Ind - og afgang af geder samt behandling, bukning, læmning m.m.
1 januar.
 Så starter vi på et nyt år og dermed tager vi hul på side nr 2 af gedernes dagbog.
5 januar.
Ja så måtte vi ud og købe en sutteflaske. Havde en til lam men den syntes vi ikke var særlig god, da den ikke kunne holde tæt langs sutten.

Anasias ene bukkekid Arkimedes er ret tynd at se på og sjældent får vi set, at han får lov til at patte. Samtidig har de bidt så voldsomt i Anasias yver, at hun har blødende sår. Hun er også ret tynd at se på, så det har taget meget på hende at få trillinger. Vi har derfor valgt, at Arkimedes skal have flaske. I sommers malkede vi flere geder og puttede bla. over 100 liter gedemælk i fryseren. Nu kommer det så både Anasia og Arkimedes til gode. Anasia har godt af "kun" at skulle give mælk til 2 og Arkimedes har godt af lidt ekstra.
Arkimedes får 4 flasker i døgnet og han tager den så flot med det samme.
Anasia bliver smurt mange gange dagligt med pattesalve.
6 januar.

 Hold da op....... der er godt nok liv og glade dage i stalden nu med 15 små nye kid. De springer rundt og er allevegne. Springer op på ryggen af de andre geder og når vi kommer i stalden prøver de at klatre op af os. Vi har smidt et par hele halmballer ind til dem, og det de noget af det bedste de ved - at få lov til at klatre og skubbe hinanden ned derfra. Der går mange timer med det.
Sætter vi os på en af halmballerne, ja så går det et split-sekund, så har vi kid på skødet og  i nakken - kid der bider i bukseben og hår. Der er det ikke så godt, at vi mennesker kun har 2 hænder.
  Men skønt at vi har så mange børn, at der næsten altid er nogen der har lyst til at gå med i stalden og kæle og socialisere kid.

10 januar.
Vi har i dag fået klippet klove på 6 af dyrene og vil tage de andre over de næste 2 dage. Tommys ryg har det bedst med, at vi tager gedernes klove over et par dage. Endnu varer det da et stykke tid, før at kiddene skal have klippet klove, så foreløbig har vi stadig kun 18 dyr der skal have ordnet klove, men når vi ganger det med 4 ben pr dyr, ja så er det altså også rigeligt.
16 januar.
 Hvor dejligt at være nabo til et ældrecenter. Der har de haft 10 juletræer, som efterfølgende blev lagt på bålpladsen. Tommy gik en tur ind og spurgte pænt, om han ikke måtte få dem til gederne.
 Det var bestemt lige noget at gederne kunne bruge.
18 januar.
 Ja desværre kan vi ikke blive ved med at udsætte de sat... øremærker.
Vi har 15 kid der skal have øremærker i.
Bettina sidder med dem på skødet og holder krampagtigt fast i yderste for- og bagben med den ene hånd og i hovedet med den anden. Tommy tørrer omhyggeligt øremærker og tang af med sprit før han giver dem øremærkerne i. Bagefter sidder vi en tid og kæler og nusser.
Heldigvis kommer de allerede mærkede kid hen og springer op af os, mens vi går rundt og fanger de næste kid. Men stadig er det utrolig svært for os at skulle påføre dem den smerte.
19 januar.
I dag har vi haft vores søde dyrlæge på besøg.
Nu er vores bukkekid ved at være en måned gamle, og vi har valgt at alle skal kastreres.
Vi havde samlet alle 7 bukkekid i en boks, så de var hurtige at få fat på, da dyrlægen kom.
Tommy tog kiddene i favnen og dyrlægen lagde en lokalbedøvelse i sædstrengene. Så fik de lige lov at gå et par minutter, og så blev der sat elastik omkring pungen. Fordelen ved bedøvelsen skulle bla. andet være, at bedøvelsen nu bliver i pungen, da elastikken lukker for blodomløbet, så bedøvelsen ikke kan komme væk.
Desværre bliver der ved med at være lidt betændelse ved særligt det ene øje på Amina.(se evt under 27/12 i gedernes dagbog 2005.) Vores dyrlæge kigger på hende og siger, at det skyldes indadvendt øjenlåg. Det er arveligt betinget, så nu gælder det om, at finde ud af, om det er fra mor eller far, hun har arvet det. Mor - Djali - har fået ialt 6 kid, og ingen af de andre har haft problemer. Far - Amor - har fået 10 kid pt, og ingen andre har problemet, så det bliver ikke sådan lige at finde ud af. Men vi venter flere kid fra Amor, så vi ser tiden lidt an. En ting er dog sikkert - Amina skal kun bruges til slagt - vi vil ikke risikere at avle det videre.
Ifølge vores dyrlæge er indadvendte øjenlåg på lam utrodig udbredt, da mange fåreavlere fortsat avler på sådanne dyr.
6 februar.
 Suk.... pga før omtalt øjenfejl på vores kid, har vi truffet den hårde beslutning, at vi må slagte vores ene buk Farmens Amor. Vi tør ikke risikere, at vi får endnu et eller flere kid med øjenproblemer. Bestemt ikke sjovt at skulle holde så lille et kid, der skal syes ved øjnene.
Vi tager Friisgaards Agenten på 10 måneder og Luna på 2 år med, da vi tidligt om morgenen (05.15) kører afsted mod vores slagter. Også denne gang går Tommy ind med dem og bliver hos dem, til de alle er døde på en human måde. Vi aftaler med slagteren, at han skal lave grillpølser af Luna og Agenten og spegepølser af Amor.
Der bliver ikke sagt mange ord på vejen hjem - vi er begge lidt beklemt ved situationen. At få slagtet nogle af vores dyr, det bliver aldrig en vane som vi bare gør. Vi er begge meget glade for hvert et dyr vi har og knytter os ret meget til dem.
24 februar 2006.
 Omkring midnat er Bettina i stalden for at se til de højdrægtige geder. Og fint nok for Maria er gået i fødsel. Hun skraber i halmen, småsnakker til sine ufødte kid og går uroligt rundt i boksen.
Kl 02.30 kommer der et lysebrunt gimmerkid til verden. Hun vejer 3,8 kg og får navnet Bella. 10 minutter senere kommer endnu et gimmerkid. Hun er sort, hvid, brun og grå - vejer 3,4 kg og kommer til at hedde Bianca. Et kvarter senere kommer sørme endnu et gimmerkid. Hun er brun med sort i hovedet. Hun vejer 3,3 kg og skal hedde Beauty.
Far er Farmens Amor.
Ved middagstid i dag har vi været i Nysted hos vores slagter. Han har lavet 31 spegepølser af kødet fra vores buk Amor. Derudover blev det til 32 kg grillpølser af Luna og Agenten. Så nu skal der guffes.
 Omkring kl. 20 går Pippi i fødsel, så Bettina putter sig godt i en havestol med et vattæppe omkring sig. Så er det bare at vente. Det er godt nok en forkert årstid at få kid på, for det er hundekoldt at sidde i stalden og bare vente. Først da klokken bliver 23.30 kommer et skønt gimmerkid til verden. Hun vejer 3,5 kg og skal hedde Bellis. Et kvarters tid senere kommer et bukkekid - Boermand. Han vejer 3,8 kg.
Far er Farmens Frederik.
26 februar.
 Omkring forkosttid begynder det at gå op for os, at vi da vist skal have kid fra Doriane i dag. Hun virker urolig og meget kontaktsøgende, skiftevis rejser og lægger sig i boksen. Da klokken nærmer sig 16 er det meget tæt på. Vandblæren kommer til syne, og det ser ud til, at Doriane vil føde stående. Hun går rundt i boksen og har presseveer. Så kommer der en mørk snude til syne og begge forklove. Kort efter tager kiddet det store fald ned i halmen - sikke en start på livet. En halv time går hvor Doriane rigtigt får vasket og undersøgt sit kid - en gimmer -, så begynder hun igen at presse - stadig stående. Så kommer der en hale og et par bagben til syne og inden længe tager kid nr. 2 også den hårde landing ned i halmen. Dette er en buk og han ser stor ud - Doriane tager sig godt af begge kiddene og endnu en halv times tid går. Så begynder hun igen at gå rundt i boksen og presse og der kommer så en gimmer mere. Hun kommer med snuden først. Alle 3 kid er pænt store og inden længe har de alle fundet patterne. 1. kid - mørkebrun - får navnet Barbie og vejer 4,3 kg.
2. kid - brun - får navnet Buller og vejer 5,2 kg.
3. kid - brun med grå/hvid - skal hedde Buffy og vejer 4,9 kg.
Sikke store og flotte trillinger Doriane har skænket os.
Far til kiddene er Farmens Amor.
9 marts.
 Så er det blevet Sallys tur til at læmme. Først kommer en buk og kort efter endnu en buk. Hun vasker og undersøger dem grundigt og begge når at finde patten og få en lille tår, inden Sally nedkommer med deres trillingesøster. Størrelsesmæssigt ser de ret ens ud og alle 3 virker ret kvikke.
1. buk Balou - med mindst hvidt i hovedet - vejer 3,5 kg.
2. buk Bonzo - med hvidt på ørerne - vejer 3,3 kg.
3. gimmer Begonia vejer 3,3 kg.
Far er Farmens Frederik.
Sikke en masse trillinger vi har været så heldige af få de seneste 4 måneder - det overgår fuldstændigt vores forventninger. Vi havde håbet på tvillinger fra alle vores drægtige geder/kid.
Pt har vi haft 6 hold trillinger  og 4 hold tvillinger.  
Endnu mangler vi vores 3 gimmere på 1 år, men der håber vi kun på tvillinger fra de 2 af dem, da sidste gimmer Alberte er meget lille og spinkel.
 
11 marts.
 I dag skal vi have vaccineret alle vores kid fra december, februar og marts.
Vi har vaccineret alle vores dyr i sommers for bløde nyrer, men de sidst indkøbte Sally, Pippi og Romeo var ikke vaccinerede, hvor de kom fra. Vi har så valgt at vente med at vaccinere dem til kiddene skulle have, i stedet for at købe vaccine kun til 3 dyr. Alle kid fra dec, februar, Pippi, Sally og Romeo bliver derfor vaccinerede 1. gang i dag. Dette skal så gentages om 4-6 uger.
14 marts.
I dag har vi klippet klove på ca. halvdelen af  de dyr, som skal have klippet klove. Alle kiddene fra december er nu blevet så gamle, at de også skal have ordnet klovene denne gang, så der er godt nok mange. Bettina sidder med kiddene i favnen og Tommy sidder på knæ foran op klipper deres små klove. De tager det faktisk fint, problemet opstår først, når mor og søskende begynder at kalde på dem inde fra boksene, så kommer der liv i kiddene.
I morgen tager vi anden halvdel, så vi igen kan gå med ren samvittighed et stykke tid.
18 marts.
 I dag, da Bettina skal lukke de små kid og deres mødre ind fra folden, finder hun Boermand liggende helt udstrakt på siden. Han virker næsten lammet. Han bliver båret ind i en boks kun sammen med sin tvillingesøster og mor. Vi snakker om, om han mon kan have fået et voldsomt stød fra en af de andre vokse moderdyr, der evt har lammet ham eller hvad der mon kan være skyld i, at han bare ligger sådan hen. Et par timer efter beslutter vi, at dette må have en ende. Da det er lørdag aften, og vi skal gennem Falck, for at få kontakt til dyrlægevagten - og vores erfaringer er, at der kan gå lang tid, beslutter vi, at der skal ske noget nu. Han har fået en chance på et par timer, hvor der ingen positiv forandring er, så vi ringer til nogle venner, der har en boltpistol. Tommy kører over og låner den og vi går den tunge gang over i stalden.  Men men men... nu står Boermand sørme op og patter hos sin mor. Sikke en glæde her i sidste øjeblik - for 1 time siden lå han slapt hen, havde store problemer med vejrtrækningen og der var ingen tvivl om, at han havde store smerter. Glade pakker vi boltpistolen væk igen og håber, at vi aldrig vil få brug for at låne den. Vi nusser god nat til alle - særligt Boermand - og går i seng.
19 marts.
 Suk - tud - vræl - da Bettina kommer i stalden kl. 7 - særligt for at se, hvordan Boermand har det, ligger Bellis - Boermands tvillingesøster død.  Vi er i chok - HVAD fejler de ??   Boermand virker frisk og igen som sig selv - lidt mere stille, men sikkert fordi han savner Bellis.
Bettina kontakter andre gedeavlere, og får at vide, at det sikkert er clostridier (en jordbakterie) som hun er død af. Det er netop den bakterie, der giver bløde nyrer og som vi vaccinerer imod, men Boermand og Bellis mor Pippi har vi jo først vaccineret for en uge siden.
20 marts.
Bettina ringer til vores dyrlæge Inga, og vi aftaler, at  Bellis skal opduceres. Bettina kører op med hende med det samme, og får lov til at se på, mens hun bliver opduceret. Der er ingen tvivl - det er Clostridier, som hun er død af. Det store mysterieum og også utroligt glædelige er, at normalt overlever kid ikke, hvis de ikke er vaccineret og bliver angrebet - så Boermand er et mirakel. Inga mener, at det må være fordi, at vi vaccinerede sidste weekend, at han har nået at danne så mange antistoffer, at han har overlevet. Desværre for Bellis har hun ikke nået det. Normalt er de ikke dækket ind imod det, før de har fået 2 gange af vaccinen.
1 April.
Da vores 3 gimmere er ved at være tætte på at skulle læmme, beslutter Bettina sig for at lave en lille aprilsnar med Tommy.
Da Tommy vågner og kun lige når at sætte sig op på sengekanten, kommer Bettina løbende ind og råber - "Skynd dig Ally føder nu. Der er kommet 2 kid."
Tommy springer i et par bukser og render over i stalden. Står lidt og kigger ind i boksen og siger så - helt forvirret: "sagde du ikke at hun havde født ??"
"Gjorde jeg det ?? - det må da vist være en aprilsnar så."
Vi går ind og får kaffe og morgenmad, og da vi skal holde fødselsdag for Steffen senere på dagen, går Bettina i gang med at lægge lagkager sammen og forberede maden.Tommy går i stalden. Da klokken bliver lidt over 9, kommer han ind og siger, at Ally er gået i fødsel og det vist er ret tæt på. "Ja ja - den hopper jeg ikke på", siger Bettina. "Er det hævn fra i morges ?" - "nu vil du have mig til at løbe i stalden for så bagefter at sige Aprilsnar."  Tommy virker ret overbevisende og vil endda vædde en million kr.
Så går Bettina derover og når netop at se 1. kid blive født.  Kort efter kommer nr. 2.  Tja det er vist nemesis. Tænk at lade sjov med det og så kun 2 timer senere, så sker det - det er da underligt.
Allys 1. kid en buk - hvid m. grå/brun i hovedet - får navnet Buzz og vejer 3,1 kg.
2. kid også en buk - 3 farvet sort/hvid/brun - skal hedde Bubber og vejer 3,5 kg.
Far er Farmens Amor.
2. april.
 Stakkels Balou - også han bliver angrebet af clostridier. Nu er det 3 uger siden, at han blev vaccineret, men alligevel ikke længe nok til at han har dannet antistoffer nok. Hvor sørgeligt at det er dyrene der betaler den store pris - bare pga vores uvidenhed og fordi vi mente at kunne "samle" og give flere vaccine på en gang, frem for at skulle køre til dyrlægen og hente og betale flere gange.
Balou ligger og bræger inde i kidskjulet - han ligger også på siden og virker lammet. Bettina tager ham op, så de andre kid ikke tramper på ham og sætter sig med ham i favnen. Lotte kommer og vil overtage, og Bettina går i gang med at fodre alle de andre. Ikke længe efter kommer Steffen og Annica grædende og fortæller, at Balou er død. Han ligger stadig i favnen hos Lotte. Vi må så atter kontakte DAKA, som afhenter døde dyr. Og der er overhovedet ingen tvivl - vi vaccinerer fremover ALLE dyr med det samme de er indkøbt - uanset om vi kun har købt 1 dyr. Dette har desværre kostet 2 dejlige kid livet, så vi råder alle til at vaccinere deres dyr. Det går lynende hurtigt, hvis de angribes, og der er ingen advarsel eller helbredelse. (Jo ved miraklet Boermand.)
3 april.
  I dag ser det ud til at Alberte bliver mor. Hun virker rimeligt rolig, men skiftevis strækker sig og krummer ryggen. Står meget og hænger i det ene hjørne af boksen. Flere gange sætter hun sig, som om hun skal tisse, men der kommer ikke noget. Lotte har heldigvis fri fra arbejde i dag, så det kunne jo ikke passe bedre. Pludselig lægger Alberte sig og begynder at presse. Lotte skynder sig ind og sætter sig stille foran hende. Alberte lægger sit hoved op på Lottes arm, og Lotte kæler hende blidt med den anden hånd og snakker beroligende til hende.
Efter et par presseveer kommer der en lille mørk næse til syne. Alberte ligger med hovedet i Lottes favn mellem veerne og lukker øjnene. Så kommer hovedet og den ene forklov. Bettina bliver nødt til kort at forlade stalden, men forklarer Lotte at nu skal den anden forklov snart komme, for ellers skal vi ind og mærke, om benet ligger forkert.
Da Bettina kommer tilbage, har Lotte selv rettet forbenet og forsigtigt fået det med frem. Lotte venter til Albertes næste presseve og hjælper så Alberte med at trække kiddet helt ud. Hun sikrer at luftvejene er fri og sætter sig så op til Alberte, der bare ligger stille med lukkede øjne. Alberte lægger straks hovedet ind til Lotte. Hun virker helt ligeglad med kiddet - skal bare sunde sig og have kontakt hos Lotte. Kiddet begynder at kalde og ikke en gang det, får Alberte til at fatte interesse. Så må Bettina bede Lotte om at forlade Alberte lidt, da hun åbenbart er så knyttet til Lotte, at selv hendes eget kid er ligemeget. Lotte trækker sig modvilligt tilbage og Alberte ser efter hende. Efter et par minutter vender hun sig stille mod kiddet og begynder at undersøge det. Så kommer moderfølelsen op i hende. Da Lotte prøver at forlade stalden, kalder Alberte dog straks på hende. Lotte går tilbage til Alberte for lige at sikre sig, at begge vokspropper i yveret er væk, så der er fri passage til mælken. Løfter forsigtigt det ene bagben på kiddet og konstaterer, at Alberte har fået en gimmer. Lotte er ikke i tvivl - hun skal hedde BAILEY.
Vi forlader mor og datter en halv times tid og vender så tilbage. Nu er Bailey kommet på benene og nærmer sig patten. Alberte løfter det ene bagben højt i vejret for bedre at give plads for sit lille kid til at kunne patte. Så er der ingen tvivl mere - Alberte skal nok blive en god mor.
7 april.
 Sidste læmning i denne omgang er vores 1. års gimmer April der nedkommer med tvillinger. Hun får en stor buk - hvid med brunt og sort hoved - Basse som vejer 3,8 kg. Og en lille gimmer - brun med sort hals og hoved - Brava som vejer 2,6 kg.
Far er Farmens Amor.
10 april.
Så fik vi sammen med vores dyrlæge kastreret de sidste 6 bukkekid. Vi har valgt, at alle bukkekid er blevet kastreret også denne gang. Så betyder det ikke så meget, hvor gamle de bliver, før vi skiller fra og slagter.
13 april.
 Vores lille mirakel Boermand klarede alligevel ikke at være angrebet af clostridier. Siden han blev ramt, er han ikke vokset og har været mere stille end alle vores andre kid. (Hvilket vi troede skyldtes, at han savnede sin søster Bellis.) Hans organer havde alligevel taget skade, og hans immunforsvar svækket. Han døde i dag af lungebetændelse. Stakkels ham at skulle gennem dette oveni. Så havde det trods alt været bedre, om han havde været gået bort allerede, da han blev ramt af clostridier d. 18 marts.
1 maj.
I dag ringede vækkeuret kl. 04.30.  Jubii.... endelig er dagen kommet, hvor vi skal til henholdsvis Hobro - NYGAARDS GEDER - og Glamsbjerg - STIHØJS GEDEFARM - for at hente 2 nye kommende avlsbukke.
Vi har aftalt med Cindy - Farmens geder - at hun kører med os, da hun har bestilt en gimmer og et bukkekid hos Stihøj. Så splejser vi til færge og benzin og får en hel dag sammen kun forbeholdt gedesnak.
Vi har reserveret plads på færgen til kl. 06.15 og retur igen kl. 20.15.
Humøret er højt og snakken går på køreturen til Hobro. Sikke en oplevelse at se så mange fuldfarvede boergeder på en gang. Ann-Britt viser rundt med Nygaards sidste skud på stammen på armen og byder bagefter på kaffe. Desværre har vores kommende bukkekid BLAS´ mor ikke tænkt at vise sig frem i dag, for hun bliver inde i skoven, der er forbeholdt gederne, men vi får heldigvis rig mulighed for at se og snakke med hans far.  Blas er som ventet bare SÅ dejlig.  
Tommy bærer Blas ud til kassevognen, som vi har fyldt godt op med frisk halm. Han skal desværre stå/ligge alene til vi når ned til Fyn, hvor Rita & Kristian bor. Vi stopper et par gange og lige giver lidt frisk luft, da det er rimeligt varmt i vejret, og for lige at forsikre ham om, at han ikke er helt alene i verden.
Vi har lidt problemer med at finde vej, da Kraks kortet, vi har printet ud, ikke er helt opdateret. Vi ringer derfor til Rita og Kristian guider os vej. Da vi når frem, er Kristian kørt ud for at finde os, så Rita må lige ringe efter ham. Vi ser så alle de flotte spraglede kombi geder og skal selvfølgelig en tur over og se de store kælne bukke også. Vi bliver præsenteret for ZIGMUND, som er "for meget", som Rita siger.  Han springer rundt på ryggen af hende, når hun sætter sig og vil videofilme gederne. SKØNT vi elsker tillidsfulde geder.
Vi læsser Cindys bukkekid, som kommer først, så Blas ikke skal stå alene mere. Derefter går vi ind og får kaffe og nybagt franskbrød. Inden vi kører, får vi læsset de sidste og turen går nu mod færgen med ialt 3 bukkekid og 2 gimmerkid. Først da vi er ved færgen kl. 20.00 mærker vi trætheden. Vi læsser af hos Cindy og kører så hjemad.
Kl. 22.00 får vi sat Zigmund og Blas i boks og efter en tid, hvor de er faldet lidt til ro, går vi ind og får aftenkaffen og snakker dagens indtryk og begivenheder igennem endnu en gang.
 En hel fantastisk dag som vi vil snakke om meget længe. Mange tak til både Ann-Britt, Rita & Kristian for handlen, rundvisningen og kaffen. Vi vil gøre alt for, at Jeres - nu  vores - bukke vil få et godt liv.
3 maj.

Så er vi gået i gang med at ormebehandle. Det gøres for at forebygge, at vores geder ikke pludselig begynder at tabe sig og blive for angrebne af orm. Geder har altid orm, men vi skal et par gange om året sørge for at holde det nede ved at give ormekur. Vi giver denne gang ormemidlet Cydectin. Dette skal der også veksles med, da ormene ellers vil kunne blive immune overfor det.
Samtidig vaccinerer vi vores nyindkøbte bukkekid Stihøjs Zigmund. Han er ikke vaccineret, der hvor han kommer fra, som det er tilfældet med den anden nyindkøbte buk Nygaards Blas.

7 maj.
Vi har i dag klippet klove på bukkene og alle kastraterne. Planen er så at klippe klove alle geder og gimmere i morgen. Det er dage som denne, at vi mærker at vi har mange dyr. Men alligevel er de ikke til at undvære og egentlig er det også ret hyggeligt at "nusse" om hvert enkelt dyr, som Bettina gør, mens Tommy klipper klove. Der vanker altid pasta og kæl fra Bettina og hun og det enkelte dyr får sig en lille snak, mens det står på.
27 maj.
Vi skal i dag sige farvel til Ajax, Aladdin og Buller, som fremover skal bo i Tappernøje. De skal være hygge- og kælegeder, og ingen tvivl om at de vil få det godt. De skal bo hos nogle mennesker, som er lige så tossede med dyr, som vi selv, så der er med god samvittighed at vi sender dem afsted. "KAN I HAVE DET RIGTIG GODT OG OPFØRE JER ORDENTLIGT SKØNNE UNGER".
3 juni.
Vi vaccinerer i dag Stihøjs Zigmund for 2. gang, og han skulle nu være dækket ind mod de pokkers clostridier.
6 juni.
Pludselig er Friisgaards Arkimedes - vores 1. flaskekid -begyndt at ændre adfærd. Han virker trist og ligger mest helt for sig selv. Han følger flokken ud på fold, men går og ligger et stykke fra de andre. Han spiser lidt græs, hø og tygger drøv. Kommer ved fodringstid og spiser sammen med de andre, men går derefter for sig selv igen. Hans mave virker dejlig blød og han har ikke diarre. Da det har stået på både pinsedag og 2. pinsedag, beslutter vi, at ringe til dyrlæge. Vi har set ham have afføring men ikke tisse.Vi kører derefter op til klinikken med ham, og han bliver trykket på maven, følt på og ultralydsscannet. Hans blære er meget stor, og der er ingen tvivl om, at han har urinvejssten. Efter at have prøvet på at fjerne den/dem, giver dyrlægen op. Han mener, at urin er begyndt at sive ud i kødet, så ikke en gang nødslagtning kan komme på tale. Vi siger så pænt farvel til vores baby, og Daka er eneste vej for ham.
Trist at han skulle gennem dette.


 Det er godt nok ikke kun fryd og glæde at have geder. Vi har da haft en del sorg omkring vores geder i år, men selvfølgelig har vi også efterhånden mange liv, så det kan vi vel ikke være fri for, men utrolig sørgeligt er det HVER gang, at vi tager afsked med et af vores dyr.
7 juni.
Så er det blevet tid til at vores yngste kid - fra april måned - skal vaccineres mod bløde nyrer. De får så en gang mere om ca 4 uger.
13 juni.
Vi har besluttet, at vi vil have kiddene fordelt over hele året i år, i stedet for at have mange på en gang som var tilfældet sidste år og først på året i år. At få 15-20 kid på kort tid syntes vi, er lige ved at være for meget. Det er ikke så nemt at få socialiseret alle kid lige godt, så vi prøver at sætte et par geder til buk hver måned i stedet og ser så, om vi syntes bedre om denne måde.
Denne gang bliver det også rigtig sjovt, da vi nu har 4 bukke at vælge imellem i stedet for 2. De unge bukke vil vi bruge på de unge gimmere, da de ikke skal belastes af de store tunge bukkes vægt.

 Igen er det tid til at kigge klovene efter, så vi tager et par dyr dagligt de næste par dage.
15 juni.
Nu er der ikke længere nogen tvivl - Hugoline venter sig igen.   Hun er en ged, der ikke er til at holde inde. Springer fra boks til boks i stalden for bla. at stjæle mad fra de andre. Vi har brædder oppe i 1.25 m og alligevel er hun ikke til at holde inde. Render konstant og splitter halm- og høballer på staldgangen, render med foderbøtterne m.m. Hun læmmede sidst d. 20 dec trillinger og allerede d. 15 februar fandt vi hende inde i boksen hos vores ene buk Stihøjs Romeo, hvor hun villigt gjorde sig til overfor ham. Nu ser det så ud til, at hun skal have kid, og det bliver så ca. d. 12/7, så der er jo ikke så længe til.
Vi har besluttet, at hun efterfølgende skal slagtes, da vi ikke længere gider, at hun jager alle de andre fra foderet - uanset at de går i andre bokse i stalden. Det betyder jo så, at vi må have lavet hegn ell. brædder endnu længere op i den boks, hvor vi sætter hende med kiddene. Skal bestemt ikke risikere det en gang mere. Vi vil gerne være med til at planlægge med hvem og hvornår, at vores geder skal have kid. Selv om Hugoline er af en anden opfattelse.  Faktisk var det besluttet allerede i februar - inden 15/2 - at hun skulle slagtes, når hun var færdig med at give kiddene mælk. Måske det er det, som hun har hørt.  Hun er en blanding af flere racer, ikke specielt stor og ikke særlig tam, så også derfor denne beslutning.
17 juni.
Så er dagen kommet, hvor vi skal sende 4 af vores gimmere afsted. Det er Amina, Amorina, Anis og Beauty som fremover skal bo i Stege. For god ordens skyld skal lige siges, at de nye ejere er blevet informeret omkring Aminas øjenfejl (se evt  i dagbogen d. 6 februar.) De kommer til at bo på en gård med både heste og køer, og vi er ikke det mindste bekymrede over at sende dem afsted.
"FARVEL PIGER OG HA´ DET RIGTIG GODT FREMOVER".
25 juni.

Da vi gerne vil satse på racerne boer og nubisk-kombi, har vi valgt at indkøbe endnu et par boergimmere.   Vi henter dem i Vejen i Jylland. Skal det være helt rigtigt, så er de 2 af dem fejlfarvede, men vi syntes de er smukke. Deres mor er fuldfarvet boer og faderen forædlet. Den 3. er forædlet. De 2 tvillinger hedder Beathe og Berta. Den sidste gimmer hedder Bodil. Det er ikke navne, som vi syntes så godt om, men når de hedder det og det står på stamtavlerne, ja så hedder de det, og så må vi jo bare lære at kunne lide dem.   Gimmerne er dejlig tamme og imødekommende.

26 juni.
 Vi har solgt både Jesus og Julius (vores juleaftens kid) som grillkid, og de skal bruges næste weekend. Vi har også stor forespørgsel på grillpølser. Vi har Irma som er begyndt med løse tænder og som mindst er 7 år. Hendes race er ukendt og også den præcise alder. Hun er en enspænder som ikke tåler andre geder eller kid, end sine egne, så vi har valgt at hun skal gå til grillpølser. Derudover tager vi Ally med. Hun er af eget avl fra marts sidste år, men der er dværggener i hendes far, så derfor må vi sige farvel til hende også. Vi ankommer til slagteren kl. 06.30 hvor de bliver set efter af dyrlægen, inden Tommy følger dem ind i slagtehuset.
1 juli.
De 2 grillkid og pølserne skulle afhentes i dag. Grillkiddene vejede henholdsvis 18,8 og 17,4 kg. Flot når de næsten på dato for deres ½ år blev slagtet. Af gederne blev der 28 kg grillpølser. Det er vi også ganske tilfredse med, da Ally var en dværgblanding og Irma en gammel, ikke særlig stor ged af ukendt race.
Nu glæder vi os meget til at høre tilbage fra køberne af det ene grillkid. De skal holde fødselsdagsfest i dag, og håber på lige så stor succes med at servere grillkid, som vi havde sidste år, da vi holdt Tommys 40 års fødselsdag. Dejligt det at spise ged bliver mere og mere udbredt igen, som det var før i tiden og som det er sydpå. Det er og bliver en rigtig lækker spise. Så til dig kære gæst på denne hj.side, kan vi kun opfordre til, at finde den nærmeste forhandler af gedekød og smage det.


 Opfølgende skal det lige siges, at også ved denne fest blev det et stort hit at servere gedekid. Kun positive reaktioner fra gæsterne - endda med kommentarer om, at det måtte da serveres igen en anden gang. Efterfølgende har vi fået bestilling på et grillkid til august fra et par af gæsterne.
2 juli.
Endnu en gang skal vi sige farvel til et af vores kid. Denne gang er det Friisgaards Bubber, som er solgt til kæle og hygge. Han skal fremover bo i Tappernøje sammen med et par af vores kid, vi solgte i maj måned. Vi kører ham selv derop og hilser så på "vores" gamle kid Aladdin, Ajax og Buller. Dejligt at se at de trives og har det godt. Skønne omgivelser de bor i og vi er rigtig glade på Bubbers vegne over, at også han fremover skal bo her. "PÅ GENSYN BUBBER" - vi kommer helt sikkert forbi igen, da vi allerede er inviteret af de nye ejere.
5 juli.
Da vi pludselig har så stor efterspørgsel på gedekød og pølser, har vi valgt at indkøbe et par kastrater andet sted fra. De er tvillinger og fra dec 05, så de skal næppe gå så længe, før de er klar til slagt. Deres far er vores buk Stihøjs Romeo.
9 juli.
Vi vaccinerer kiddene fra April måned for 2. gang i dag, og de skal så først vaccineres igen om ca ½ år.
13 juli.
 Den sidste uge har Bettina været i stalden hver 2. time døgnet rundt, for at holde øje med Hugoline. Hun skulle læmme ca d. 12/7. I dag kl. 7.30 da Bettina kommer i stalden er der vist ingen tvivl, da Hugoline går og småsnakker til sin mave. De andre geder og kid bliver lukket på fold, men Hugoline bliver i stalden. Hun skiftevis lægger sig og rejser sig, tygger lidt drøv og spiser lidt mad. Da klokken bliver 12 begynder presseveerne og ikke længe efter kommer først 1 lyst bukkekid til verden og et øjeblik efter kommer et lidt mørkere plettet bukkekid. Straks bliver det besluttet at de må hedde Bingo og Bongo. Bingo - lys - vejer 3,5 kg og Bongo 3,6 kg. Hugoline tager sig godt af sine nyfødte og hun har, som altid - masser af mælk.
15 juli.
Vi skal sige farvel til 2 af vores gimmere i dag - Askepot og Brava. De skal fremover bo i Ringsted. Tommy kører dem selv derop. Han lægger godt med halm bag i kassevognen og fastgør en spand med vand til dem. (Den er uundværlig i denne varme.)
"FARVEL PIGER - KAN I HAVE DET RIGTIG GODT OG PASSE GODT PÅ HINANDEN."
28 juli.
 I dag har vi haft besøg af vores søde dyrlæge Inga. Hun har taget blodprøver af de 13 dyr, som vi har der er over 12 måneder. Prøverne skal tages, fordi det nu er 1 år siden, at vi sidst fik taget blodprøver. Vi har valgt at være med i det frivillige Maedi-Visna program, som betyder at vores dyr testes for dødelig og tabsvoldende sygdom som forårsages af virus (Lenti-virus). Smitten kan overføres mellem får og geder. Sygdommen udvikler sig meget langsomt, og kan ligge "hvilende" i et dyr i flere år, men dyret kan sagtens give smitten videre i denne periode. Køber man f.eks et dyr, som ser raskt ud, men som alligevel bærer smitten, risikerer man at op til 60 % af besætningen er smittet, inden man bliver opmærksom på sygdommen. Virussen angriber gedernes nervesystem. Dyrene får balanceproblemer og andre nervøse forstyrrelser. Dyrene taber i vægt og bliver utrivelige. Typiske symptomer i øvrigt er lungebetændelse. fremskridende lammelser, gigt/ledbetændelse og kronisk yverbetændelse.
Helt sikker på at ens besætning er fri for virus, bliver man først efter 3 gange blodprøvetagninger med 1 års mellemrum. Se evt her http://www.lr.dk/kvaeg/informationsserier/fgdemo/kort-mv-cae.pdf    Om ca. 14 dage får vi svar fra laboratoriet, og vi håber selvfølgelig at der intet er påvist i vores dyr, så vi får M2 status.
Samtidig fik vi kastreret Hugolines 2 bukkekid.
10 august.
 Jeg har lige ringet til dyrlægen for at høre, om de har fået svar fra laboratoriet angående vores blodprøver.
 Alle 13 prøver var negative, så vi er bare så glade i dag. Nu skal vi bare have papirer tilbage fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret med vores nye status M2.
11 august.
Så varer det ikke mange dage, før Bettina igen skal til at rende i stalden mange gange hver nat.
Vi har 3 geder, som er snart skal læmme.
Det er Sille (billedet), som er bukket med Farmens Frederik og skal læmme ca. d. 21/8.
Farmens Dina som er bukket med Farmens Frederik og skal læmme ca. d. 22/8,
og Farmens Djali som er bukket med Stihøjs Romeo og skal læmme ca. d. 27/8.
14 august.
Som skrevet under 1 juli har vi fået bestilling på endnu et grillkid. Det skal bruges på lørdag, så igen i dag går turen mod slagteren. Tommy er på arbejde, så Bettina og Lotte må i fællesskab læsse Amigo i kassevognen kl. 05.00. Derefter går turen over til Tommys arbejde, hvor Tommy venter. Vi kører så til Nysted, hvor vores slagter ligger. Ankommer kort før dyrlægen - som er vores egen - og hun siger god for Amigo. Derefter tager Amigo den sidste tur sammen med Tommy ind i slagtehuset. 10 min senere er vi på vej hjem igen. I morgen skal vi ringe og forhøre os om hans vægt.

 Opfølgende kan nævnes, at han vejede 26 kg. slagtet. Igen igen blev det et stort hit at servere grillkid, så efterfølgende vil vi måske også få bestillinger på kid fra gæster ved denne fest. Rigtig dejligt.
19 august.
  I dag er brevet fra Dansk Landbrugsrådgivnings Landscenter så kommet med beviset på vores nye status: M2.
22 august.
Næsten alle vores geder, kid og bukke er i pæn foderstand - tja øøh vi har et par stykker som vist har lidt for meget på sidebenene, men ellers ser vores besætning i store træk pæn ud.
Vi har dog desværre en gimmer, som ikke rigtigt vil trives. Hun er lille og tynd på trods af, at hun har fri adgang til mad og stadig går hos hendes mor og patter.
Alberte - vores allerførste kid her - er også ret lille, men det kan skyldes, at hun blev mor ret tidligt, og går med et pattekid.
Et indkøbt bukkekid har nu 2 gange haft diarre her, så vi beslutter, at vi skal have samlet afføringsprøver ind og sendt til undersøgelse, for at være på den sikre side og komme i gang med en behandling, så fremt det er nødvendigt.
Bettina og Lotte går i stalden, udstyret med et par plastikposer og masser af tålmodighed, for nu er det så bare at vente på, at dyrene vil hjælpe os med hurtigt at lade lidt falde, så vi kan få det afleveret hos dyrlægen. Hun vil gerne have det inden kl. 16, da det skal videresendes til laboratoriet.
Vi kommer til at vente en times tid, før vi får samlet fra dem alle.
Vi skulle kunne få svar allerede i morgen eller måske i overmorgen.
23 august.
Så gik Sille endelig i fødsel. Hen ad kl. 14 begynder hun at småsnakke og skrabe i halmen. Efter et par timer sætter hun sig, som om hun skal tisse, men da der intet kommer, må det være veer. Sille har de sidste 2 dage gået i boks inde sammen med Dina, som har termin samtidig med Sille. Nu skiftevis søger Sille hen til Dina, og slår med hovedet mod hende, som tydeligt tegn på, at Dina skal flytte sig. Dina er en meget stille og rolig ged, og trækker sig hurtigt lidt væk. Da klokken bliver 18, begynder Sille at få presseveer. Desværre skal Tommy på arbejde der, og Bettina må selv sidde vagt i stalden - ret nervøs for, at alt ikke går, som det skal. Så går vandet pludselig i en stor skylle. Sille vender sig og prøver at rydde op efter sig. Dina kommer straks hen for at hjælpe, hvad hun iøvrigt får lov til. Klokken 18.30 kommer der et ben og en lille snude tilsyne. Efter et stykke tid med presseveer, må Bettina ind og se/mærke efter det andet forben. Uha det er ikke sjovt, men Sille står helt stille, mens hun forsøger at presse, som om hun er klar over, at Bettina vil forsøge at hjælpe. På trods af, at hele hånden er inde i Sille, kan det andet ben ikke umiddelbart mærkes - måske fordi det er 1. gang, at Bettina skal prøve det og er voldsomt nervøs for at skade Sille og kid. Bettina fjerner fosterhinden over snuden, så kiddet ikke skal risikere at blive kvalt. Så prøver hun med den ene hånd bag nakken på kiddet, forsigtigt at hjælpe Sille med at få det ud - meget bevidst om, at det ene forben mangler. Pludselig ryger kiddet ud med stor fart. Det andet forben lå langs kroppen - heldigvis strakt helt bagud. Sille skal straks undersøge og vaske og Bettina løfter kort på det ene bagben og konstaterer, at det er en gimmer. Samtidig kommer endnu et par ben og en snude frem og meget hurtigt er kid nr. 2 født. Det er en buk. Sjovt at Sille nu for 4 gang i træk har fået tvillinger - en af hvert køn.
25 august.
I dag har vi snakket med vores dyrlæge, da der er kommet brev tilbage fra laboratoriet angående vores indsendte afføringsprøver. Der er ikke påvist orm af nævneværdig grad og ej heller coccidier, der er behandlingskrævende.
Trivslen på vores lille gimmerkid kan altså ikke forklares og dyrlægen kan ikke anbefale nogen behandling. Ind imellem vil der komme sådanne individer - også indenfor mennesker. (en tanke er dog, at hun måske har fået en dårlig start, da hun er fra en af de 2 mødre, der ikke var vaccineret og hendes trillingebror døde netop af clostridier). Mht vores indkøbte bukkekid kan diarre´en måske skyldes, at vi stadig har åbent fra stalden til foldene om natten og netop han ligger i døråbningen og sover. Måske det er træk derfra. Nu vil vi ihvertfald lukke ud til om natten og håbe, at det så stopper. Han har de seneste dage fået Zoolag - som skal hjælpe maven i orden igen - og det har allerede hjulpet en hel del.
26 august.

Hen ad klokken 17 begynder Dina at vise tegn på, at hun er ved at gå i fødsel. Hun lægger sig og rejser sig igen utallige gange. Hun søger også hen til Bettina og vil have kontakt og kæl. Da Bettina gennem den sidste uge har været i stalden hver 2 time døgnet rundt, er det ved at kunne mærkes ret meget på søvnmanglen, så kl. 22 tager Bettina et par halmballer, et par vattæpper og en hovedpude med i stalden og lægger sig så ind i boksen til Dina. Så kan der holdes opsyn, kæles med Dina og slappes af samtidig. Dina lægger sig tæt op mod halmballerne og hviler med hovedet oppe ved Bettinas mave. Da klokken bliver midnat begynder Dina igen at gå rastløst omkring og småsnakker nu til sine ufødte kid. En halv time går og Dina lægger sig og begynder at presse. Kun et par presseveer skal der til, og 1. kid er født - en dejlig buk som skal hedde Bounty, kort efter kommer nr. 2 - en gimmer Bonnie. Dina ligger et stykke tid, hvor hun vasker og undersøger kiddene. Tommy er kommet til og sætter sig stille hen ved siden af Dina, for at undersøge køn, ganespalte m.m. Dina slikker Tommy i hovedet, så det er ret svært. Så rejser Dina sig endelig, og kiddene kan komme til patterne - ingen problemer der.

31 august.
Endelig ser det ud til Djali skal læmme. Da Bettina kommer i stalden kl. 01.30, står Djali og småsnakker. Bettina går ind og tager tøj på - har bare haft et tæppe svøbt omkring sig -, henter en kop kaffe og går tilbage til stalden. Så er det bare at vente og vente. Djali slapper så meget af imellem veerne, at Bettina på et tidspunkt overvejer, om hun skulle have taget fejl, og Djali alligevel ikke er i fødsel. Hen ad morgenstunden er der dog alligevel ikke noget at tage fejl af. Djali bliver meget urolig, snakker, skraber, og trækker vejret meget hurtigt. Klokken 06.30 begynder presseveerne og efter et par pres kommer vandblæren til syne. Så kan der ses et par forben og kort efter et lille hoved. En lysebrun gimmer kommer til verden - på forhånd er det bestemt af Vicki, at får Djali en gimmer skal hun hedde Bamseline. Endnu inden Djali når at få undersøgt sit kid, fødes der en buk  - han skal hedde Bamse.
2 september.
 Endelig langt om længe har vi tid til at gøre noget ved vores dårlige samvittighed. Vi starter forfra på projekt klovklipning. Vi tager i dag alle geder og gimmere. Bukkene og kastraterne får så en af de kommende dage.
Vi får også sat øremærker i de nye kid.


 Opfølgende kan lige nævnes, at vores bukkekid med diarre igen er helt ok. Diarre´en stoppede hurtigt og maven fungerer fint igen.

7 september.
Vi tager de 3 nye bukkekid med i bilen og kører til vores dyrlæge - en køretur på 7 km. Vi har bestilt tid til en lokalbedøvelse, så vi kan få dem kastreret.
Tommy holder 1 kid af gangen, og dyrlægen lægger lidt bedøvelse i sædstrengene. Vi venter så et par minutter og de får derefter elastik på pungen.
Så er det allerede overstået - under et kvarter - og vi skynder os hjem, så kiddene kan få en trøstetår hos deres mødre.
14 september.
I dag skal vi sige farvel til Bailey og Buzz. De skal fremover bo i Hellerup og være hygge- og kælegeder. Da vi alligevel har et ærinde i storbyen , tager vi dem med i kassevognen. Dermed får vi også mulighed for at se, hvordan de fremover kommer til at bo, og der er vi rigtig glade for. De får nogle dejlige omgivelser og skal nok blive passet og forkælet.
"TAK FOR TIDEN SAMMEN MED JER - HA DET RIGTIG GODT UNGER."
10 oktober.

Så er der ikke længere nogen tvivl - Aja er begyndt at tillægge et lille yver, så hun skal være mor.
Hun har gået sammen med Nygards Blas og vi har set hende blive bukket d. 13 Juli. Ifølge vores bukkekalender skal læmningen ca. ske d. 7 dec. Vi glæder os meget til at se, hvad der kommer ud af det. Aja er jo desværre en blandingsgimmer, men hun er Annicas søde og omgængelige gimmer, så hun skal indtil videre blive på Friisgaard. Nygaards Blas er vores indkøbte buk, og dette bliver så han første - ud af forhåbentligt rigtig mange kid her på Friisgaard. 3 andre gimmere har gået sammen med ham samtidig med Aja, men ingen af de er begyndt at tillægge yver, så vi må i denne omgang nøjes med Aja.

16 oktober.
 Da Tommy desværre har fået konstateret slidgigt i begge skuldre og skal opereres i morgen i den venstre, har der de seneste dage været fuld aktivitet i og omkring stalden.
 Tommy har fået renset ud i hele stalden, så den nu er klar til vinterens tykke madrasser. Det er lidt af et arbejde, for stalden er på 125 kvm og Tommy har ret mange smerter i skuldrene.
 Derudover er der hentet 1400 kg byg hjem, så der skulle være til det næste stykke tid. Vi har tilskudsfoder til den næste uge, men der er bestilt ny forsyning.
 I dag har vi fået klippet klove på alle dyr over 2 måneder - ialt 34 dyr. Alle de små kid fra august er også blevet vaccineret mod bløde nyrer for 1. gang.
 Det er med god samvittighed vi går i seng i aften og vi føler os godt brugte.
29 oktober.
 Så nærmer sig så småt den tid, hvor Bettina igen skal i stalden flere gange om natten for at holde øje med de drægtige geder.
  Farmens Maria er bukket med Farmens Frederik og skal læmme ca. d. 8 november.
  Stihøjs Anasia er bukket med Stihøjs Romeo og skal ca. læmme d. 9 november.
 Pippi er bukket med Farmens Frederik og skal læmme ca. d. 16 november.
 Billedet er af Maria og taget i går.
10 november.
  I går eftermiddags omkring kl. 15.00 begynder Maria at slime en smule. Hun har den sidste tid virket utrolig besværet og nødig rejst sig og gået rundt mere end højst nødvendigt. Nu står og går hun hvileløst rundt og benytter ofte hjørnerne af boksen til at "gemme" hovedet i. Ved fodringstid kommer hun heller ikke til truget for at æde, så Bettina forbereder familien på, at hun skal tilbringe den kommende aften/nat i stalden. Hen ad kl 20.00 begynder Maria at lægge sig og slappe af.  Øhh... er det alligevel ikke tid, eller er hun som Djali der virkelig forstå pludselig at tage en slapper midt i det hele ?
 Jo den er god nok. Klokken bliver 23.00 og hun rejser sig og lægger sig nu ofte. Er også begyndt at skrabe halmen rundt i boksen.
 Ved midnatstid begynder hun at småsnakke til sine ufødte kid. Hun slimer ret meget nu.
 Da klokken bliver 03.00 ringer Bettina ind til Tommy og siger, at hvis han skal se fødslen er det tid, da Maria nu har haft et par presseveer. Tommy kommer hurtigt ud medbringende lune håndklæder, og 10 minutter efter kommer 1. buk - Bøllebob - til verden. Han ser lidt lille ud men virker frisk. Han er meget hurtigt på benene og patter med det samme. Nu går der omkring 50 minutter, før Maria atter presser. Iøvrigt virker de presseveer ikke særlig stærke, men efter en tid kommer endelig 1 gimmer - Banja. Efter kun et par minutter presser Maria atter og hurtigt kommer et hoved til syne. Der går så hen ad 10 minutter, før hun presser resten ud. - endnu en buk er født - Bandit. Han ser pæn stor ud.
 Faderen til kiddene er Farmens Frederik.
 Da vi efterfølgende vejer dem, viser vægtene
Bøllebob 3,1 kg - Banja 3,5 kg - Bandit 3,8 kg.
12 november.
 Så må vi hellere få sat øremærker i Marias kid. Jo yngre de er, jo hurtigere har de glemt det, men det er bestemt ikke sjovt. Bettina holder, mens Tommy sætter mærker i og bagefter kommer de en tur over og trøstes og kæles af Annica. Bandit falder hurtigt i søvn i Annicas varme favn.
 Vi vaccinerer også kiddene fra august for 2. gang, så de er færdig-vaccinerede, den dag de fylder 3 mdr. og er salgsklare.
13 november.
I dag er det Tommys fødselsdag, men tro nu ikke at han bliver vækket med flag, gaver og morgensang af hele familien, som han plejer. Han har lavet aftale med slagteren, for nu er det tid for 2 af vores kastrater at blive slagtet. Det drejer sig om Friisgaards Angus - født dec 05 og Farmens Absalon - født i dec 05 og indkøbt i juli. Som altid leverer vi dyrene selv og da dyrlægen kommer for at kontrollere dem kl. 06.30, og vi har omkring 50 km at køre, ja så er det med at læsse dyr kl. 05.15 og så afsted. Begge dyr er bestilt, så heller ikke denne gang bliver der kød til egen fryser.
  Efterfølgende skal nævnes, at Angus vejede 32 kg slagtet og Absalon 26,5 kg.
17 november
 Efter en drægtighedsperiode på 155 dage går Anasia endelig i fødsel. Det sidste døgns tid har hun været en del urolig og adfærden anderledes, så Bettina har nærmest levet i stalden. Omkring kl.22.15 torsdag d. 16/11 begynder hun at slime og vise tegn på veer. Hun skraber i halmen og står ligesom i sin egen verden med hovedet hvilende enten på Bettinas skulder eller på høhækken. Tydeligt at hun søger kontakt men forsøger Bettina at kæle, trækker hun sig væk. Lidt underligt at Anasia står med hovedet hvilende på skulderen uden at måtte kæle og trøste hende.
Nå klokken bliver 00.30 og Anasia begynder nu at småsnakke. Kl. 00.45 kommer presseveerne og 01.10 fødes der en buk. Han ligger som han skal, men Anasia virker ret stram og huden spænder meget. Han vejer 4,5 kg og da vores ældste datter Vicki i dag bliver 20 år, ja så bliver han delvist opkaldt efter hende og kommer til at hedde BICKI. Bettina og Tommy venter yderligere 1½ time, for at være sikker på, at der ikke kommer flere kid, før de trækker sig tilbage og lader mor og søn få lidt ro. Efterbyrden er kommet, da Bettina ser til dem kl. 05.00.
21 november.
Så går Pippi i fødsel. Sidst på eftermiddagen begynder hun at småsnakke og blive rastløs. Hun lægger sig og rejser sig meget hurtigt igen. Flere gange sitrer det henover ryggen på hende. Da klokken bliver 21 kommer presseveerne, men kiddet kommer kun ganske langsomt til syne. Efter et stykke tid tilkalder Bettina Tommy. Han sætter sig stille ind til Pippi, og taget et overblik over situationen. 2 forben og en lille snude kan skimtes, og det vender rigtigt. Pippi presser og presser. Tommy hjælper forsigtigt med at få hovedet frem og der er ingen tvivl om, at det gør ondt på Pippi - kiddet virker ret stort. Hele hovedet kommer til syne og Pippi holder et øjeblik inde med presseveerne. Da næste ve kommer tager Tommy et fast greb om nakken på kiddet og hjælper Pippi med at få det ud. Det er ganske rigtigt et stort kid - en buk. Han skal hedde BARCO. Der går 3 kvarter så kommer en ny vandblære til syne. Dette kid har Pippi ingen problemer med at få ud - det er mindre og der er gjort plads af det første kid. 2. kid er en gimmer som skal hedde BELIVA. De vejer 4,9 kg og 4,2 kg. Rigtig godt klaret af Pippi. Faderen til kiddene er Farmens Frederik.
23 november.
 I dag har vi været en tur hos vores søde og dygtige dyrlæge - Inga. Marias 2 bukkekid - Bøllebob og Bandit - skal kastreres.
 Vi har valgt at Anasias bukkekid Bicki og Pippis bukkekid Barco skal forblive bukke, da de er 100 % renracede.
 Vi tager Beathe med til dyrlægen, da hun de sidste dage ikke har støttet på venstre forben. Hvad der er sket, ved vi ikke. Inga undersøger Beathe og finder frem til at det er den ene side af det allernederste af benet nær kloven, det er galt med. Det føles ikke som brækket. Hun har 40,2 i temperatur, så det lader til, at hun har en infektion. Hun får en smertestillende sprøjte og en gang antibiotika. Vi får en gang antibiotika med hjem som vi skal give hende lørdag. Mandag skal vi så ringe til dyrlægen og rapportere, hvordan hun har det.
27 november.
Det går fremad med Beathe. Hun ligger ikke så meget mere, men står dog stadig mest på 3 ben. Bettina aftaler med Inga at vi får lidt mere antibiotika til i dag og onsdag. Vi krydser så for, at Beathe er kommet sig igen sidst på ugen, hvor vi igen skal snakke med Inga.

 Senere på dagen da Bettina kommer i stalden mødes hun af et grimt syn. Vores 2 store bukke Frederik og Romeo har ødelagt bræddehegnet der adskiller dem og det er gået ret hårdt ud over Frederik. Han har knækket en del af begge horn og har flere sår i hovedet. Frederik havde damebesøg og det har hegnet imellem åbenbart ikke kunnet holde til. Selv de rimeligt store nye skruer der sad i brædderne er knækket midt over. Normalt går de 2 bukke på fold sammen uden problemer, men når der er damer tilstede, ja så er det selvfølgelig en helt anden sag. Vi snakker med dyrlægen der mener, at vi skal se tiden lidt an, men holde godt øje med Frederik. Romeo fejler ikke det mindste, og geden må vi jo så håbe på, lige netop den dag ikke har været klar til at blive bukket. Godt at det er en anglo og en boer, så vi skulle sagtens kunne se forskel på de eventuelle kid. 
Frederik har vi flyttet og ligeså geden.
Frederik virker meget stille, men spiser og drikker som vanligt. Vi har dog sprayet ham med noget bakteriedræbende.

 
28 november.
I dag skal vi sige farvel til Friisgaards April og Friisgaards Bonnie.
 Oprindeligt kom køber for at se Bonnie, og da hun er meget interesseret i hornløse geder og vi stod for at skulle slagte April en gang i det nye år, ja så endte det med, at vi solgte hende.
 Vi kan ikke bruge hende, da hun ikke er så stor og der er mange racer i hende bla. dværggener. En anden ting er, at April og Bonnie kender hinanden og er vant til at gå i samme boks. Vi er helt overbeviste om, at de fortsat vil få det godt og vi vil helt sikkert holde kontakten vedlige med den nye ejer. De skal fremover bo i Søllested, som ligger forholdsvis tæt på.
"FARVEL SØDE PIGER. VI KOMMER HELT SIKKERT PÅ BESØG EN DAG OG HILSER PÅ JER."
1 december.
Så er det Friisgaards Bella og Friisgaards Alexandra vi skal tage afsked med. De kommer fremover til at bo ved Horslunde ikke mange kilometer væk. De nye ejere har i forvejen, foruden mange andre dyr, 2 geder og vi håber, at de alle 4 fremover vil få meget glæde af hinanden. Vi ønsker pigerne "HELD OG LYKKE MED JERES NYE LIV."
6 december.

Nu er det vidst på tide, at der kommer en opdatering.
  Vores buk Frederik er ved at være frisk igen - så frisk at han i dag har knaldet hornene ind i hegnet mod en af de andre bukke op til flere gange. Hans horn er igen begyndt at bløde, men denne gang dog kun en smule. Hans brøleri, når der skal fodres og der er brunstige geder i stalden, er også igen som det var før slagsmålet. - Så vi kan vist godt sige, at vores gode gamle Frederik er tilbage.
 Gimmerkiddet Beathe har det også rimeligt godt igen. Hun løber stadig på 3 ben, men når hun går er det på alle 4 ben. Så hun behøver sikkert bare lidt tid endnu, før hun igen løber på 4 ben.
 Så har vi efter mange overvejelser og samtaler med ungerne besluttet, at vi indtil videre beholder Hugoline. Som skrevet tidligere havde vi ellers bestemt, at hun skulle slagtes bl.a. fordi hun ikke er specielt tam og konstant springer over hegnet i boksene i stalden, så hun altid er at finde, netop hvor hun ikke skal være.
Men men men... Hugoline må have hørt vores beslutning. Pludselig er hun blevet så tillidsfuld og kommer selv hen for at få kæl og opmærksomhed. Efter at vi har slagtet en af de geder, som altid var efter alle de andre geder, bliver Hugoline også næsten altid i den boks, hvor vi har bestemt, at hun skal være.
 Så er vi begyndt at malke igen. Vi får mellem 4,9 og 5,6 liter mælk dagligt. Vi malker 1 gang dagligt og altid om morgenen. Det er Djali, Hugoline og Dina som leverer mælken. Djali og Hugoline giver en utrolig fantastisk mælk, som vi alle er helt vilde med. Dette er selvfølgelig også en stor grund til, at vi indtil videre beholder Hugoline.

8 december.
 Ja så har vi overskredet den dato - 7 dec -, hvor Aja ifølge en ny bukningskalender skal læmme. Hun  virker ikke umiddelbart som at det er lige op over, men med geder - ja der kan man jo aldrig vide sig sikre. De er så dejlige uforudsigelige.  
 Da Tommy atter skal under kniven  - denne gang er det den højre skulder og det allerede skal ske på onsdag d. 13 dec., så må vi, den sidste uge inden, hjælpes ad med at få klippet klove på hele flokken. Tommy kan stadig ikke bruge venstre arm fuldt ud efter operationen for snart 2 mdr siden, men det er snart længe siden, at vi sidst klippede og de kan ikke gå endnu 2 mdr., så derfor må vi tage dem over den næste uge.
22 december.
Som den opmærksomme læser nok hurtigt kan se, så har Aja endnu ikke født. Vi så hende blive bukket d. 13 juli, og ifølge den bukningskalender som vi har fundet på nettet, skulle hun læmme ca. 7 december. Hun er ret bred i bugomfang, løs over halen og har tillagt et rimeligt stort yver. Da hun nu er gået så mange dage over tid - og har det aldeles fint, kan vi kun komme frem til denne forklaring: Hun er godt nok blevet bukket d. 13/7, men er åbenbart ikke blevet befrugtet (måske det ikke har været det helt præcise tidspunkt). Hun har gået hos bukken Nygaards Blas frem til d. 3/8, så har været så heldig at blive bukket igen ca. 3 uger senere, da hun atter kom i brunst. Den brunst har vi bare ikke lagt mærke til. Vi venter derfor stadig på kid fra hende, men har nu rykket det til mellem d. 28/12 og 3/1.
28 december.

Igen er det slet ikke gået som vi havde forventet mht Aja´s  læmning. Hun blev ikke befrugtet, da vi så hende blive bukket, og i dag snød hun os igen.
Bettina er i stalden og malke først på formiddagen. Aja har det fint og Bettina og Tommy snakker om, at hun ser ret åben ud og maven er nu sunket ret meget. Hendes yver er også ret spændt, så det er vist indenfor de nærmeste dage. Bettina skyder på nytårsaften, men Tommy mener ikke hun går så længe.
 Bettina kører over til Farmens geder (- ca. 10 km herfra.) Vi malker jo ca. 5 liter dagligt og Farmens har pt ingen geder til malkning. De køber så ind imellem lidt frisk gedemælk. Bettina er væk en god times tid, da hun jo også liiige skal se Farmens dejlige geder og have en lille snak. Da Bettina kommer tilbage, spørger hun Tommy, om han har været i stalden og se til Aja. Næ han havde lige slappet på sofaen. (Har stadig ret mange smerter i skulderen.)
 Bettina kan allerede ude på gårdspladsen høre, at der er nyt i stalden - nyfødte kids brægen.  Skridtene bliver noget længere og hurtigt er hun nået til Ajas boks. 2 våde nyfødte kid står under deres mor og patter.
 Den ene - en gimmer - ligner forædlet boer og den anden - en buk - fuldfarvet med en hvid blis i panden. De ser sunde og flotte ud og Aja har det også helt fint. Da Aja er Annicas, så får hun lov til at navngive kiddene. Gimmeren skal hedde BIBBI. Hun vejer 3,9 kg. Bukken BONANZAS vejer 4,1 kg. Faderen til kiddene er Nygaards Blas.

30 december.
 Så har vi sat øremærker i Ajas tvillinger. Aja var ret urolig og kaldte højt på sine kid, da vi enkeltvis tog dem i favnen og ud på staldgangen. Hun kunne konstant se dem, men syntes bestemt ikke at det var sjovt, at vi tog dem. Og når mor kalder, ja så kalder kiddene bestemt også, så der var et ret højt støjniveau. Meeen... det var jo kun 2 kid og hurtigt overstået. Bagefter skulle kiddene straks have en beroligende tår hos deres mor. Aja var ret interesseret i at lugte til deres ører - tydeligt at hun kunne lugte at noget var anderledes. En enkelt gang prøvede hun også at bide i et af mærkerne.

  Det var årets sidste kid og dermed slut med navne der starter med B. Nu skal vi til at lægge hovederne i blød efter C-navne. Næste læmninger bliver - om alt går som vi regner med - ca. d. 11 - 12 februar, hvor vi har 2 gimmere
Friisgaards Buffy der er bukket med Stihøjs Zigmund, og
Friisgaards Anastasia der er bukket med Nygaards Blas.


 Vi ønsker et rigtig godt nytår og afslutter hermed vores 2. år med gede-dagbogen. Da vi har fået fortalt, at den er vældig populær - og også kan se at denne side har mange besøgende, - ja så vil vi fortsætte med det 3. år af vores liv med gederne. I skal være mere end velkommen til at følge med.