunne ikke lade sig gøre på DLG. De havde godt nok en vægt, men den svinger med op til 20 kg., så særlig præcis kan man vist ikke sige, at den er.
Hvad søren gør en lille klog nu......... jo ringer til en tidligere kvægavler. Og han har sørme en vægt, som vi gerne må låne. Den er elektronisk og svinger med max 1 kg., ifølge bonden.
Ivar bliver vejet, men da vægten skal indgå i en konkurrence, så bliver den naturligvis ikke offentliggjort her - endnu. Skal forsøge at huske det efter weekenden.
Pakningen er i fuld gang. Tommy og børnene har fået fri fredag, og færgebilletterne er bestilt.
En ny forsyning af små rundballer hø til at køre i foldene, før vi tager afsted, er også hentet. (Det letter datterens arbejde med pasning af gården).
Vi har også bestilt dejlig tørt og middelvarmt vejr, men om det når at komme.... ja det er endnu uvist. Så regntøj, gummistøvler og paraplyer er for en sikkerheds skyld pakket ned.
I morgen skulle det meget gerne blive varmt og fint vejr, for da skal vi have vasket skue-dyrene. De skulle jo nødig gå våde rundt efter badet og fryse, med evt sygdom til følge. Vi har godt nok masser af badehåndklæder og også flere føntørrere, meen det skulle vi helst ikke ud i.

13 Juni.

Atter et super dejligt dyrskue er nu slut.
Det gode vejr, som vi havde bestilt, nåede desværre først til Horsens i dag lørdag. De sidste dage har stået på blæst og masser af regn. Alligevel har der forbavsende nok været masser af besøgende på dyrskuet. Særligt Camilles små kid har været et stort hit blandt børnene. Kiddene er meget nysgerrige og tillidsfulde, og alle dyrebørn er jo nuttede og virker som magneter.
Camille klarede rigtig flot at blive taget fra sine kid flere gange, når hun skulle i ringen. Kiddene fik så selskab af vores 2 mindste børn Annica & Magnus imens. Det ene kid har det jo med at vise sin selvstændighed. Så selv på skuet, som var et helt fremmed sted, ville hun bestemt ikke kun blive i boksen, men sprang konstant over, for at udforske omgivelserne nærmere. Ret så overraskende, når både Camille og hendes søster var i boksen. Om natten måtte vi derfor køre dyretraileren ind på pladsen, så Camille og kiddene kunne sove der - og vel og mærke BLIVE der.
Som lovet kan vi nu offentliggøre Ivars vægt. Han er pt ikke i fuld kampvægt - vejede mere for et år siden, men som han står lige nu, så siger vægten 95 kg. Sjovt at se buddene på ham. De gik lige fra 260 kg og ned til 45 kg. Flere havde dog gættet den rigtige vægt, og der blev så trukket lod for at finde en vinder. TILLYKKE TIL HAM.
Selve bedømmelserne gik fint. Ivar fik 23 point, ærespræmie og blev udnævnt til skuets bedste buk. Det er så 3. gang på 3 år, at han kan bryste sig med den titel.
Camille fik 22 point, hvilket holder sig indenfor 1. præmien.
Steffen og Tommy havde deres debut i mønstring. Steffen gik med Camille - Tommy med Ivar. Det klarede de rigtig fint. Ud af 40 mulige point fik Steffen 34 og Tommy fik 38 point.

18 Juni.

Uanset hvor meget vi prøver at sikre, at der ikke sker uheld i stalden mht at gederne kan springe over, knække et horn, sidde fast og skade ben, rive øremærker af osv., så er det snart gået op for os, at man ALDRIG ville kunne sikre sig fuldstændigt imod uheld.
På de 5 år, hvor vi nu har haft geder, da har vi desværre snart prøvet en del.
Her til aften gik det galt igen.
Vi er i stalden og fodre, og går så over i laden til alle bukkene. Efter kun et par minutter skal Tommy lige hente noget i stalden, og gudskelov for det. Vores gimmer Evita sidder fast med det ene forben imellem en låge og rækværket. Grinder burde jo ellers være rimeligt sikre, da de jo er lavet til dyr, men vi har jo også haft uheld med de høhække, som vi havde indkøbt. Tommy får hende fri, og kan straks se, at den er helt gal med det ben.
Ind og have fat i vores dyrlæge.
Hun kan konstatere, at benet er brækket lidt under knæet, og hun har heldigvis god erfaring i at sætte skinne på lam. De plejer at komme sig fuldstændig. Desværre har Evita revet sig lidt på ydersiden af benet, så der er et lille overfladisk sår. Dette kan ikke lukkes af, så Evita får en midlertidig skinne på, hvor der er hul ud for såret. Så kan vi løbende holde godt øje med det. Hun får smertestillende og antibiotika. Vores dyrlæge kommer så på besøg igen, så hun kan give mere medicin, og om en lille uges tid skulle såret gerne være helet, så Evita kan få en anden skinne på.
Vi håber rigtig meget, at Evita kommer sig helt igen x x x.

19 Juni.

Vi har den sidste tid meget kraftigt overvejet vores fremtid, hvad gederne angår. Tommy bliver desværre ikke bedre helbredsmæssigt - tværtimod er han det sidste år blevet endnu dårligere.
Vi har bestemt ikke lyst til at stoppe med at have geder, da de fylder rigtig meget i vores hverdag og bringer os enormt megen glæde. For os er det virkelig blevet en hel livsstil, som vi meget nødig vil undvære.
Vi vil også stadig rigtig gerne kunne deltage på udstillinger med vores geder.
Vi må imidlertid erkende, at den eneste løsning bliver at skære lidt ned på besætningen og dermed arbejdsbyrden.
Det betyder, at vi nu skal satse mere på de allerbedste dyr. Dyr med farvefejl osv må vi derfor desværre skille os af med.
Vi har til gengæld overvejet salg af Ivar endnu et par gange, og er blevet enige om, at vi altså ikke kan skille os af med så god en buk. Han må kunne give os en masse i vores avl. Selvfølgelig har han også sine fejl - det perfekte findes jo ikke, men han er trods alt blevet skuets bedste buk for nu 3. år i træk, så helt slemme fejl har han bestemt ikke. Planen om at have flere forskellige blodlinier i både den røde og den hvide avl, må vi også se bort fra. Det har vi ikke plads og kræfter til.
Vores projekt ang. Fandango dropper vi, og Fandango bliver derfor sat til salg igen.
Vores Friisgaards-blod i den røde avl m. Camille og Charmør vil vi selvfølgelig køre videre. Dog må vi også her gøre os hårde og sætte den ene af deres 2 gimmere til salg. Når vi beholder mor, far og den ene gimmer, så må vi sælge den anden.
Vores salgsliste er derfor opdateret.

20 Juni.

Forleden fik vi en opringning fra Haslev. En familie ønsker at starte op med geder og de var ikke i tvivl om, at det skulle være Boergeder.
Vi vil altid gerne - efter aftale - fremvise vores besætning, og i dag kom de så på besøg.
Efter et par timer med masser af gedesnak og kæl til gederne, bliver det bestemt, at Kanja og Amanda skal til at lære sjællandsk, for de skal fremover bo i Haslev. Dog skal køber først have lavet stald og indhegning til dem.

22 Juni.

Som skrevet d. 19/6 har vi måttet lægge en hård strategi, hvad vores besætning angår.
Det bevirker, at vi må sige farvel til nogle af vores dyr.
I dag skal 3 af vores gamle avlsgeder derfor slagtes.
Det gælder AIJA, FRIGG og DORIANE.
AIJA er en utrolig god ged - både hvad angår eksteriør og sind. Sidste år i en alder af 6 år fik hun 23 point og blev skuets bedste ged på Gl. Estrup og fik 23 point samt fløjplads på Landsskuet. Hun har den sidste tid virket træt og trist. Ligget mest for sig selv og er begyndt at tabe sig. Ved nærmere undersøgelse har vi opdaget, at hendes kindtænder er helt slidt ned. Vi ønsker ikke, at hun syner mere og mere hen og selv dør af sult, så det mest værdige for hende er, at vi siger farvel, mens tid er.
FRIGG er også en dejlig ged. Hun er imidlertid nu mærket af alder (7 år) og af at have sat ikke mindre end 12 kid til verden. Hendes ben har det ikke længere så godt, så vi vælger derfor også her at sige farvel nu.
DORIANE er Nubisk-kombi og 6 år. Hun er en produktiv og kælen ged. Vi vælger udelukkende at sige farvel til hende pga hendes race. Når vi skal skære ned, så må det være med dyr, som vi kun bruger til at lave slagtedyr på. Vi har godt nok fået en henvendelse fra en mulig køber til hende, men da det er svært for ældre dyr at omstille sig, så syntes vi det var synd at flytte hende. Slagtning er i vores hjerter bedre - både for hende og os selv.
Det er en meget trist og hård dag at komme igennem i dag, men fornuften må sejre.
"VI TAKKER MANGE GANGE FOR DE MANGE TIMER/ÅR SOM VI HAR FÅET SAMMEN MED JER ALLE 3. I HAR VIRKELIG VÆRET SKØNNE OG DEJLIGE DYR AT HAVE I BESÆTNINGEN".

23 Juni.

Det meste af eftermiddagen er i dag gået med at få indsamlet gødningsprøver, og derefter afleveret på posthuset kort før lukketid.
Vi sender ind 2 x om året, så vi sikrer os, at vores dyr ikke bliver utrivelige og dårlige pga orm og coccidier.
Efter evt behandling sender vi så ind igen, så vi kan se, om en behandling har hjulpet. Dvs ialt bliver det sådan set 4 x, vi indsamler gødningsprøver på 1 år. Det kræver meget tid og en del penge, men det giver os et godt billede af, hvad vores besætning indeholder. Vores samvittighed overfor først og fremmest vores dyr, men også overfor købere, har det også rigtig godt med at vide, at vi har gjort vores til, at vores dyr er så sunde og raske som vel muligt.
Sidst men ikke mindst koster det jo mere i sidste ende ikke at gøre noget som helst. For bliver vores besætning hårdt angrebet - og ingen behandling får, ja så taber de sig, bliver utrivelige og sårbare for alverdens sygdomme, og så er det måske pludselig for sent. Det er en rigtig dum ting IKKE at sende gødningsprøver ind fra sine dyr.
Nu er det jo ikke sådan, at vi skal rende rundt og samle ind fra alle dyrene. Vi tager fra 5-7 dyr og det fordeler vi med: 1 ældre buk, 1-2 ældre geder, 1 ungbuk, 1 gimmer, og 1-2 kid. Det er et bredt udsnit af besætningen, og vi prøver at tage fra de dyr der ser ringest ud.
Resultatat plejer at foreligge ingenfor få dage.

25 Juni.

I dag kommer vores dyrlæge forbi.
Evitas skinne skal lægges om, for den er begyndt at dreje lidt.
Meningen var, at hun efter en uges tid , skulle have en lukket skinne på. Det får hun ikke alligevel, da såret på benet endnu ikke er helt lægt. Det heler fint, og hun har indtil nu fået antibiotika, men bliver det lukket helt inde, så får det ingen luft, og det kan så hurtigt gå galt.
Lidt tvivlende er det dog, om den skinne nu vil blive siddende, eller den drejer igen.
Endnu har vi ikke lukket Evita ud af boksen, for vi er lidt bange for, at de andre vil være for stride ved hende, når hun har været væk fra flokken. Vil meget nødig at hun får overbelastet det brækkede ben og ej heller de andre pga forkert gang, nu hun har skinne på.
I dag er det 1 uge siden, at hun kom til skade, og ifølge dyrlægens erfaring, så plejer der at gå ca. 3 uger.

29 Juni.

Igen i dag bliver Evitas skinne lagt om. Og også denne gang er vores dyrlæge ved at gå ud af sit gode skind, for hun er sikker på, at den ikke vil blive, hvor den skal. Hun tør pga. det sår stadig ikke lægge en lukket skinne på. Evita ser ud til at have det helt fint, og vi beslutter, at hun ikke længere skal have antibiotika. Vi skal fortsat holde godt øje med den skinne, og om benet pludselig begynder at hæve.
Vi har fået svar på vores indsendte gødningsprøver.
Sendte 7 prøver ind, og 2 af dem viser masser af både coccidier og orm. 2 andre har næsten ingen orm og ej heller ret mange coccidier.
De resterende 3 har jævnt med enten orm eller coccidier.
Vi er igen rigtig glade for at vi har sendt prøver ind, for ingen af vores dyr ser ud til at mistrives og dermed være påvirket af det - endnu. Så rigtig dejligt at vi i en fart kan få behandlet dem.
Det bedste ved de prøver er, at vi ingen problemer har med at få udleveret Cydectin (ormekur) og Baycox (mod coccidier). Vi og vores dyrlæge kan fuldt ud stå inde for vores medicinforbrug.
Vi bruger ret meget Baycox på 1 år, og laver et udførligt regnskab over hver milimeter. Og netop med disse gødningsprøver kan vi dokumentere, at det er nødvendigt. Da vi har mange geder og ikke ret meget jord, så er dette prisen.
Selvfølgelig ville vi da ønske, at vi ikke behøvede at give medicin - både for dyrenes skyld og vores pengepungs skyld. Men desværre er der ingen anden løsning, for det er helt sikkert - VORES DYR SKAL HAVE DEN BEHANDLING, SOM DE HAR BRUG FOR.

30 Juni.

En meget hektisk dag i dag. Fra morgenstunden af starter vi med at få behandlet flokken med Baycox og ormekur. Bukkeflokken fik vi givet i aftes. Mens vi er i stalden, kommer fragtmanden med et skillerum til vores dyretrailer, som vi i går ringede og bestilte. Det kom direkte fra Tyskland og man må sige, at det er hurtig levering.
Bettina får handlet, pakket, lavet brochurer og rettet lidt på vores reklameskilte, så vi i morgen er klar til afrejse. Nu kalder Landsskuet i Herning. Imens kører Tommy afsted for at købe et partytelt, som vi skal bruge som samlingssted på skuet.
Vel hjemme står den på vask af dyrene, og i dag er det jo skønt vejr. Jakob ser faktisk ud som om, han ville sige: "Ahh... I må endelig blive ved".
Sidst på dagen ankommer vores ældste datter Vicki på 22 år. Hun har taget fri de næste 4 dage, så vi kan komme på Landsskue. Imens skal hun så passe gården og hendes 2 mindste søskende. "TUSIND TAK VICKI."
Først på aftenen hentes der en rundballe hø, som der køres direkte ud i folden. Så kan de bare guffe løs. Vi glæder os som altid vildt til at komme afsted. I morgen tidlig kommer Søren og datteren Alberte, som er nære venner og også har geder. (Nogle kan måske huske, at de har haft lejet Jakob og vi har solgt Aklea og Dodo til dem.) De skal med som gæster på Landsskuet i år - som vi var det for 2 år siden, Desværre havde mor Nina ikke mulighed for at komme med i år, men vi håber at nyde hendes selskab på næste års skuer. Søren har været så sød at tilbyde, at han kunne tage vores campingvogn på slæb, så vi kunne nøjes med at køre i 1 bil, og det på trods af at de får ialt 1½ times ekstra kørsel. Det er vi meget taknemmelige for. Gode og hjælpsomme venner er guld værd. "TAK SØREN".
Håber at vi får lige så skønne og dejlige dage, som vi plejer på Landsskuet. Vejret ser jo bestemt ikke ud til bliver noget problem - det skulle da lige være, at det bliver for varmt.

5 Juli.

Et helt ekstremt varmt Landsskue er nu overstået. Vi havde ønsket tørt og varmt vejr, og vi vil nødig lyde utaknemmelige, men disse dage har været alt for varme. Vi har virkelig døjet med varme, hævede ben, hovedpine osv. Dyrene virkede underligt nok ikke specielt påvirkede af varmen, og alle vores 4 dyr opførte sig eksemplariske og gik nok så pænt ved siden af deres trækkere, hver gang de var i ringen. Det betyder utrolig meget for os, så alle "øveturene" hjemme har bestemt ikke været forgæves.
Vi havde 4 dyr med - Ellebækgårdens Jakob, Yggdrasil Kanja, Yggdrasil Kraka og Friisgaards Camille. Alle 4 dyr er 2 års dyr, og Jakob deltager for 1. gang på skue. Vi får 2 x 21 point og 2 x 22 point. Desværre glemmer vi mønstringskonkurrencen for børn, så Steffen må nøjes med at deltage i de voksnes mønstring. Han går med Jakob. Meget meget flot at Jakob bare pænt følger Steffen uden at være interesserede i de andre bukke og geder, som også deltager. (billedet er Steffen med Jakob.) Søren og Alberte deltager også i mønstringen med 2 af vores dyr. Omkring 10 deltager ialt og placeringen bliver: Alberte med Camille på 3. pladsen. Søren med Kraka på 2. pladsen og Tommy med Kanja vinder.
Hjemturen bliver med 6 dyr, for vi har en 1 års forædlet buk Yggdrasil Loke med, som vi skal leje et par måneder til et par hundyr. Derudover et rødt gimmerkid Yggdrasil Menja, som vi bestilte kort efter hendes fødsel i marts.
"VI TAKKER ALLE FOR ET PAR HYGGELIGE DAGE. TRODS VARMEN HAR DET - SOM ALTID - VÆRET SKØNT AT VÆRE SAMMEN MED DEJLIGE VENNER OG KUN TÆNKE OG BESKÆFTIGE SIG MED GEDER FLERE DAGE I TRÆK."

8 Juli.

Så har vi langt om længe fået hentet kød hos slagteren. Normalt hænger det kun 1 uge. Men da vi ikke har været hjemme pga Landsskue, og det skulle passe med slagterens planer om at lave medisterpølse, så er det først blevet hentet hjem i dag. Stor var overraskelsen da vi så al vores kød. Af de 3 geder, som slagtet vejede 19, 27 og 27,9 kg., blev der ikke mindre end 30,7 kg. fars og 32 kg. medisterpølse. Det er godt nok imponerende. Den nye slagter forstår virkelig at udbene.
Selvfølgelig kan vi ikke holde spændingen ud mere, så til aften bliver der serveret gedemedister med stuved´spidskål, kogte kartofler og gulerødder - Sikke et gude-måltid.
Man kan roligt sige, at det har været værd at vente på, og det er bestemt ikke sidste gang, at vi får lavet gedemedister. Det kan varmt anbefales.

11 Juli.

Vi er igen i dag på farten. Vi kører hjemmefra kl. 6.45, for vi har en hel del på programmet for i dag. På skuet i Horsens fik vi en forespørgsel på et par gimmere. Efterfølgende blev så 2 af vores gimmere Evy og Elona reserveret. Efter aftale skal vi så levere dem i dag. Turens 1. stop er derfor Jelling.
Sikke en stor og dejlig fold de 2 små damer får til rådighed. Masser af græs, ukrudt og lækkert krat - alletiders gedeparadis.
Efter at være serviceret med både kaffe og nybagt brød, tager vi afsked og kører videre. Næste stop er i Give hos Susanne Saltoft, hvor der i dag er foreningsudflugt. (Foreningen BID - Boergeder i Danmark). Omkring 40 mennesker deltager. Efter gedesnak går vi i bukkefolden, hvor der snakkes bukkelinier, udvælgelse af buk osv. Dejligt lige at hilse på Friisgaards Elliot - for søren hvor er han blevet stor. Ham kan vi godt være stolte af. Efter et par timer kører alle til Rørbæk sø, som kun ligger et par minutters kørsel fra Sus. Her venter Gunnar og Anna Lise med lækkert hjemmelavet mad til alle. Børnene leger og hygger sig mindst lige så godt som de gedesnakkende voksne. Dejligt at der på denne udflugt er flere nye medlemmer at se.
Meget meget trætte triller vi ind på gårdspladsen på Friisgaard kort efter midnat. En lang dag men også en rigtig skøn dag der atter stod helt i gedernes tegn.

12 Juli.

Gennem de sidste par år har vi lært et par rigtig søde mennesker fra Norge at kende. Thomas og Kjell er medlemmer af vores forening BID (Boergeder i Danmark). I går deltog de i vores foreningsudflugt til Rørbæk sø. Vi aftalte så, at de i dag skulle komme en tur på besøg og se vores besætning. De lå på camping ved Jelling og skulle nu videre til København. Ville så lige tage smutturen ned omkring os, før de vendte næserne nordpå.
Et par rigtig hyggelige timer går, og vi får flere gange invitationen om at komme op og se deres besætning.
Det vil vi jo rigtig gerne, meen der er lige flere ting der skal passes ind først. Så indtil videre ligger der en åben invitation og venter - dejligt.
Foreløbig må vi nøjes med at lure på deres hjemmeside http://www.boer.no/
"TUSIND TAK FOR BESØGET. VI ER BENOVET - OG MEGET GLADE - FOR AT I VILLE KØRE SÅDAN EN OMVEJ FOR AT BESØGE OS. HÅBER I FÅR EN GOD TUR HJEMOVER. VI KOMMER HELT SIKKERT TIL NORGE PÅ ET TIDSPUNKT".

13 Juli.

Atter skal vi tage afsked med et af vores dyr. Denne gang er det Friisgaards Dollar som flytter hjemmefra. Han skal fremover bo hos Lene i Søllested. Hun har efterhånden købt nogle stykker af os - senest har hun købt bukkekiddet Friisgaards Dudly. Håber at de 2 drenge vil kunne enes og fremover få megen glæde af hinanden. Dejligt at hilse på Dudly igen.

Senere på dagen vejer vi Camilles 2 gimmerkid. De er i dag 4 måneder.
              Fødsel:     2 mdrs. vægt:     4 mdrs. vægt:
Emina     4,0 kg.              19,8 kg.             30,2 kg.
Emilia     4,2 kg.               18,5 kg.             26,8 kg.
Det ser jo ganske tilfredsstillende ud.

14 Juli.

VI TILLADER OS HER AT KOMME MED ET STORT SUK, DA VI IKKE ALTID FORSTÅR FOLKS HANDLEMÅDER ???
Som skrevet 31 Maj, så havde vi besøg af en sød familie, som ønskede at starte op med et par geder. De havde fundet os på nettet, og ringede så for en aftale tid til et besøg. Var her en hel eftermiddag, og det var yderst hyggeligt. De fik at vide, at det var en god ting at besøge flere besætninger, og at det bestemt ikke forpligtede at skulle købe hos os, bare fordi de havde været her og se besætningen og snakke om geder generelt. De ringede dog allerede samme aften, og reserverede 2 små gimmerkid. Ville også meget gerne besøge dem igen, før de var gamle nok til fravænning. Det kunne vi jo sagtens forstå, og vi lavede aftale om et nyt besøg.
Men... da dagen oprandt, da sad vi i over 2 timer og ventede UDEN at nogen dukkede op. Tommy ringede så til dem, men da havde damen ikke lige tid til at snakke med os. Senere ringede så manden tilbage og forklarede, at de desværre ikke havde haft tid alligevel, og de havde ikke lige kunnet blive enige om, hvem af dem der skulle ringe og melde afbud ?????
De var dog stadig interesseret i at købe gimmerne. Ret så underligt, men vi valgte at se positivt på det og tænkte, at det jo kan ske, at man får snakket forbi hinanden.
Nu er gimmerne nået til fravænning, og vi har intet hørt fra køberne. Atter ringer Tommy til dem, men ingen af mobilerne bliver taget. Tommy vælger så lidt senere at ringe fra en anden mobil (med andet nummer). Stadig bliver den ikke taget, men kort efter bliver der ringet tilbage. "Nå er det Jer. Var det ikke et andet nummer end det du plejer at ringe fra ?" Tommy spørger så, om de er ved at være klar til at modtage de 2 gimmere, og får svaret som ventet. "nai, joo, altså vi har alligevel ikke råd til dem, da der skete uforudsete ting før vores sidste aftale, og vi har ikke kunnet lide at spørge, om vi kan få dem på afbetaling ?"
Se dette kan virkelig gøre os kede og vrede. Ikke at de alligevel ikke vil købe vores dyr - dem skal vi nok før eller senere komme af med, men måden dette ender på.
Syntes det er ret så hensynsløst ikke at være så ansvarlige, at ringe med det samme og aflyse reservationen. De vidste jo allerede sidste gang Tommy snakkede med dem, at de ikke skulle have dem. Vi har haft 2 henvendelser siden - begge på 4 hundyr, og vi har måttet sige nej, da vi ikke havde så mange til salg.
Vi har forståelse for, at der kan ske uforudsete ting, men ikke at der ikke straks bliver givet et afbud på det som folk selv har lavet aftale om.

16 Juli.

Evita har nu gået med skinne på i 4 uger, så vi vælger at satse på, at hun nu kan få den af.
Evita ser lidt sjov ud, for hun har selvfølgelig ret svært ved, at der pludselig ikke længere er skinne på. Benet kan hun endnu ikke støtte særlig meget på, for det er jo længe at det har været holdt i ro.
Vi vælger at lade hende gå endnu 1 uge alene inde i boksen, så hun langsomt begynder at bruge hendes ben igen. Kommer hun ud i flokken nu, så vil de alle jage rundt med hende, og det skal hun ikke udsættes for med overbelastning af benet til følge. Ting tager tid og det gør genoptræning af et brækket ben også.

17 Juli.

Høsten er i fuld gang de fleste steder, og det betyder jo opfyldning af halmlofter.
Her har vi foreløbig fået 2 vognlæs - 240 småballer - halm kørt ind. Ialt har vi bestilt 700 baller, og resten får vi ved høst i august.
Da vi hernede har utrolig svært ved at skaffe hø, så har vi igen måttet gå på kompromi og har skaffet noget frøgræs. Det er trods alt lidt anderledes for gederne, end at de udelukkende får serveret halm altid. Vi prøver først at servere en enkelt balle for dem, og den glider fint ned. Bestiller så 200 baller, og får også kørt dem ind og op på loftet.
Græs er der ikke meget af i foldene, så vi har også lige fået 3 tons kraftfoder hjem igen. Ærgerligt at skulle fodre hele året med kraftfoder, men det er en af priserne at betale for manglende jord. Håbet er stadig at vi en dag flytter til et sted med mere jord.
Foreløbig har vi snakket med en bonde tæt på, og vi kan muligvis leje et stykke jord af ham.

22 Juli.

Vi lukker i dag Evita ud af boksen. Samtidig kommer også vores nyindkøbte gimmerkid Menja ud. Hun har siden hjemkomsten gået i boks ved siden af Evita. At lukke 1 nyt dyr ud i en flok kan være en hård omgang, så vi har med vilje ventet med at lukke Menja ud. De vil så kunne støtte hinanden lidt, når de bliver lukket ud i flokken.
Før de lukkes ud, går Tommy op i folden med frøgræs og friske grene, og de fleste af dyrene bliver dermed afledt lidt, da Bettina kommer ud med Menja og Evita. Det går rimelig fint, men vi vil gerne kunne holde godt øje i begyndelsen, så vi sætter os i folden hos dem. (en yderst god ting med en bænk i folden) Efter en tid beslutter vi, at vi lige så godt kan udnytte tiden lidt, og vi får så klippet klove på et par af dyrene.

23 Juli.

Så er dagen kommet, hvor Erasmus skal flytte hjemmefra. Laila Ekstrand - Askebakkens geder - har for længe siden reserveret ham, og i dag kommer hun så her til Lolland fra Hundested for at hente ham hjem. Selvfølgelig er hun interesseret i at se både hans mor Bøgelund Chikeline og hans far Yggdrasil Ivar. Et par timer med udveksling af erfaringer, billedtagninger og gedeævl generelt går alt for hurtigt.
Håber at Erasmus kommer til at producere en masse dejlige kid i Hundested. Vi er løbende i kontakt med Laila, så vi vil heldigvis komme til at følge hans fremtidige liv.
(Billedet er sendt til os af Laila, da Erasmus nåede frem til hans nye hjem - Tak Laila).

25 Juli

Vi står op midt om natten, for vi "er kommet til" at tilmelde os endnu et skue.
Denne gang er det et endagsskue som afholdes i Hobro. Vi skal være til dyrlægekontrol kl. 7.
Vi har besluttet, at vi vil prøve at udstille nogle dyr, som aldrig før har været udstillet. Vi ønsker at få en bedømmelse på så mange af vores avlsdyr som muligt, og går ikke efter kun at ville udstille vinderdyr. Vi har tilmeldt 3 hundyr, som aldrig før har været udstillet.
1: Steffens 1 års gimmer Alicia. Hun har været længe om at komme i god trivsel, og hun er derfor en del mindre end hendes jævnaldrende.
2: En ældre ged Stihøjs Constance på 6½ år, har vi også valgt at få en bedømmelse på. Hun er heller ikke ret stor, hvilket måske skyldes at hendes morfar og farfar er den samme.
3: En knapt 3 års ged Nordvang Helle. Hun har læmmet i august sidste år, og er derfor udenfor konkurrencen. En ged på 2 år og derover SKAL have haft kid i indeværende kalenderår. Også hende ønsker vi dog en bedømmelse af.
Det vigtigste er for os stadig at få bedømt de fleste af vores dyr og være med på de forskellige skuer.
Steffen præsenterer selv Alicia, og hun får 22 point.
Constance får ligeledes 22 point. Helle får en fin bedømmelse, og dommeren hvisker os i øret, at havde hun haft kid i år, så havde hun fået 23 point.
Et dejligt skue, hvor vi det meste af dagen havde tørvejr. Da gederne stod udenfor og ikke var overdækket, så havde vi taget presenninger med i tilfælde af heldagsregn. Dem behøvede vi dog ikke, da der heldigvis kun kom enkelte byger. Steffen kunne dog ikke have, at hans lille Alicia stod udenfor i regnvejr, så han satte sig ind i boksen til hende og holdt nok så hensynsfuldt paraplyen hen over Alicia, hver gang der kom en byge.

1 August.

Lidt tidligere end ventet blev der atter høstet, og vi har nu fået resten af vores halm på loftet. Rigtig dejligt at det nu ligger tørt og godt.
Tiden nærmer sig stærkt, hvor vi skal planlægge næste års kid. Vi skal i år bruge 5 bukke ( Ivar, Sejr, Charmør, Jakob og Loke), og skal derfor have planlagt, hvor de forskellige skal gå med deres damer det næste lange stykke tid. Desværre har vi ikke plads ude til, at de kan få hver deres fold, så vi må have dem gående inde i bokse. De skal helst ikke gå i bokse op mod hinanden, for så vil bukkene bruge en masse energi på at stange imod/ hænge op over hegnet mod den anden buk, som jo er en rival. Den kære Loke er også ret så ferm til at springe over hegnet ovre i laden, så han skal have en boks der er rigelig høj. Skulle nødig selv bestemme, hvilke damer han skal have. Det vil vi gerne have lov til.
Det er derfor ikke "bare lige" at sætte dem i 5 bokse.

4 August.

Så er vi nået så langt, at de 4 af bukkene i dag er kommet i de respektive bokse sammen med de udvalgte damer.
JAKOB har fået Kanja på besøg.
LOKE har fået Helle og Dennicia.
SEJR har fået Elita, Constance, Amanda og Cæcilia.
IVAR har fået Chikeline, Estrid, Freja, Gitte og Kraka.

I morgen bliver den sidste boks klar og så flytter CHARMØR ind sammen med Camille, Donna og Alicia.

Vi håber og krydser for, at de alle bliver drægtige.

9 August.

Det går faktisk fint med de nye små "familier". Til at begynde med, så skulle hver lige finde sin plads, men det var heldigvis meget hurtigt overstået.
Forleden fik vi lidt af et chok, for Steffen kom farende ind fra stalden og råbte: "Ivar og Loke er brudt ud". Bettina forestiller sig straks en hel masse skrækkeligt omkring vores små gimmere, som går i stalden.
Men heldigvis så har de 2 slamberter ikke fået lågen op til gimmerne. De er kun brudt ud på staldgangen. Beslaget ind til Ivar har ikke kunnet holde, så den låge er gået op. Det har bevirket, at Ivar er kommet ud på staldgangen, hvor han så har kunnet komme hen til Lokes boks. Loke har straks taget kampen op, og smadret et par af brædderne ind til hans boks. Tror at vi har været mere end almindelig heldige, for Lokes damer var ikke nået ud, og Ivar ikke ind til dem. Der var heller ingen tegn fra slåskamp på nogen af bukkene, så Hurra for at Steffen lige i det øjeblik valgte at gå en tur i stalden.
Håber af en oplevelse som denne kommer til at stå alene og ikke efterfølges af flere udbrud.

18 August.

Vi har heldigvis ikke haft flere udbrydningsforsøg, så mon ikke de nu har fundet ud af, at de egentlig har de udemærket, hvor de er.
Både lugt og støjniveau fortæller tydeligt, at der nu er bukke i arbejde her på gården - hormonerne er godt nok steget her (i stalden altså).
Vi har dog kun set en enkelt eller to være i brunst, men har ret mange af vores hundyr som er godt klistret ind og ret så ulækre pt at røre ved, så der har vist været en buk på.
Alle de små kid/gimmere, som ikke er store nok til at komme til buk, går sammen forrest i stalden, og de kan gå ud på fold, som de lyster. De første par dage ville de bestemt ikke ud, når der ikke var nogle voksne med, men blev pænt nede i stalden hele dagen. Det har de da heldigvis overvundet igen.

30 August.

En dejlig fred og ro har nu sænket sig hos dyrene. Så mon ikke at bukkene nu har været på deres hundyr. For en sikkerheds skyld lader vi dem gå i deres "familier" en lille måneds tid endnu. Ønsker ikke at der er nogen der går tomme, og som så skal bukkes om og læmme i april/maj måned. Vi vil meget gerne at alle vores kid kommer i januar/februar.

Vi har flere henvendelser på gedekød.
- Flere ønsker at købe 1-2 kg kød, og det kan vi kun klare, hvis det er i forbindelse med, at vi slagter, hvor det så skal hentes hos vores slagter. Vi er kun godkendt til formidling af kød, da vi ikke har kølebil og godkendt frysekapacitet.
- Vi har også haft en henvendelse fra København, hvor en ønskede at købe mellem 4 og 20 slagtedyr pr. uge til restaurant. Det kan vi jo af gode grunde heller ikke klare.
Vi og flere andre gedeavlere har faktisk ret så svært ved at kunne følge med efterspørgslen af gedekød.
Det kan man jo så sige er både godt og skidt - godt for os, men skidt for de der ønsker at købe.

2 September.

Et medlem af vores forening BID (Boergeder i Danmark) har flere gange haft ringet ang. leje af buk. Hun har fuldfarvede boergeder, så selvfølgelig skal det være en fuldfarvet buk.
Vi aftaler, at hun skal komme en tur på besøg, så hun selv kan se vores røde handyr. Det er så blevet til i dag, og vi snakker og kigger på bukke og afkom. Som altid nyder vi at vise vores besætning frem og få en gedesnak.
Hun tager herfra medbringende stamtavler på de 3 handyr, som hun er interesseret i.
Så kan der sammenlignes med hendes hundyrs stamtavler, og en beslutning angående hvilken buk kan overvejes. Ingen grund til lige at beslutte overilet, når der er flere muligheder.

7 September.

Vi har bestilling på et grillkid, og derfor kører Tommy i dag afsted til vores slagter med Electrode.
Han er lige blevet 8 måneder, og er en blanding af nubisk-kombi og boer.
Stor ros fra vores slagter. Han syntes for det første, at det er en utrolig tillidsfuld kastrat. "Hvordan kan I næsten nænne, at han skal slagtes ?"
Derefter mærker han køller og ryg, og han er meget tilfreds.
Et par dage senere ringer vi og får slagtevægten. Den siger 20,9 kg. Så også vi er meget tilfredse.

11 September.

Igennem det sidste år har vi meget ofte snakket om, at vi skulle have lavet vores stald om. Det tager alt for lang tid og alt for mange kræfter at fodre med den nuværende ordning. Da Tommys fysik desværre ikke længere magter ret meget, så er det yderst vigtigt, at vores stald bliver så funktionel som overhovedet muligt. Steffen og Bettina bruger dagligt alt for meget tid i stalden. Det gør, at meget andet - også vigtige ting - altid bliver udsat, samt at det sjove går lidt af og det nogen gange mere bliver en sur pligt.
Et er imidlertid at planlægge ombygning, noget helt andet er at finde tid og kræfter til at komme i gang.
Det næste vi nu vil skrive, er meget svært at finde ord for. Ord kan sige så meget og alligevel så lidt, når man snakker om meget store følelser og taknemmelighed.

Vores fantastiske venner Ann-Britt og Teddy samt lille My (Nygaards geder) har i dag meldt deres ankomst. Det har vi i flere dage glædet os rigtig meget til.
Allerede om formiddagen ruller de ind på gårdspladsen. De vil så blive hele weekenden og tage færgen hjemad igen søndag kl. 16.00.
Teddy går ret hurtigt i stalden, hvor han går lidt rundt og funderer.
Tommy kommer hjem fra job, ungerne bliver hentet fra skole, og så bliver der hygget med frokost.
Derefter kommer overraskelsen: De har taget arbejdstøjet med, og planlagt at weekenden skal gå med projekt stald.
Allerførst skal vi dog lige besøge vores andre rigtige dejlige venner Søren og Nina (Grønnegårds geder) som bor på Falster. Dem har vi også nævnt et par gange her i dagbogen, så regner ikke med at nærmere præsentation er nødvendig.
Planen var oprindelig, at vi skulle besøge dem lørdag, men nu har vi jo pludselig en travl weekend foran os, så vi ringer og hører, om vi i stedet kan komme i løbet af et par timer. De er begge på job, men vil snart få fri, så det kan sagtens lade sig gøre.
Vi ankommer ialt 8 mennesker, og sørme om ikke Nina har formået at lave mad til hele forsamlingen. Hun er simpelthen fantastisk - TUSIND TAK FOR FORPLEJNING NINA. SOM ALTID ER DEN HELT I TOP.
Vi får set deres besætning og knævret - vores kemi imellem er helt perfekt, og var det ikke fordi, at vi skulle hente Steffen kl. 23.00 fra en fest, ja så havde vi sikkert siddet derovre og snakket endnu.
Hjemme skal vi lige slutte dagen af med en kop kaffe, men den tager altså lidt tid, for pludselig er klokken blevet 02.00, så nu må vi altså se dyner.

12 September.

Klokken 7.00 er det slut med at sove for Bettinas vedkommende. Resten af huset snorker stadig, så Bettina beslutter at bruge ventetiden til at bage franskbrød til morgenbordet frem for at køre til bageren. Omkring kl.8.30 begynder der at komme liv i huset, og morgenbordet er knapt dækket, før den næste store overraskelse kører ind i indkørslen. Sørme om ikke Teddy og Søren i aftes har snakket sammen og aftalt, at Søren i dag skulle komme.
Efter morgenmaden går det pludselig så stærkt, at det slet ikke er til at følge med. Tommy bliver først sendt i byen efter lægter, beslag, mørtel osv, og knapt er han kommet hjem, før han får en ny indkøbs-seddel stukket i hånden og må afsted igen.
Steffen og Teddy begynder at finde grinder frem fra laden og får målt op. Vi vil jo gerne stadig have enkeltbokse til alle vores læmmende hundyr. I år bliver det til 13 stykker. Søren henter en hammer og begynder at slå hul i væggen imellem laden, hvor bukkene går, og stalden hvor gederne går. Vi har længe savnet en dør imellem, så vi slipper for at køre halm/hø/danko på trillebøren gennem gården i regn og blæst. Ann-Britt benytter sig at muligheden og afreagerer ved at splitte det meste af vores nuværende inventar i stalden. Enkelte bokse må dog ind til videre blive, for dyrene skal jo bo et sted, mens arbejdet står på. I løbet at et par timer er vores stald slet ikke til at kende.
Hele weekenden knokler de alle. Der bliver renset ud, hvor de fjernede bokse har været, sat nye lysamaturer op, sat "nye" grinder op, og lavet ramme til den kommende dør.
Den følelse af glæde og taknemmelighed som vi begge har, den er meget svær at beskrive, men I skal vide at vi er helt ufatteligt glade over al den hjælp og tid, som I har ofret på os. Vi ved jo, at begge familier selv har mere end rigeligt at se til, og alligevel bruger I tiden hos os. I ER SIMPELTHEN DE ALLERBEDSTE VENNER MAN KAN FÅ - TUSIND TAK TIL BÅDE NYGAARD OG GRØNNEGÅRD.

19 September.

I dag siger vi farvel til ikke mindre end 5 dyr.

Allerførst skal vi til Haslev med 4 hundyr. I juni måned havde vi besøg af Benny og Birthe, som meget gerne ville starte op med geder. Ønsket var at købe 4 hundyr, men på daværende tidspunkt havde vi kun 2 mulige emner (gederne Kanja og Amanda). Senere var der så en køber der havde reserveret 2 gimmere (Elisa og Elaina) der sprang fra, og det blev så Benny og Birthes held. De sprang straks til og reserverede disse 2 også. Efter aftale har Kanja og Amanda den sidste halvanden måned gået hos buk, så vi håber, at der er om et halvt års tid er lidt mere med 4 hundyr.
Til stor forundring for vores geder, er der også fjerkræ på deres nye adresse. Dem har de jo ikke tidligere stiftet bekendskab med, så de bliver alle noget langhalsede. Masser af grønt og grene venter dem i folden, så de får meget travlt, da de bliver lukket ind. Rigtige skønne omgivelser og omsorgsfulde mennesker så det er med en rigtig god mavefornemmelse vi kører herfra.
Med os har vi en oprettelse om medlemsskab til vores Boerforening BID.
"PÅ GENSYN PIGER - VI ER SIKRE PÅ, AT VI VIL SES IGEN."

Fra Haslev går turen til Slagelse. Her bor Johnny & Helle med deres 4 børn. De købte i februar 2008 ialt 8 dyr af os. Nu ønsker de en ny avlsbuk og har i den forbindelse forelsket sig i Dumbo.
Trods flere invitationer har vi endnu ikke været på besøg her, så vi joker lidt med, at man åbentbart bliver nødt til at købe dyr af os, for at få os på besøg. Aii pjat - 1 er at have lysten noget andet tiden og lige at få det planlagt. Vi vil selvfølgelig gerne besøge vores tidligere geder OG DERES EJERE, selv om man ikke lige køber nye dyr hos os.
Dejligt at se besætningen som nu er en hel del større end de 8 dyr, som de startede med.
Dumbo bliver straks lukket ind i folden til flere damer, og det ser han bestemt ikke ud til at have noget imod.
"FARVEL DRENG - GLÆDER OS TIL AT SE AFKOM EFTER DIG."
Også her drager vi afsted med et nyoprettet medlemskab til BID (Boergeder i Danmark).

24 September.

Vi er et par gange blevet tilbudt at få vores geder ud til afgræsning.
Det er vi selvfølgelig glade for, for vi har jo ikke selv nok jord til vores dyr. Desværre har de omtalte steder ligget noget fra os. Bettina er imidlertid ikke rolig, hvis hun ikke flere gange om dagen kan se, at alle dyr har det godt. Derfor har vi indtil nu takket pænt nej.
Nu er der så sket det, at Sandby beboerforening er i fuld gang med projekt byforskønnelse. Et pænt stykke jord (vist omkring en ½ hektar) har de så tilbudt os til afgræsning. På stykket løber en lille kilde med ferskvand, som pt er udtørret pga mangel på vand i nu flere måneder her på Lolland. Det er lige blevet hegnet ind udelukkende med brugte telefonpæle og stabilt dyrehegn op i 1,80 m., dobbeltlåger osv - meget professionelt lavet.
Stykket ligger kun 300-400 meter fra vores ejendom, og vi kører forbi flere gange om dagen i forbindelse med job, skole, indkøb osv. Kan det være mere perfekt ?
Nu skal vi bare have sat et lille hus på og så have trukket en indvendig strømtråd, så vi sikrer os, at dyrene ikke kan komme til at hænge fast i hegnet med et øremærke eller lign.

26 September.

Da vi kommer over i laden til fodringstid, finder vi Elvis stående alene ovre i det ene hjørne. Det vækker jo straks mistanke om, at noget kan være galt.
Vi går ind til ham og han virker meget varm. Han ligner faktisk en ged der er i fødsel. Tripper lidt og får små sitrende trækninger. Vi tager hans temperatur som er helt oppe på 41,8 gr. Normal temperatur for en ged er 39,2 gr.
Vi må derfor straks have fat i dyrlægen. Vi flytter ham i eneboks og giver ham i mellemtiden en gang B-Coplex (B-vitamin).
Det viser sig, at han har lungebetændelse og han får derfor et skud antibiotika samt en gang smertestillende. Feberen skulle så meget gerne være på retur i morgen xxx.

27 September.

Til morgen tjekker vi temperaturen på Elvis. Den siger nu 41,6 gr. Ikke meget den er faldet, men vi vælger at se dagen lidt an. Måske er den faldet yderligere sidst på dagen, hvor han igen skal have antibiotika.
Men til aften siger den desværre stadig 41,6 gr., så vi snakker atter med dyrlægen. Hun prøver at give ham en anden slags antibiotika, og vi afventer og håber så, at han snart får det bedre.

28 September.

YES her til morgen siger Elvis temperatur 40,6 gr.
Den smule kraftfoder, vi har givet ham, er sørme nu også spist. Åh hvor er det dog dejligt.
At have et sygt dyr her er næsten lige som at have et sygt barn. Det skaber en vældig masse bekymring hos os begge og fylder derfor rigtig meget.
(Hvilket er til stor forundring for mange. Hvordan kan dyr fylde SÅ meget i Jeres liv ?)
-Tja når man elsker dyr, er meget følsomme mennesker og bruger mange timer sammen med dem, så kan det jo ikke undgås at man kommer til at holde meget af dem vel ?
De næste 4 dage skal Elvis fortsat have antibiotika (Aquacycline), og vi håber så, at han er helt frisk igen.

1 Oktober.

I dag er det sidste dag med antibiotika til Elvis. Han ser helt frisk ud igen, spiser normalt og hans temperatur ligger på 39,7 gr. Vil for en sikkerheds skyld beholde ham inde i boks det næste stykke tid, og vi holder øje med temperaturen et par dage endnu.

3 Oktober.

En lang dag med flere ting på programmet ligger foran os.
Vi kører hjemmefra kl. 05.45, da der er reserveret plads på dagens 1. færgeafgang. Pga blæsevejret må Tommy stå udenfor, da han på trods af søsygepiller ikke har det så godt.
Steffen syntes nu heller ikke, at det er særlig sjovt.
1. stop er Svendborg, hvor Klaus Holm bor. Han har tidligere købt Blas af os, og ønsker nu at købe Dumle. Desværre har vi meget travlt, så vi får kun lige læsset Dumle af og hurtigt set hans kid efter Blas, før vi bliver nødt til at skynde os videre.
Derfra kører vi til Vesterlund ved Give, hvor Susanne Saltoft bor. Vi har jo haft lejet en af hendes bukke (Yggdrasil Loke) til 2 af vores hundyr. Nu er ferien forbi, og han skal hjem igen. Vi takker for lånet og håber at begge vores hundyr er blevet med kid.
Så går turen til Vejle, hvor der i dag er kursus i vores forening BID (Boergeder i Danmark). Ikke mindre end 2 ting er på programmet i dag:
Det første er om Fodring og fodermidler. Ivar Kristoffersen deler ud af al sin viden og udarbejder foderplaner for deltagerne. Vi har tidligere været på et tilsvarende kursus, men vi mener ikke, at man kan vide for meget, og vi kan ikke lære alt på en dag. Så en rigtig god ting at få en så vigtig ting genopfrisket.
Sidst på dagen er det så Susanne Saltofts tur til at snakke om foderbetingede sygdomme. Flere af de omtalte sygdomme har vi desværre selv prøvet, og når man står i det, så er det enormt hårdt for både dyret og os. Eneste gode ved det er, at vi nu er den erfaring rigere. Det er jo desværre ofte sådan, at det er af erfaringerne man lærer bedst. Så en del ved vi i forvejen, men heldigvis er der også en del vi ikke har prøvet 7-9-13.
En dejlig ting er det, at se flere nye medlemmer i vores forening.
Endnu en hård færgesejllads skal vi (Tommy) igennem, før vi kl. 19.15 ankommer hjemme hos vores dejlige unger. Maden står på bordet, og en masse hygge venter sammen med vores ældste datter Vicki, vores svigersøn og de mindste børn.
TUSIND TAK VICKI OG OLE FORDI I VIL BRUGE EN WEEKEND PÅ AT KOMME HJEM OG PASSE BØRN OG DYR.

4 Oktober.

Om det er for at teste vores viden omkring det kursus vi var på i går, eller det er ganske tilfældigt, ja det skal vi lade være usagt, men facts er det at Kraka i dag er gået fra foderet.
Hun vil under ingen omstændigheder have noget korn eller danko. Vi tager hendes temperatur - den er da heldigvis 39 gr., så intet unormalt der. Vi forsøger så med et par gulerodsskiver og lidt fiberlux, men det har heller ingen interesse overhovedet. Hun bliver flyttet i enkeltboks, så hun kan få fred. Noget er der jo galt med hende. Vi giver hende en indsprøjtning med Becoplex, så vi sikrer os, at hun ikke får B-vitaminmangel. Det kaldes også Thiaminmangel, og det kan forekomme, hvis der opstår fordøjelsesproblemer. Hvis det først opstår, så dør gedens hjerneceller. Den får hjernebetændelse og dør.
En ged kan ikke få for meget B-vitamin, da det er vandopløseligt. Derfor kan det ikke skade at give, og hellere forebygge end at helbrede.
Så længe hun ikke spiser, vil vi derfor dagligt give hende indsprøjtninger med Becoplex.
Derudover får hun en gang Vomisan - i tilfælde af at maven er gået i stå. Det skal hjælpe til at få maven i gang igen.
Vi giver hende en gang Baycox, så vi sikrer os, at hun ikke er angrebet at Coccidier, og det er derfor hun er skidt tilpas.
Slutteligt får hun en gang energipasta, og vi kan så ikke gøre andet end at håbe, at hun får appetitten tilbage.
I boksen hos hende står 1 spand vand, 1 spand med fiberlux og gulerodsskiver, 1 spand med lidt korn/danko, 1 skål med vitaminer/mineraler/salt. I høhækken fyldes frøgræshalm. (Det plejer vores geder at være glade for, og vi kan som tidligere skrevet ikke skaffe godt hø).

7 Oktober.

Sørme om ikke Kraka spiser lidt af sit korn/danko til aften. Hun har de sidste dage spist lidt frøgræshalm men ellers ikke noget. Vi har haft taget hende med en tur på græs, for måske det kunne friste damen en smule, men nej det var hellet ikke spændende nok.
Hver dag er foderspandene tømt, vasket af og der er fyldt nye forsyninger i.
For første gang i flere dage går vi i seng med en god mavefornemmelse hvad Kraka angår.

8 Oktober.

Krakas spand med korn/danko er til morgen helt tom. Godt nok har vi kun givet halv ration, for hun skulle nødig pludselig få for meget, efter flere dages sultestrejke. Men sikke en dejlig måde at begynde dagen på.
Hun står også op af lågen med begge forben, som om hun ville sige: "Nu er jeg altså frisk igen, så jeg vil gerne lukkes ud TAK". Bettina lukker hende derfor ud til de andre, så hun kan gå på fold som hun lyster.
Ved frokosttid kommer vores dejlige ven Søren (Grønnegård). Han ofrer atter flere timer på at hjælpe os med vores stald. Tommy kan jo desværre ikke rigtigt mere.
Til aften lukker vi atter Kraka i boks, og da vi kommer med foderspanden, er hun ved at overfalde os for at få mad. Mon ikke hendes protest/strejke er helt overstået for denne gang.
Efter fodringen læsses Jakob i dyretraileren, og vi kører efter aftale en tur til Falster, hvor Søren og Nina bor. De har ikke selv buk, og lejede sidste år Jakob. Det var de så tilfredse med, at de vil gentage succesen.
Med retur har vi 3 hundyr som skal på en lille ferie hos Sejr. Den ene af dem er Friisgaards Dodo. Ret sjovt at hun nu skal en tur hjem igen.

10 Oktober.

Vores små familier er nu "gået" hver til sit. Bukkene er igen lukket sammen, og hundyrene er kommet ud i flokken. Dvs der er lige 2 undtagelser.
Sejr går nu sammen med de 3 nye damer fra Grønnegård, og Ivar går fortsat sammen med vores 2 gamle madammer Estrid og Chikeline. Estrid er uden tvivl Danmarks smukkeste ged, men særligt produktiv er hun desværre ikke. Hun plejer kun at komme med kid hvert 2. år. Da de begge nærmer sig en alder af 9 år, er det meget vigtigt for os, at de begge bliver med kid nu. Normalt ville vi ikke avle på geder der når op i den alder, men da de begge er ret værdifulde i vores avl, og de klarer sig yderst godt - har ikke været syge de senere år, ikke haft problemer med fordøjelse, tænder, læmninger eller andet, så satser vi og håber.
Sørme om Bettina ikke til aften observerer, at Elita står tæt op af hegnet ind mod Ivar, og hendes hale pisker fra side til side. Hurtigt bliver Sejr "lånt" og Elita bliver sat til. Hun står helt stille og er klar. Sejr brøler højlydt, kigger sig rundt og sikrer sig opmærksomheden (som enhver ordentlig scorekarl) og springer så hurtigt på hende.
Godt vi opdagede hendes brunst, men lidt ærgerligt at vi nu alligevel skal have kid i marts.
Vores bestilling af scanning har i år heldigvis været tidligt nok, og vi har fået tid til d. 29/10. Det er jo lige om lidt, og vi glæder os og håber, at de alle er drægtige.

18 Oktober.

Vi har denne weekend haft alle de voksne børn og svigerbørn hjemme. Dejligt at de har lyst til en weekend hjemme hos mor og far, og sikke liv der er med så mange mennesker i huset.
For at hjælpe deres far lidt beslutter de at rydde et stykke krat oppe bagerst i haven. Det har groet vildt de sidste par år, og flere buske er nu pæne store træer. Desværre skygger de ret meget ind til naboen, så mon ikke hun også bliver vældig glad for ungernes beslutning.
En ting er i hvertfald sikkert - gederne kan næsten ikke vente. De bliver lukket væk fra den ene fold, og så slæbes alt det fældede der ind. Gederne står utålmodigt ind mod lågen til folden og bræger højlydt. De ved udemærket, hvad der venter dem.
Stor er glæden hos både dyr og mennesker, da gederne endelig kan lukkes ind og nyde alt det grønne.
"TAK UNGER - DET MÅ MEGET GERNE GENTAGES"

22 Oktober

Ikke så meget der er skrevet på det sidste, men pt går alt sin vante gang.
Ingen skadede eller syge dyr - alle ser ud til at trives fint - super dejligt.
På nær Elita har vi ikke set nogle i brunst, så meget spændende på torsdag at se ved scanning, om alle de andre er med kid.
Staldprojektet skrider langsomt frem, når der er hjælp fra familie og venner. Vi håber at nå at få de 13 enkeltbokse færdige før 1. december, hvor vi gerne skulle have de drægtige hundyr ind og gå fast og hygge sig den sidste måned.
Dyrene er ikke så meget ude på folden nu. De kan frit gå fra staldene og i foldene, men de bliver mest i den lune stald. Der bruges en hel del mere frøgræs og halm nu, så vi er godt klar over, hvad de får tiden til at gå med.

28 Oktober.

Der er sket rigtig meget de sidste dage i stalden.
Nu er der 12 enkeltbokse færdige. Der bliver plads til ialt 14 enkeltbokse og 1 dobbeltboks. Derudover er der først i stalden en rigtig stor boks, som vi har haft hele tiden. Dog er den gjort en smule mindre. Den bliver også brugt til hele flokken det meste af året, når de går på fold og skal kunne komme i læ.
Vores enkeltbokse er på 2,8 kvm.
Dobbeltboksen er på 5,6 kvm. (hvilket den hurtige nok allerede har regnet ud.)
Den store boks er på 20 kvm. Der skal de 7 gimmere gå hele vinteren.
Havde Bettina været dygtig ved en pc, så havde hun tegnet et skitse af vores stald, så evt. interesserede kunne se, hvad der lidt kringlet her prøver at blive beskrevet.
Vi har alle enkeltboksene overfor hinanden med en stor staldgang imellem. Der er det planen, at kiddene skal kunne hoppe ud. Vi skal have hul i alle lågerne til enkeltboksene, så der kan fodres udefra. Der vil kiddene jo hurtigt lære at springe ud og ind igennem. De vil så få en dejlig stor legeplads i fred for de overbeskyttende mødre, og hvor de kan spise efter ædelyst og lære de andre kid at kende. Kidarealet er på 34 kvm.
Foran gimmerne er der en staldgang på 20 kvm. Det er afskåret fra kidgangen med en låge, så vi får det første stykke staldgang til os mennesker. Det er nu rart at kunne gå ind i stalden, UDEN at alle kid er ved at løbe mellem benene på en for at komme ud på opdagelse. Det stykke kan også bruges til klovklipning og anden behandling.
Vi har foreløbig lavet hul i lågen til 1 boks, hvor Steffens Djali her viser Jer hvordan der nu fodres.

OPDATE: EN TEGNET SKITSE AF STALD OG LADE ER LAGT IND UNDER BILLEDER AF GEDERNE.

29 Oktober.

Endelig siger datoen d. 29/10, hvor vi skal have ultralydsscannet vores hundyr.
Det har vi glædet os meget til. Som tiden nærmer sig bliver spændingen næsten lige så uudholdelig, som når Bettina som gravid selv har skullet scannes.
Steffen har i dagens anledning fået en fridag fra skole, og Tommy har ligeledes taget fri. Først og fremmest fordi de gerne vil være med, men lige så vigtigt fordi at vi skal være et par stykker - 1 til at skrive resultater, 1 til at holde dyrene og 1 som henter fra de forskellige bokse.
Carl Williams fra New Zealand ankommer, og Bettina fortæller, at der hos alle hundyr er bestilt tvillinger, så det håber vi, at han finder i dem alle. Vi har 13 hundyr og af dem ved vi kun, at Elita ikke er med kid. Resten krydser vi fingre for.
Spændingen stiger og er næsten ikke til at holde ud, da Carl Williams får stillet udstyret klart, og den 1. ged bliver hentet.
Som bestilt er de næsten alle drægtige med tvillinger - hvor heldig kan man være.
Resultatet blev:
HUNDYR:     DAGE DRÆGTIG:           ANTAL KID:
Constance         75-80                              2
Elita                      0                                 0
Cæcilia                70                                 2
Camille                80                                 3
Helle                    80                                2
Dennicia              80                                 1
Donna                75-80                              2
Alicia                 70-75                              2
Freja                   80                                  2
Kraka                70-75                               2
Gitte                 70-75                               2
Estrid                  75                                  1
Chikeline              0                                  0

Mht. Elita så har hun jo lige været ved Sejr igen, så hun kan godt være drægtig men ikke så langt henne, at det endnu kan afsløres.
Chikeline har gået/går sammen med Ivar fra siden først i august og vi skal nu overveje, om vi skal skille hende fra og håbe at hun nyligt er løbet, eller om vi skal lade hende gå endnu en tid hos Ivar. Hun er jo en ældre dame som vi gerne skulle have kid på næste år, men vi har også en planlagt konfirmation i april, hvor vi ikke vil kunne løbe i stalden hver 2. time.

31 Oktober.

Vi har fortsat travlt i stalden. Bettina og Steffen har nu besluttet, at der også skal males før vinterens komme. Nu er det 2½ år siden, at der blev malet sidst - og det ses.
Steffen får kyndig vejledning af hans far og blander selv mørtel til ujævnhederne i væggene. Bettina begynder i mellemtiden at male, for vi skal udnytte tiden og det gode vejr, så det når at tørre, før gederne igen kommer ind fra folden. Meget grundigt får Steffen lappet alle huller og senere pudset det SÅ flot. Det kunne farmand ikke have gjort bedre.
Vi håber så at mørtlen er tør i morgen, så vi kan male det over. Vi når den ene side af stalden i dag, og er vejret fint i morgen, så er planen at tage den anden side. Staldgang kan vi altid tage. Der er vi ikke afhængige af vejret, hvor gederne skal kunne være ude.

6 November.

Desværre er vi ikke nået så meget videre i stalden. Der har været en del andet der skulle passes.

Chikeline er taget fra Ivar, og vi kan nu kun håbe, at der kommer kid fra hende til foråret.

Vi har sat alle de voksne hundyr i enkeltbokse. De er meget lidt ude nu pga vejret og mangel på græs, og den boks i stalden, hvor de kan gå ud og ind til folden, er for lille til at de alle kan være der hele dagen. De store gamle geder skal der nok være plads til, det sørger de selv fint for. Til gengæld taber gimmerne kampen og står udenfor eller lige i døråbningen. Det kan vi ikke have. De skulle jo nødig redde sig en lungebetændelse til. Så nu går de 7 gimmere og hygger sig alene i den store boks.

8 November.

Sørme om vi ikke får besøg fra morgenstunden af. Vores store børn og svigersøn har hørt, at det i morgen er 25 år siden, at Tommy inviterede Bettina ud og spise, og efterfølgende spurgte om de skulle være kærester. Det ønsker de at fejre, og når man kender mor og far godt - hvordan gør man så det bedst ?
-Jo det gør man ved at give dem en hånd med, så stalden kan blive færdig.
Vi har i dag derfor fået malet et par bokse mere, samt fået sat plader på endnu et stykke af laden.
"SIKKE EN GAVE AT FÅ - TUSIND TAK UNGER".

9 November.

I dag tager vi afsked med Dorina. Hun er reserveret til slagt, og køber ønsker hende hurtigst muligt.
Næste gang vi skal slagte bliver i løbet af en 14 dages tid. Steffen er blevet enig med sig selv om, at når nu hans gimmer Alicia er med kid (2 stks), så er det på tide at han siger farvel til Djali. Hun har ved de sidste 2 læmninger fået så store kid, at hun med hendes størrelse har haft ret svært ved at læmme selv. Hun vil derfor ikke mere blive sat til buk. Planen var ellers, at hun så bare skulle have lov at gå på pension og hygge sig, men hun er ret streng overfor vores unge gimmere, og vi skal også hele tiden nøje overveje, hvem vi skal have gående pga plads og Tommys helbred.

13 November.

Atter et par travle dage ligger foran os. I dag tager vi Tårsfærgen klokken 13.15. Vi skal sige farvel til Dalton, som fremover skal bo ved Tjele hos Lisa Thomassen. Hun kommer oprindeligt fra Sydafrika, hvor hun er opvokset på en farm med Boergeder. Et emne vi helt sikkert kunne høre om i timevis, hvis vi havde haft tiden til det. Det har vi desværre ikke i dag, men håber bestemt at få det en anden dag. Straks Dalton er kommet ind i boksen til hendes geder, får han travlt. Den ene dame vimser meget interesseret rundt foran ham.
"FARVEL DRENG - HÅBER VI HØRER GODT NYT OM 5 MRDS. tid."
Klokken er nu blevet 19.30 og vi kører til Hobro. Vi skal overnatte hos Nygaard. Det er efterhånden blevet vores 2. hjem, så måske vi snart skulle gøre alvor af Teddys plan om, at vi sammen køber en rigtig stor gård og slår os sammen. Mon det så skal være NyFriis ?
Som altid knævres der lystigt, og vi får også set besætningen. 3 dyr fatter Bettina specielt interesse for, men det er vist kun Bettina der syntes, at de 3 skal med til Friisgaard. Meen det gode skal nok komme til den der gider at vente, så lad os nu se.
Lidt over midnat siger vi godnat og går til ro.

14 November.

Vi står tidligt op, får hurtigt pakket sammen, og der bliver så tid til en gang gedeævl over morgenkaffen. Derefter splittes vi op for et par timer. Steffen bliver på Nygaard hos Teddy og lille My, mens Ann-Britt, Tommy og Bettina kører til Skals, hvor vi skal være klokken 10.00. Her bor Gunnar & Annalise som i dag lægger hus til årets julefrokost i BID (Boergeder i Danmark). Først afholder vi lige årets sidste bestyrelsesmøde, hvor vi blandt andet gennemgår det forgangne år og snakker fremtid.
Da klokken bliver 13.00 starter julefrokosten. Masser af lækker mad og hyggeligt selskab men som sidste år undrer vi os alle over, at ikke flere medlemmer dukker op til sådan en hyggelig eftermiddag. Vi er over 100 medlemmer i foreningen og kun 16 deltager.
Klokken bliver 23.00 før vi triller ind på Friisgaard.
Endnu en gang er vi blevet beriget med en masse dejlige timer i gedens tegn.

16 November.

For et par år siden solgte vi 5 dyr til Signe som bor på Falster. Hun ønsker nu at få kid på sine geder, så hun vil gerne have fat i en buk. Aftalen bliver at hun skal have Fandango, som vi alligevel ikke selv kan bruge.
I dag kører vi så over med ham.
Meget smukke og velplejede geder står i folden og tager imod os. Hvor er det dejligt at se. Signe får stor ros fra os. Fandango er hurtigt inde i folden, men så bliver hundyrene godt nok alligevel usikre på den der nye store buk, så de springer væk.
Signe har smidt en spand gulerødder ind i folden, så Fandango lader geder være geder og koncentrerer sig om gulerødderne istedet. De løber da ingen vegne.
Langsomt nærmer hundyrene sig, men ved mindste bevægelse fra Fandango, er de væk igen. Håber at de snart finder ud af, at han er skikkeligheden selv, og kun vil dem godt.
"FARVEL DRENG. SE NU HURTIGT AT VINDE DERES TILLID, SÅ SIGNE KAN FÅ NOGLE KID."

Med i traileren har vi Søren's (Grønnegaards geder) 3 hundyr som har været på ferie hos Sejr.
Søren og Nina bor tæt på Signe, så vi har aftalt, at vi selvfølgelig tager dem med i dag.
Hos dem venter vores buk Jakob, som har hygget sig med 5 geder den sidste måneds tid.
Vi kigger geder, snakker klovklipning og gederegistrering, og som altid løber tiden i godt selskab.
Der bliver også disket op med alverdens lækkerier, så vi nærmest kan trille hjem.

21 November.

Arbejdet med stalden er endnu ikke færdigt. Som med så meget andet, så er det vist et at de projekter som aldrig vil blive færdigt. Der vil hele tiden komme nyt eller ændringer til. Hver gang en ting næsten er færdig, så finder Bettina på noget nyt, som hun gerne "liige" vil have ændret.
Seneste nyt er ny loftsbeklædning, meen det må altså vente til næste år.
Som nævnt tidligere skal vi fremover kunne fodre udefra. Alle bokse har nu snart fået lavet huller og opsat vandspande udenpå. Mht foderskåle har vi af økonomiske årsager besluttet, at de rustfri skåle til omkring 65,- pr. stk. godt kan erstattes med alm. spande. For nyligt købte vi 20 nye 12 ltrs. spande til 4,- stykket. De spande er planen at skære toppen af, så gederne ikke skal have hele hovedet nede i spanden for at kunne nå foderet.
Holderne til foderspandene vil vi gerne have anderledes end de mere almindelige, som vi har til vandspandene. Hullet i lågen ud til foderet skal jo også bruges som ind-/udgang til kiddene. Vi ønsker ikke, at de skal rende rundt oppe i mødrenes foderskåle med masser af coccidier osv. til følge, så vi vil efter hver fodring fjerne skålene. De alm. holdere vil så komme til at stå lige ud i luften, og da kan vi godt frygte at kiddene vil kunne komme til skade. Vi har derfor købt holdere der efter brug kan vippes ned og hænge langs med lågen. (på billedet er det lidt svært at se, men ringen hænger ned.)

23 November.

I dag kom så dagen, som vi alle det sidste stykke tid har frygtet. Tiden hos slagteren er reserveret til en af vores allerførste geder Steffens blandingsged Djali. Hun har været hos os siden 1/8-2004. Den gang var hun meget menneskesky, men det har Steffen fået rettet godt op på. Det allerbedste Djali vidste var, når Steffen (ikke os andre) satte sig på hug, og Djali fik lov at gnide hoved med Steffen. Hun brød sig ikke om at han med hænderne kælede med hende, men nusse hoveder kunne de to gøre igen og igen. (Billedet er fra i går.) Der findes også et lille filmklip taget for et par år siden, hvis nogen er interesseret http://www.friisgaards-geder.dk/1278757. Hun har i tidens løb givet os 8 kid - alle med rigtig god tilvækst.
Som skrevet har Steffen selv taget beslutningen om, at vi nu skal sige farvel til Djali. Men et er fornuft noget helt andet er følelser. Steffen brænder imidlertid nu også for udstilling og den renracede avl, og vi håber, at hans gimmer Alicia kommer med et gimmerkid, som han vil satse på. Sammen med Djali tager også Celestina afsted. Det gør hun udelukkende pga meget løse skuldre. Det er ret trist, da hun ellers er en meget flot ged, som vi havde ventet os meget af. Men det er jo den slags, som på forhånd er svært at spå om, når man køber et 3 mdrs kid. Det har ingen betydning haft for Celestina. Det er udelukkende vores menneskelige øjne der ikke kan holde ud at se på det.

27 November.

Gederne bliver tykkere og tykkere nu. De fleste har også snart fået nogle ganske pæne yvere. (billedet er af Camille).
Vi nyder hvert minut i stalden. Der er en utrolig fred nu, hvor de alle har hver deres boks - Ja på nær de 7 gimmere, som virkelig nyder hinandens selskab. Fodringen er overstået på ingen tid, så vi har rigtig god tid til at sætte os ind til de forskellige og få en lille kælestund og en sludder. Nu hvor vi virkelig høster fortjenesten af det store staldprojekt, kan vi kun undre os over, hvorfor vi ikke fik lavet stalden om for flere år siden. Sikke en masse arbejde og tid vi kunne have sparet.
Tidligere tog det 2 mand næsten 1½ time at fodre og give vand. I dag tager det under den halve tid.
En anden ting som vi også nyder er, at vi nu har rig mulighed for rigtigt at studere vores gimmere fra i år og sammenligne dem. Nu er de 7 alene sammen i den store boks, så det er meget nemt at sammenligne dem. Aldersmæssigt ligger de ret ens. Mellem ældste og yngste er der 3½ måned. Vi er ret enige om, hvilke 2, vi mener, er årets bedste gimmere. Tiden må så vise, om vi vedbliver at syntes det. Der kan jo stadig ske meget.

1 December.

Nu er der kun en måned tilbage, til vi igen skal have kid. Som altid glæder vi os rigtig meget. Ved det bliver en tid med manglende nattesøvn pga intens overvågning, og en tid hvor alt andet bliver tilsidesat, men også en utrolig dejlig og livsbekræftende tid. At se kiddene blive født, deres farver og køn er årets højdepunkt.
For at kiddene den første tid er dækket ind mht. Clostridier (tarmbrand/bløde nyrer), så skal moderdyrene vaccineres nu. Det bliver de med Porcillis T.Brand.
Alle bukkene og vores gimmere bliver ligeledes vaccineret. Det gør de, fordi det nu er et halvt år siden, de sidst blev vaccineret. Har hørt om delte meninger mht, om de skal revaccineret hvert år eller hvert halve år. Men aftalen med vores dyrlæge er, at de for en sikkerheds skyld skal have hvert halve år. Og det har vi derfor i flere år nu gjort. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Vi ved, hvad en manglende vaccination kan koste af liv.
Alle dyr uanset størrelse og alder skal have 2 ml. sprøjtet ind under huden på siden af halsen.

7 December.

Alle de højdrægtige hundyr er sat op i foder. Der er jo nu kun en måned tilbage af deres drægtighed. Vi glæder os enormt til læmningerne starter. For os (voksne) kunne vi sagtens springe julen over, for tiden efter er meget mere spændende.
Alle 3o dyr i besætningen har de seneste dage fået en gang "fodpleje".
Vi købte i sommers et klippebord, som dyrene står oppe på, når de får klippet klove. Det letter arbejdet og skåner Tommys arme, nakke og ryg rigtig meget. Det fylder heldigvis ikke så meget at have stående. Det er en rigtig god ting, for det skal jo være lige i nærheden. Det med at gemme det langt væk, og så kun tage frem, når der er et par klove der skal klippes, ja det kender vi jo alle. Så er det nemmere liige at tage dem uden først at skulle hente bord frem og stille op. Og så går ideen jo ligesom af ved at have et klippebord. Vores har derfor fast plads i stalden eller laden, og er blevet brugt rigtig meget siden i sommers. Det kan bestemt anbefales at få anskaffet.

12 December

Vi syntes lige, at vi skylder at vise et billede af boksene med både de nye vandspande og foderskåle.
Alle har hurtigt lært at stikke hovederne ud af hullerne for at æde. Enkelte skulle dog lige lokkes lidt.
Et par af handyrene har vi lige måttet give en gang Baycox, da vi syntes, at de begyndte at se lidt utrivelige ud bla. i pelsen.
Flere af hundyrene er nu ved at løsne godt op bagtil og maverne synker godt ned. Et par af dem står med meget store yvere, og andre er først lige begyndt at lægge yver til.

21 December.

Vi får rigtig megen respons på vores hjemmeside - særligt vores dagbog. Mange følger trofast med og føler at de næsten bor i vores stald og kender vores dyr godt. Kan også se på vores besøg at der er mange der kigger med. Det er vi rigtig glade for, for det er altså et stort arbejde, vi lægger i denne side. Vi gør det med glæde, fordi vi meget gerne vil dele alle vores gode og mindre gode oplevelser og erfaringer med andre. Har hørt fra flere, at de lærer meget af vores dagbøger. Det er vi rigtig glade for, for det er jo det, der er meningen.
Det sker dog, at vi ikke har så meget at skrive om.
Pt er det en af de perioder.
Alle dyr trives, og behandlinger er der ingen af. Skuerne er overstået, og læmningerne er lige om hjørnet. Vi har stort set ingen salgsdyr tilbage og pt ingen planer om indkøb.
Ved at en dagbog forpligter, men vi vil altså hellere skuffe og svigte vores besøgende et stykke tid end skrive noget ævl bare for at skrive.
Så undskyld til Jer der i øjeblikket dagligt kigger forgæves.

28 December.

Så er det lige før læmningerne starter.
Lige i disse dage er vejret jo skønt, men der loves koldere vejr med både sne og frost døgnet rundt. Det brokker Bettina sig noget over, for nu skal hun jo til at leve det næste stykke tid i stalden.
Et par havestole er sat i stalden, termodragten fundet frem og et par gamle varme tæpper er hentet ned fra loftet.
Vi har fundet sutteflaskerne frem og købt nye flaskesutter.
Hentet en sæk mælkeerstatning hjem, så vi er sikre på ikke at skulle stå og mangle i tilfælde af flaskekid.
Håndklæderne er sorteret, så vi har masser af de gamle klar til stalden.
Varmelampen er tjekket.
Jodspritten er klar til navlerne, og øremærker har vi også hjemme.
Så nu kan kiddene bare komme.

31 December.

Så er år 2009 nået til ende, og det er tid til at se tilbage.
Ja hvad er der nu sket af både godt og mindre godt..........??
Vi har nogenlunde fået samlet vores læmmesæson. Fra at have læmninger fordelt over hele året, har vi i år haft læmningerne i årets første 4 måneder.
Ialt er 19 kid kommet til Verden - fordelt med 8 bukkekid og 11 gimmerkid. Af dem har vi indtil videre valgt at beholde de 3 gimmerkid Emina, Evita og Erantis. Spændende at se deres udvikling.
Vi har indkøbt 4 dyr, hvoraf den ene af dem er videresolgt. De andre 3 regner vi med skal indgå i avlen om et års tid.
Vi har solgt 19 dyr til levebrug og slagtet 12.
2 kid har vi måttet aflive pga sygdom - Evanja og Dimitri. Dem kan der læses om tidligere i dagbogen.
Her ved årsskiftet er vores besætning på 30 dyr, hvilket er 10 færre dyr i forhold til for 1 år siden. Planen om at skære lidt ned pga Tommys helbred er altså lykkedes ret godt.
En stor ting i år er vores nye staldforhold. Det kan ikke skrives tit nok, hvor meget det betyder for vores hverdag. Vi nyder det, HVER gang vi kommer i stalden, og sender mange store og taknemmelige tanker til vores skønne venner og familie for al den hjælp de har ydet hos os.
Vi har i år deltaget på flere skuer og fået tilfredsstillende resultater.
Så har vi været på flere kurser i vores avlsforening BID (Boergeder i Danmark). Tommy er blevet valgt ind i bestyrelsen og Bettina er suppleant.
Igen i år har vi tilbragt rigtig mange timer sammen med skønne og dejlige gedevenner. Det er altså guld værd at have dejlige venner med samme interesse.

Slutteligt vil vi takke alle Jer som har læst med her og skrevet hilsner i vores gæstebog. Flere af dem får os ligefrem til at rødme - så flotte og rosende er de.
VI ØNSKER ALLE ET RIGTIG GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR.

Antal besøg: