 |
|
|
 |
|
Så starter vi på dagbog nummer 4.  Vildt så stærkt tiden går. Syntes lige vi er startet med at holde geder, og så er der alligevel allerede gået 3½ år. 
Vi får rigtig mange rosende ord for vores dagbøger, så det er vist et "must" at vi skriver igen i år.
Vi har i dag haft besøg af en rigtig sød familie med 4 børn som har planer om at starte op med en lille gedebesætning. De ønsker fra start at få nogle hundyr og 1 buk.
Vi bliver dog enige om, at de i starten skal nøjes med hundyr og så enten kan komme igen og købe buk eller de kan leje buk.
De ender med at reservere
Bodil og hendes 2 gimmerkid Citrus & Chanel,
Stina og hendes gimmerkid Candis (billedet)
samt højdrægtige Aurora med de kid der nu kommer.
Her til aften vejer vi Clifton igen. Han vejer nu 5,5 kg., så det seneste døgn har han forøget sin vægt med 300 gr. Har snakket med Susanne fra Yggdrasil som oplyser, at der er udgivet et hæfte fra Landscentret som hedder Tal om får og geder. Deri kan man bla. læse om tilvækst på kid fra 0-2 måneder.
Boer 204 gr./pr. døgn.
Dværg 114 - // -
Mohair 155 - // -
Saanen 259 - // -
Anglo nubisk 247 - // -
Dansk land 182 - // -
Tak til Sus for som altid at kunne hjælpe.  Du er en uvurderlig hjælp for os.
|
Ja vi venter stadig mere eller mindre tålmodigt  på, at Aurora går i fødsel. Nu har hun set ud til at kunne læmme når som helst i 14 dage, så nu må hun godt se at få taget sig sammen. De kommende købere venter selvfølgelig også spændt på, hvor mange kid der kommer og af hvilket køn. 
Bøgelund Chikeline nærmer sig nu sin dato (9/1) for læmning. Hun ligger næsten kun og puster ret så besværet, når hun skal rejse og lægge sig. Vi ser hende faktisk kun stå op, når der bliver serveret noget at spise. Hun har et enormt omfang nu, og yveret ret så stort og tungt.
De seneste dage har været lidt hårde pga vejret, da vores udendørs vandhane har været helt frosset. At hente vand til alle har derfor foregået ved, at der traskes helt ind på badeværelset med 2 vandkander af gangen for derefter at fylde fra badekarret. Det kræver gode armkræfter og rigtig god tid.  Ifølge vejrudsigten skulle der heldigvis komme lidt mildere vejr nu, så det stoler vi på og ser frem til.
|
Omkring klokken 17 fodrer Tommy, og som det sidste kigger han godt efter Aurora og Chikeline. De ser begge 2 ud til at have det fint og gumler lystigt hø.
Da klokken nærmer sig 18.30 går Bettina over for at se til dem. Ingen tvivl om at Aurora er i fødsel. Hun står midt i boksen og ryggen står op, som en kat der krummer ryg. Vender hovedet et par gange og småsnakker til sine ufødte kid. Bettina går ind i boksen og sætter sig på hug ved siden af hende. Snakker og beroliger hende lidt samtidig med at hånden stryger blidt ned af krydset. (erfaringen har lært at de fleste geder rigtig godt kan lide det, når de er i fødsel og har smerter der). Aurora står ganske stille og lægger hovedet i skødet på Bettina. Lader det hvile tungt mens hun skærer tænder.
Da klokken bliver 20.55 lægger hun sig ned. Bettina er gået ud af boksen og står nu på staldgangen og følger forløbet. Tommy er i mellemtiden kommet ud med jodsprit til navlerne og rene håndklæder.
Klokken 21.05 kommer et forædlet kid til verden. Aurora virker slet ikke interesseret i det, men ligger bare og sunder sig.  Tommy må derfor hurtigt ind og befri mund og næse for fosterhinden. Navlestrengen er endnu ikke brudt, så han kan ikke bære kiddet op mellem Auroras forben, som vi ofte gør. Tiden går og kiddet begynder at skrige. Aurora vender sig og kigger, men vender så hovedet tilbage igen. Kiddet skriger igen og det samme gentager sig. Da kiddet kalder 3. gang vågner Aurora op - rejser sig og begynder forsigtigt at slikke kiddet. SÅ kom moderbindingen. Vi har med vilje holdt os så meget i baggrunden som muligt, da vi ikke ville være med til at hindre moderbindingen mellem mor og barn.
Tvivlen er nu afløst af kærlighed - Aurora slikker og slikker og kiddet forsøger nu at rejse sig. Kiddet får fat i spidsen af mors øre og patter med store smaskelyde løs. Efter en halv times tid lægger Aurora sig og presser igen. Kort efter ser endnu et kid dagens lys. Bettina mener ikke, at de er så store, men Tommy beroliger med, at de er helt, som de skal være.  Aurora virker til at have nok i den førstfødte, så Tommy går ind og samler kiddene, så de står/ligger tæt. Det får også straks Aurora til at undersøge sidstfødte. Nu opfattede hun vidst, at hun igen var blevet mor til 2. Vi giver jodsprit og ser efter køn - 1.fødte er en gimmer og den sidste er 1 buk. Vi vejer dem til 4,2 kg for gimmeren og 4,5 kg for bukkekiddet.
Så er det ind og kontakte køber af Aurora og kid. De venter spændte på nyt. De skal selvfølgelig selv vælge navnene og gimmeren kommer til at hedde Amanda, mens bukkekiddet får navnet Adolf.
|
I dag giver vi Anasias trillinger Baycox. De vokser ikke helt, som de skal. Særligt den ene er ret så lille. Det skyldes måske, at de er 3 der slås om patterne og maden, men det kan også være pga coccidier. Så for at udelukke dem, så giver vi Baycox. De får alle 3 for ikke at smitte hinanden.
Så har vi operation øremærker. Det er noget som bare skal overstås. Billedet viser Auroras gimmer Friisgaards Amanda.
Derefter starter vi på klovene. De er ret så hårde, når dyrene pt går inde på dybstrøelse. Vi vælger at tage dem som går med kid inde i deres bokse, for ikke at skabe panik hos mødrene. På staldgangen går også Dennise med hendes 2 kid Friisgaards Charmør og Charlott. Disse 2 kid er bare "for meget". De springer op af en, så nok også mere sikkert at tage de andre i deres respektive bokse, for at undgå at der pludselig sidder en Charmør oppe på ryggen af Tommy. Det gør det nu en del mere besværligt i boksene, da lyset ikke er så godt. Vi får taget på 13 dyr og fortsætter så forhåbentligt i morgen. Det afgør Tommys arme og nakke.
|
|
Ja det er så ikke blevet i dag at klovklipningen fortsætter.
Tommy har fundet en 2 år gammel silo på nettet, som han er kørt til Sjælland for at hente. Vi får 3 tons foder hjem af gangen, og nummer 1 er altså at opbevare det i en silo. Nu skal den så "bare" sættes op, så den kan tages i brug. Vi skal have leveret foder igen omkring d. 1/2, men tvivler på at den kan nå at komme op. Den skal stå et sted, hvor der i forvejen er bygget en stor kasse, hvor vi hidtil har opbevaret Danko. Men forhåbentligt så til næste levering. Vi skal have fat i en silo mere til at opbevare vores byg i, men den kan vente lidt.
|
Så ser det ud til at der snart sker noget mht Chikelines læmning. Hun er nu meget hævet omkring kønsåbningen og hendes yver ligner nu ikke længere et der sidder på en kødged men derimod på en malkeged - eller skal vi sige malkeKO. 
Patterne er nu tæt på at nå halmen og hun har svært ved at gå. Hendes bagben skræver meget og bare det at få lagt sig, med den store mave og det godt spændte yver, er noget der kan tage lang tid. Vi venter med stor spænding og krydser for at læmningen går godt og resulterer i 1 eller flere sunde kid.
|
Atter starter der en læmning her omkring fodringstid. Chikeline småsnakker til sin mave og virker ikke særligt interesseret i at spise.
Bettina sætter sig hos hende og lader tiden gå. Efter et par timer lægger Chikeline sig og presser. Tommy kommer til. Et hoved kommer til syne men ikke skyggen af nogen klove.
Da hele hovedet er født, sker der ikke mere. Chikeline rejser sig og står nu med kiddets hoved hængende ud. Hvad nu ... ?? Tommy må vaske hænder og ind og mærke efter forbenene. De er ikke til at finde. Bettina ringer til vores dejlige ven Susanne fra Yggdrasil. Hun ved næsten alt om geder og er altid klar til at hjælpe. Hun siger, at kiddet skal ud nu, og Tommy skal finde de ben. Tommy kæmper og kan mærke begge skuldre men ikke få hånden ned under kiddet. Så skal kiddet skubbes ind igen, siger Sus. Det prøver Tommy så, men Chikeline modarbejder selvfølgelig og presser imod. Kiddet kan hverken komme ud eller ind. Tommy tjekker at der stadig er liv i kiddet. Da kiddet har siddet fast i 20 min, siger Sus, at vi må have dyrlægehjælp. Bettina ringer til Inga, som står på klinikken i Nysted 50 km væk. Hun er i gang med en hund og kan ikke komme foreløbig. Hun beder os om at komme med Chikeline hurtigt. 
Vi bliver enige om, at kiddet vist er gået tabt nu, for det overlever næppe 50 min hængende der, mens vi transporterer dem til dyreklinikken. Chikeline SKAL vi redde, så blæse være med kiddet. Da Tommy ikke kan mærke nogen ben overhovedet, satser vi på, at de nok ligger nede langs kroppen. Tommy trækker derfor - ikke særlig blidt - i kiddets nakke og efter et par gange, lykkedes det endelig at få kiddet ud. Chikeline skriger nu højt. Det er 1. gang hun rigtig har sagt noget. Kiddet ligger helt stille og virker livløst. Tommy gnider det hårdt med halm og pludselig forsøger kiddet at kæmpe imod. Chikeline hjælper godt med og slikker og nusser om det. Efter en tid kommer kiddet på benene og Tommy må løfte Chikelines store yver op, så kiddet kan få fat i patten, der ellers hænger helt nede i halmen.
Efter en pattetår skal navlen have jodsprit og vi ser efter køn. Det er en gimmer. På forhånd er det aftalt, at Susanne fra Yggdrasil skal have et kid efter Chikeline og helst en buk, men sådan går det altså ikke. Sus må "nøjes" med hende her, da Chikeline ikke får flere kid i denne omgang. Gimmeren vejer 5,4 kg og får navnet Diva. Far til kiddet er Kroglund Zimmermann.
Ja dette er netop en af grundene til, at vi så vidt det overhovedet er muligt, vælger at aflyse alt, når vi har højdrægtige geder. Havde vi ikke været der, så havde kiddet været dødt og ikke til at vide, hvad der var sket mht Chikeline.
|
Der er nu allerede gået 2 måneder siden Bodil og Dennise læmmede. Vi skal derfor veje og indberette deres kids vægte.
Bodils:
Citrus vejede ved fødslen 4,4 kg - vejer nu 17,4 kg.
Chanel - // - 3,9 kg - // - 15 kg.
Dennise kid:
Charmør ved fødslen 6,3 kg - nu 21,9 kg.
Charlott - // - 5,8 kg. -//- 21 kg.
Så har vi endnu en læmning på trapperne. Yggdrasil Embla er sat til læmning i dag. Hun ser nu ikke ud til at være helt tæt på, men vi har snart lært at vi aldrig kan stole på de dejlige geder. 
|
Vores dyrlæge Inga Stamphøj er i dag tilkaldt. Vi har 2 bukkekid - Auroras Adolf og Djalis Clifton som skal kastreres. Hun roser dyrene og deres forhold, så vi er selvfølgelig vældig stolte.  Vi får os en god sludder, mens bedøvelsen lige får lov at virke på de 2 kid.
Charmør lever op til sit navn og får virkelig gjort Inga blød i knæene.
De 2 bukkekid får elastikker på, og derefter er det ned til mor og få en pattetår.
Inga ser på Chikeline og Diva, som hun jo pr tlf faktisk fulgte ved læmningen. De ser ud til begge at have det fint. Det er nu også vores egen vurdering, men derfor er det da rart at vide, at Inga også syntes det.
|
Endelig er det Emblas tur til at gå i fødsel. Hun vælger som den 6. i træk at gå i fødsel tæt på fodringstid.
Hendes fødsel er lige efter bogen og hun læmmer nemt uden problemer først et bukkekid og 10 min efter et gimmerkid. Bukkekiddet er forædlet og gimmerkiddet har ret meget farvefejl. Det er nu kun et stort + for os, da vi håber, at hun så selv kan levere fuldfarvede kid, når hun en gang skal være mor. Hun er ud af 2 forædlede forældre, så hun kan være med til at bringe nyt blod til de fuldfarvede dyr. Hun skal bestemt blive her på Friisgaard som avlsdyr. Hun vejer 4 kg og får navnet Donna.
Bukkekiddet forbliver buk og tiden må vise, om han også bliver som avlsdyr her. Også han vejer 4 kg. Han får navnet Domino.
|
Alle dyrene trives og der er godt med liv i stalden. Vi bruger hver dag meget tid på at have alle kid i favn, så de bliver så tillidsfulde som muligt.
Stihøjs Doriane er begyndt at tillægge yver og kan læmme fra midt i februar ligeså er Stihøjs Constance.
Tommy bruger al den tid, og alt hvad hans arme kan, på at få istandsat laden, så vi kan få flyttet alle handyrene derover. Det vil give mere plads til hundyrene samt en hel del mere ro.
Med så mange hundyr er der næsten hver dag en ged eller gimmer i brunst, og det gør bukkene helt vilde. Rigtig synd for dem og bestemt ikke særlig nemt for os, da bukkene er totalt tabt for omverdenen, mens det står på. De har kun damer i hovedet og tæsker også konstant hovederne ind i hegnet mod de andre bukke, som de selvfølgelig ser som rivaler.
Vi glæder os derfor enormt til at bukkene en dag kan holde flyttedag.
|
Vi skal i dag sige farvel til ikke mindre end 8 dyr.
Gettrupgårds Bodil m. kiddene Friisgaards Citrus & Chanel,
Aurora m. kiddene Friisgaards Amanda & Adolf og
Stina m. kiddet Friisgaards Candis.
De bliver hentet af Helle, Johnny og deres 4 søde børn, som også er blevet så vild med geder, at de nu starter op som gedeavlere. De virker rigtig søde, kærlige og interesserede. Vi har det rigtig godt med at overlade vores dyr til dem, da de helt sikkert vil få det rigtig godt.
Før de bliver afhentet klipper vi lige endnu en gang klovene på moderdyrene + de ældste 2 kid.
"VI ØNSKER HELD OG LYKKE TIL HELLE & JOHNNY OG FARVEL OG PÅ GENSYN TIL GEDERNE"
Vi er inviteret til at komme på besøg og hilse på og det glæder os, som altid, når gedekøbere vil bevare kontakten.
|
JUBIII.... et stort ønske hos Bettina er nu gået i opfyldelse.
Gennem lang tid har hun ønsket sig et vejrGED, og nu har Tommy været så sød at finde en, som havde lyst til at lave en sådan. Nu er det så bare at få den malet i en lidt mere boer-lignende farve - endnu arbejder vi ikke frem efter at få sorte boergeder her på Friisgaard.
|
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er vi hårdt ramt af gedesmitten her på Friisgaard.
Vi vælger frivilligt at stå op klokken 04.00, for at kunne nå at fodre vores geder, før vi tager færgen fra Tårs kl. 06.15.
Vi skal i dag hente vores nye dyretransport-trailer i Jylland, men vil først en tur op og besøge vores rigtig gode venner i Hobro – NYGAARDS GEDER v. Teddy, Ann-Britt og My. Turen derop tager 4 timer, og vi ankommer i fint vejr midt på formiddagen. Vores 3 mindste børn og lille My forsvinder stort set med det samme, og vi ser og hører dem faktisk først igen, da vi skal køre. Vi ser som altid hele den smukke besætning og under kaffen snakkes der geder og avlsarbejde. Desværre skal vi allerede af sted igen lidt over middag, da vi jo skal nå Trailercentret, før de lukker. ”TUSINDE TAK FOR KAFFE, RUNDVISNING OG GEDEÆVL – OG TAK FOR DEN FLOTTE BLOMST”.
Vi når så Kongeå, og ser vores nye trailer. Der er delte meninger, om den er pæn eller ej, men den er nødvendig (og dyr).
Da vi ikke er rigtig kloge, har vi endnu ikke fået nok af at være på farten, så vi kører lige 1 times tid retur, for vi kan bestemt ikke komme til Jylland, UDEN at besøge YGGDRASIL v. Susanne og Per. Nu er det tæt på mørkets frembrud, så vi skynder os med Sus ud og se de dyr, som går ude på fold. Vores børn skal hilse på hestene, og vi går så i stalden for at se resten af Deres flotte dyr. Der er hele 4 flaskekid, som straks skriger og springer op af hegnet, da de ser os. Tænk hvis vi havde flasker med. ;o) Vores 3 børn går ind til dem og alle hygger sig vældigt, mens vi voksne beundrer resten af besætningen i fred og ro.
Vi snakker og snakker, men tiden går jo desværre, så efter en kop kaffe og en sodavand er klokken 20.00. Vi må bryde op, da vi har flere timers kørsel foran os. ”VI TAKKER FOR DEN ALTID SKØNNE BEHANDLING OG OMSORG FOR OS. PÅ GENSYN TIL JER BEGGE”.
Sidste færge fra Spodsbjerg sejlede klokken 19.15, så vi skal hele vejen over Storebæltsbroen via Sjælland, før vi kan se det flade Lolland. Nu har trætheden også meldt sig, og endelig kl. 00.30 er vi hjemme. Så er det med at få unger i seng, luftet og fodret hunde og katte, og så i stalden, hvor de alle står og venter på foder og rent vand.
Vi sover alle, før vi lægger hovederne på vores puder.
SIKKE EN SKØN DAG I VORES DEJLIGE VENNERS SELSKAB. Atter luftes tanken om at rykke teltpælene mod Vest.
|
Vi har fået en stor gave forærende af vores skønne venner Susanne og Per fra Yggdrasil. 2 forædlede hungeder på 6 år, som de ikke længere skulle bruge i avlen. Det er tvillingerne Yggdrasil Frigg og Freja. De er meget skikkelige og tillidsfulde og har tidligere været udstillet flere gange. Deres S-index er 111 og 105. De er efter Yggdrasil Canja og Yggdrasil Dag.
Vi er meget stolte og beærede over sådan kvit og frit bare at få et par smukke geder forærende - sikke en tillid og hvilken gave at få. Det vil vi godt nok aldrig glemme.
 "MANGE MANGE TAK FOR DEM. VI LOVER AT PASSE OG PLEJE DEM, ALT HVAD VI KAN."
|
Atter "smutter vi lige"en tur til Jylland. Vi tager med færgen kl. 13.15.
Vi har fundet nogle flotte bokse/grinder, som vi netop står og vil komme til at mangle, når vores lade en gang er færdig. Al udstyr i stalden er sat til salg, og da det er en ret billig pris, ja så må vi jo bare køre efter det.
Det er imidlertid helt oppe ved Thisted og skal pilles ned ved afhentning. Hvad gør vi så.......? -jo vi ringer til vores rigtig gode og dejlige venner fra Nygaards geder, og Teddy lover, at tage med Tommy og Steffen (vores ene søn) og hjælpe med nedtagning og få det læsset. Imens hygger Bettina sig hos Ann-Britt og My. Igen bliver Friisgaards kommende avl snakket igennem, og planen for næste års kid begynder at tage form. Da klokken nærmer sig 01.00, er mandfolkene tilbage, og efter en god kop kaffe tager vi afsked. Denne gang ved vi, at der ikke går længe, før vi atter ses, da vi kun har kunnet have halvdelen af grinderne i kassevogn og på traileren. Vi skal derfor snart hente resten og Teddy tilbyder med det samme atter at hjælpe. Vi når færgelejet klokken 05.00, hvilket må siges at være perfekt, da vores reservation er med 1. afgang kl. 05.15.
Tommy får lige sovet lidt ombord på færgen, da han skal møde på arbejde klokken 07.00.
"RIGTIG MANGE GANGE TAK FOR HJÆLPEN OG UNDSKYLD VI HAR HOLDT JER OPPE DEN HALVE NAT TEDDY & ANN-BRITT".
|
Syntes lige at vi vil vise 2 kommende Friisgaards-geder. Det er Stihøjs Elita og Stihøjs Aija som hidtil har været avlsgeder hos Nygaards geder. De kan imidlertid ikke længere bruge dem i deres avl, og vi er så heldige, at vi er blevet dem tilbudt. Pt går de med kid deroppe, men en gang i løbet at sommeren, vil Teddy & Ann-Britt komme på weekend her igen, og har lovet at tage de 2 geder med. Vi glæder os rigtig meget til, at de kommer og selvfølgelig også til vores smukke nye avlsgeder. Elita er mor til vores buk Nygaards Blas, så vi ved jo, at hun kan lave det skønneste og dejligste afkom. Øverste billede er Elita og nederste Aija.
|
Tiden flyver og snart er Dennises tvillinger Charmør og Charlott 3 måneder. De er fra d. 22/11, så om kort tid er det slut for Charmørs vedkommende med mors mælk og selskab. Han er jo forblevet buk, så han kan ikke vedblive at gå sammen med mor og søster - der skulle jo nødig ske en ulykke. Planen er, at Anasias kastrerede trillinger fra oktober og så Charmør skal i boks nede ved siden af bukkene, så de kan vænne sig til hinanden i sikker afstand.
Vi er nu nået igennem hele flokkens klove, så alle står nu pænt og godt igen.
Vi har indsendt kursusbevis og trailergodkendelse + penge til fødevarestyrelsen og tiden må nu vise, hvornår vi får vores transportgodkendelse.
En ting er dog sikkert - vi må ikke længere medbringe andres dyr, når vi kører til slagter. I så fald skal vi have vognmandstilladelse - der koster den nette sum af 30.000,-
|
Når man har så skønne venner, som vi har, så vil man meget gerne se dem rigtig tit. At de så bor langt pokker i vold fra en selv, ja det er ingen hindring.
Vi tager igen afsted mod vest, og allerede på færgen starter gedesnakken, da en anden boer-avler sørme også er med ombord.
1. stop i Jylland er hos Per og Susanne YGGDRASIL. Vi hyggesnakker over kaffen og ser derefter geder. Som altid en stor fornøjelse at være i Deres selskab og se Deres smukke dyr.
Vi kører så mod nord, da næste stop er Teddy og Ann-Britt NYGAARD. Det føles snart som at være hjemme, og Teddy og Ann-Britt kan vi aldrig få for meget af. Super dejlige mennesker som vi vidst snart er blevet helt afhængige af.
Bettina bliver hos Ann-Britt og My, mens Teddy og Tommy kører til Thisted, hvor resten af vores grinder skal hentes. Ann-Britt, My og Bettina er et par gange i stalden med flasker til kiddene og for at beundre deres rigtig flotte dyr. Omkring midnat er mændene tilbage, og vi knævrer som sædvanligt - og det behøver næppe her at nævnes, at det store samtaleemne som altid er vores fælles store interesse for gederne vel ? Efter et par timer bliver det desværre nødvenligt at sige godnat, og vi lister over i Deres campingvogn, hvor Teddy på forhånd har tændt lys, varme og musik.
|
Åh ja..... den ene ved ikke, hvad den anden gør eller vedtager. Al denne snak omkring den nye transportlov for kørsel med geder, gør en fuldstændig forvirret. Bedst som man tror, at nu har man fattet det, ja så hører man noget nyt. Ringer man til fødevarestyrelsen (fvst), så er der også forskellige svar.
Seneste nyt for os er, at man vist alligevel gerne må køre med andres dyr, hvis der er tale om korte transporter og der intet økonomisk er at hente.
Vi ved slet ikke, hvad vi snart skal mene og tro. Har derfor bestemt, at vi udelukkende kører med vores egne dyr fremover. Så kan vi da ikke gøre noget galt.
Venter dog stadig på at få vores autorisation tilsendt. Ifølge fvst kan der gå op til 4 uger.
|
Ja der kom ikke til at gå 4 uger - nærmere 2 uger. Vi har i dag modtaget vores transport-autorisation, så nu kan vi køre med geder.
Vi ringer straks til slagter og bestiller tid, og derefter bestiller vi sundhedsdokument.
Vores "gamle" slagter har solgt, så vi har valgt at prøve et helt nyt sted denne gang. Den nye slagter er med på at slagte voksne bukke og lave dem til andet end spegepølser.
Vi har hørt om flere, der uden problemer får slagtet voksne bukke og som efterfølgende slet ikke kan smage, at kødet er fra buk. Vi vælger at forsøge, og det bliver udelukkende til egen fryser denne gang.
Vi skal have Romeo lavet til grillpølser og Bicki skal parteres.
Allerede mandag har slagteren tid til at tage dem.
|
Så læmmer Stihøjs Doriane.
Tommy kigger til hende kl. 3.00 og intet er under opsejling, så ind under dynen igen. Bettina går så i stalden kl. 5.30 og hører straks en stille "morsnakken". Ganske rigtigt 2 nyfødte kid ligger i boksen hos Doriane. De er ganske våde, og Doriane har meget travlt med at slikke og snakke til dem samtidig.
Efter en del ren strøelse, er det tid til at se til kiddene. Vi giver jodsprit og ser efter køn. 1 buk og en gimmer.
Far til kiddene er Stihøjs Romeo.
Kiddene kommer til at hedde Don og Dorina og vejer 5,8 kg og 4 kg.
|
Senere på dagen tager vi afsked med et par af vores bukke, som vi ikke længere skal bruge.
Efter planen skulle Bicki og Romeo slagtes, men efter en hurtig indskydelse da vi skulle læsse, blev det istedet for Zigmund og Romeo vi sagde farvel til. Bicki er altså ikke særlig stor, så vi trækker den lige lidt, og ser om der ikke kommer lidt mere sul på sidebenene af ham, før vi sender ham afsted.
Da vi slet ingen henvendelser har haft på 100 % rene nubisk-kombi dyr, har vi valgt at afskaffe vores bukke. Vil beholde et par af hundyrene af nubisk-kombi og så bruge til at lave slagtedyr på.
Erfaringen siger at nogle af de allerbedste slagtedyr skulle være fra en nubisk mor og en boer far.
|
Ved fodringstid kl. 18 i aftes begynder Gitte at slime og småsnakke. Vi bliver noget overraskede, for vi havde først ventet læmning fra hende i næste weekend.
Hun går stadig i boks med hendes datter Camille fra sidste år, og meningen var, at vi nu skulle nå at have hende i en anden boks, før Gitte gik i fødsel. Nu vil vi ikke begynde at flytte hende, da vi er bange for, at Gitte vil holde fødslen tilbage og istedet koncentrere sig om, hvor Camille er blevet af. Vi må derfor vente, til hun har læmmet 1 kid, som hun forhåbentligt kaster sin opmærksomhed på istedet.
Timerne går og Gitte slimer og slimer. Det er heldigvis helt klart, så umiddelbart ingen tegn på, at noget skulle være galt.
Omkring midnat er der stadig ikke sket mere - Gitte småsnakker og slimen hænger stadig ud af hende. Hun virker meget opsat på, at Tommy skal være hos hende. Bettina er hun helt og aldeles ligeglad med. Ret ærgerligt da Tommy har det ret dårligt. Er vist blevet smittet med influenca, som 2 af børnene ligger med.
Da klokken bliver 01.00 siger Bettina, at nu har fødslen varet 7 timer, så noget er galt, når der stadig ikke har været en eneste presseve.
Tommy må vaske hænder og arme og ind og mærke efter. Bettina holder Gitte, som selvfølgelig bræger højt og forsøger at komme væk - stakkels pige. 
Tommy siger, at hun slet ikke er udblokket, og han forsøger forsigtigt at udvide hende. Han kan mærke et par klove og en snude. Men noget tilbage og kan slet ikke få plads nok til, at han kan trække det ud.
Kl. 01.15 ringer vi til Nysted dyrklinik. Det er desværre ikke vores egen dyrlæge der har vagten, men vi skal bare have noget hjælp nu. I tlf. bliver vi spurgt, om vi ønsker en dyrlæge ud...... øøøh ??????? -det er ligesom derfor vi ringer midt om natten.
Kort efter at vi har ringet, lægger Gitte sig og presser - så hjalp Tommy udblokning altså alligevel. Hun presser nogle minutter og så kommer et forædlet kid til verden. Det er smurt ind i afføring, så ingen tvivl om, at det har været i sidste sekund, at det er kommet til verden.Vi bliver enige om, at vi ikke vil afmelde dyrlægen. Nu er han stået op og på vej, så en god ide at få tjekket, om der er flere kid i hende og få noget antibiotika til hende, nu Tommy har været inde og rode så meget rundt. Hun skulle nødig ende med børbetændelse. Et kvarter går og hun læmmer endnu et forædlet kid.
Det kommer baglæns og efter få presseveer.
Dyrlægen ankommer, og han mærker meget koncentreret efter, om der skulle være flere kid. Hun virker tom. Derefter får hun en insprøjtning mod børbetændelse, og vi siger pænt godnat til dyrlægen.
Begge kid virker ret små og sløve, så vi er lidt usikre på, om de overlever. Det er begge bukke og vejer 3,5 og 3,1 kg. Prøver gentagne gange at få dem til at patte, men de virker slet ikke friske nok til det. Til sidst må vi lade dem få lidt ro og håbe på det bedste.
Far til kiddene er Yggdrasil Ivar.
Tommy beslutter, at 1. kid skal hedde Dollar og Bettina siger så, at 2. kid i så fald skal hedde Delux. (det bliver nok ikke billigt at have en dyrlæge ud midt om natten og 1 times kørsel til og fra os.)
Her til morgen lykkes det at få dem begge til at patte lidt.
|
Lige en opdatering til Jer som tænker og krydser for vores små nye kid.
Vi har forsøgt at give dem en gang udmalket mælk (fra Doriane som har en yver der er ved at springe). De fik 100 ml hver og Delux tog det med det samme. Dollar vil under ingen omstændigheder indtage det. Vi har kæmpet så meget, at vi måtte ind og varme mælken en gang, da den nåede at blive ret kold. Lykkedes at få ham til at indtage lidt over halvdelen. Til gengæld har Bettina flere gange løftet dem over til Gittes yver, og de har selv fundet patten. Godt nok tager de ikke meget af gangen, men lidt er bedre end intet. Vi har sat varmelampe op i boksen og de ligger tæt sammen under den. (1. billede) Har snakket med vores dyrlæge som mener, at vi skal se tiden lidt an, når de ikke ligger sløve hen og vi kan få mælk i dem. Holder meget øje med at særligt Dollar ikke begynder at ralle, da han kan have pådraget sig en lungebetændelse pga den afføring i fosterhinden.
2 gange er vi nu kommer over i stalden, hvor de begge har stået/ligget under Gitte med hver sin pat i munden.
|
Vi vejer til morgen de 2 små kid Dollar og Delux. Delux har taget på, men Doller har slet ikke. Vi ringer derfor til vores dyrlæge Inga. Hun siger, at hun netop er på vej ud til os, for hun ville lige se til dem. (snakkede jo i tlf med hende i går)
SIKKE EN FANTASTISK SØD DYRLÆGE VI HAR - FØLER OS MEGET HELDIGE.
Da vi kommer over i stalden sammen med Inga, står Dollar under Gitte og leder efter patten. Inga kommenterer straks: "Nej hvor er de bare skønne". Hun mærker og ser på deres maver og siger, at de begge godt kunne bruge lidt mælk. De virker ikke som dehydrerede, men heller ikke som om de får nok. Hun har en sonde med, og viser os, hvordan den virker. Meget nemt, hurtigt og uden fare for at mælken løber ned i lungerne, som kan opstå, når vi sidder med flasken og kæmper for at få kiddet til at tage den, samtidig med at kiddet bræger. En anden god ting ved sonden er, at moderbindingen ikke forsvinder, som den nemt kan ved flaskekid normalt.
Bettina syntes dog, at det ser ret væmmeligt ud, da Inga hurtigt og øvet med 1 hånd stikker slangen ned i halsen på kiddet. Hurtigt er det overstået, og Tommy får sonden til næste gang. Inga mener ikke, at vi har grund til at være så bekymrede - de skal nok overleve.
Inga kastrerer så Dorianes bukkekid Don, når hun nu alligevel er her. Derefter skal hun som sædvanligt lige en runde og snakke/nusse de andre - særligt Ivar og Charmør.
Hun klarer også et par af vores andre dyr m. vaccinationer og kastration, og vi slutter af med en kop kaffe og en sludder. TAK FOR DENNE GANG INGA - DU ER ALTID VELKOMMEN - OGSÅ UDEN AT VORES DYR HAR BRUG FOR DIG.
|
Vi skal i dag tage afsked med Cici og Hugoline. Kasper og Mette som bor på Fyn har købt dem, og vi er helt sikre på, at gederne vil få det rigtig dejligt. De har "kun" 2 får, så Hugoline får masser af plads at residere på. Vi har dog haft Hugoline siden aug 2004, og med den personlighed Hugoline har, da bliver det både godt og trist ikke længere at have hende i stalden.
Hugoline skal, da hun selv endnu en gang har været sprunget til buk, læmme sidst på måneden, og vi håber, at fødslen går godt, og vi får tilsendt et par billeder af kiddene. - det har købere allerede lovet.
"FARVEL TØSER - OG HUGOLINE PRØV NU AT OPFØRE DIG EKSEMPLARISK".
|
Gittes bukkekid Dollar & Delux er nu 5 døgn gamle. De begynder nu at blive mere livlige, og de gange vi kommer i stalden, hvor de bare sover under varmelampen er færre og færre.
Vi vejer dem her fra morgenstuden igen og
Dollar vejer nu 4,6 kg (fødslen 3,5 kg)
Delux vejer nu 4,3 kg (fødslen 3,1 kg).
Vi har også taget Anasias trillingedrenge fra okt fra og sat i boks sammen med Charmør. Sikke et skrigeri fra både kid og mødre.
Vi har fået en henvendelse om levering af mælk til nyfødte killinger, og overvejer om vi skal begynde at malke Anasia eller hun skal goldes.
Har også Doriane som stadig går rundt med et yver som er ved at springe, på trods af at begge hendes kid tager godt for sig.
|
Jubii... så læmmer Stihøjs Constance. Hun har gået ved buk oppe hos Nygaard, så vi håber meget på at få en fuldfarvet. Vi vil kunne bruge både gimmer og buk, så uanset køn vil den skulle blive her på Friisgaard. Hun nedkommer med 1 helt fuldfarvet buk uden farvefejl.
Han virker utrolig frisk fra 1 sekund og er meget hurtigt på benene og henne ved mor og finde patten. Vi vejer ham til 5 kg og beslutter at han skal hedde Dalton. Hans far er Hee.
|
Så er det endelig blevet tid til at vi skal hente vores kød fra Romeo og Zigmund hos slagteren.
Romeos slagtevægt siger 32 kg - Zigmunds 28 kg.
Vi snakker med vores dyrlæge først på dagen, og hun har prøvesmagt vores pølser af Romeo. De er skønne og UDEN den mindste bukkelugt eller smag.
Da Tommy ankommer til slagtehuset, sidder 3 slagtere og spiser - de måtte også lige smage vores forsøgspølser. Heller ikke de kan ane den mindste bukkesmag, så det lader virkelig til, at det fremover er slut med at kastrere hos os.
Vi får kun pølser af Romeo.
Når de nu er så stor en succes, så vælger vi at få Zigmund finparteret. Grydestegene bliver krydret og rullet med henholdsvis hvidløg, persille osv. Det er virkelig service. Vi skal bare fragte det hjem og putte direke i fryseren.
Pølserne skal vejes af i 1 kg.s poser og derefter også fryses, meeen.... vi kan da ikke uden, at vi også selv skal smage, så aftensmaden i dag er selvfølgelig grillpølser. Vi spiser også med stor velbehag.
I morgen står den så på gedebøffer fra Zigmund.
Tja... Inga her skal du ikke længere kastrere, men du er alligevel altid velkommen.
|
Også gedebøfferne var rigtig lækre, så slut med kastrater her. Det er en rigtig dejlig ting, da vi nu kun har racerene dyr, og det så er ret svært allerede kort efter fødslen, at skulle afgøre om et lille bukkekid vil kunne bruges som avlsdyr, og om der evt vil være køber til ham. Nu slipper vi for at skulle tage beslutningen, og kan bare lade dem gå som bukke.
Vi har vist ikke flere der skal læmme nu, men måske kommer der 2 til Maj.
- Stella har gået sammen med Nygaards Blas og Yggdrasil Estrid har gået sammen med Yggdrasil Ivar.
Tremhusgårds Amanda har gået hos Hee, men ser ikke ud til at være med kid. Hun kan dog læmme frem til omkring d. 10 April.
Gittes bukkekid Dollar og Delux tager virkelig revance nu, og tager godt på. De er også yderst livlige, og vi har fjernet varmelampen fra dem, da de ikke længere lå under den.
Charmør og Anasias trillinger har nu accepteret ikke længere at gå sammen med mor. Der er igen fred og ro i stalden.
Sejr og Ivar går i bokse op mod hinanden, og de ser ud til at være blevet rigtig fine venner - står op af hegnet og gnider hoveder konstant. Tiden må vise, hvad de så mener om hinanden, når de en dag kommer på fold sammen uden skillerum.
Har fået tilbagemelding fra de nye ejere af Cici og Hugoline. Det lader til, at Hugoline fortsætter sin adfærd med at springe ud af boksen og bla. sætte hunde m.m. på plads. Men de nye ejere er alligevel meget glade for dem, så det er bare dejligt. Nu nærmer tiden sig, hvor Hugoline skal læmme, og vi glæder os meget til at høre nyt. Håber læmningen går problemfrit, som Hugolines læmninger plejer at gøre + + +.
|
Langsomt begynder laden nu snart at tage form.
Tommy skal desværre igen ind og opereres - denne gang for discusprolaps og slidgigt i nakken, så om kort tid er det igen slut foreløbig med at lave lade.
Tiden må så vise, hvornår han atter er i stand til at lave mere på den.
Nu kommer den gode tid forhåbentligt snart, hvor dyrene er mere ude end inde, og så haster det knapt så meget. Læmningerne er også ifølge planen næsten ovre, så besætningen bliver ikke meget større, end den er på nuværende tidspunkt.
Forhåbentligt er laden klar til næste læmmesæson + + +.
Vi kan begynde at ane yver på Stella, så hun skal have kid til Maj.
Estrid er vi endnu i tvivl om.
Amanda har intet yver, så vi formoder at hun går tom.
Vi skal nu igang med 2 og 4 mdrs. vejninger, og der skal vaccineres kid. En dejlig men også lidt travl tid.
Nu trænger alle kiddene snart til at komme ud og rigtig få rørt sig og lære hinanden at kende. Det er endnu kun de ældste af kiddene der har fået lov til at være med ude.
Vi skal også så småt til at tænke på klovklipning igen.
Tiden nærmer sig også, hvor vi skal til at udvælge hvilke dyr, som vi skal udstille på Horsens dyrskue sidst i Maj. Det er en svær beslutning, da vi har flere emner, men ikke vil udstille mere end et par stykker, når det er 1. gang. Det skulle nødig ende med en forvirret og stresset oplevelse.
OPDATE: Omkring frokosttid beslutter vi, at det er så flot og varmt vejr i dag, at vi tager alle kid og mødre ud 2 timer på folden - sikke en glæde men også usikkerhed til at begynde med. Det gik dog hurtigt over, og sikke liv der var i de små kids ben - de drønede rundt til de fleste mødres store fortvivlelse. Og de var alle meget hurtige til at finde et hjørne og sove i, da de blev lukket ind i deres respektive bokse igen. Det er meget hårdt at være ude i den store verden.
|
Fra morgenstunden starter vi i stalden. Vi får klippet klove på 16 dyr. Af dem er nogle kid der får prøvet det for 1. gang. De ligger ind over Bettinas ben, mens Tommy forsigtigt får rettet klovene lidt til. Nogle af kiddene opdager det slet ikke, men har bare travlt med at skal nusses af Bettina og smage lidt på hendes hår.
Da det er overstået vejer vi Charmør og Charlott som nu er 4 måneder. De vejer 35,9 og 32,2 kg.
Så har vi 3 der er 2 måneder - Diva, Donna og Domino.
Diva vejer 22,3 kg.
Donna og Domino er i dårlig trivsel - uvist af hvilken grund. Alle andre kid trives og vokser fint, men disse 2 er gået helt i stå. Vi har for en lille måned siden givet dem Baycox mod Coccidier, men det har ikke hjulpet nok. Vi vil nu samle afføringsprøver ind en af de kommende dage, for at se om de skulle have orm, og derfor har behov for en ormekur. Domino vejer kun 11,3 og Donna 13 kg. En mulighed kan også være, at Embla ikke lægger ret meget mælk ned denne gang.
Så har vi 23 dyr som skal vaccineres mod clostridier. Det er rimeligt hurtigt overstået, og enkelte opdager slet ikke, at de bliver stukket, mens andre af de små kid skriger i vilden sky, så snart de bliver holdt fast.
Vi slutter af med at øremærke de 3 sidstfødte kid.
Så åbnes der til det gode vejr, og i dag er det tydeligt, at kiddene prøvede det i går. De er slet ikke så utrygge, og farer hurtigt rundt overalt i folden. Sikke stor glæde de har af hinanden.
(billedet er af Delux som meget gerne vil have Tommys opmærksomhed).
|
Vi har nu fået samlet gødningsprøver fra 5 af dyrene. Har samlet fra både kid, buk, ged og gimmer så det skulle gerne give et rimeligt godt billede af, hvad vores flok indeholder. Efter aftale med vores dyrlæge sendes det til undersøgelse i dag.
Endnu er det "gratis" projekt ikke kommet i gang igen, men vi betaler hellere end gerne for at få gødningsprøver undersøgt. Det kan komme til at koste os meget mere, hvis vores dyr bliver hårdt angrebet og ingen behandling får. Hellere forebygge før det er for sent.
|
Vi har nu fået svar på vores 5 indsendte gødningsprøver.
2 af vores dyr har orm og skal have en ormekur.
2 har hverken orm eller coccidier.
Vores utrivelige kid Domino har ingen orm men til gengæld masser af coccidier.
Vi skal derfor atter have behandlet ham og søsteren med Baycox. Har dyrlægens ord for, at vi må behandle de andre små kid også, da det særligt er små kid der optager coccidie-æg (oocyster).
Coccidier findes næsten altid, hvor der er mange geder på samme fold året rundt, og det er jo desværre netop, hvad vi har.
Coccidier trives bedst, hvor der er fugtigt og køligt - det gælder både stald og fold.
De laver stor skade på tarmene. Derfor kan kiddet ikke optage nok næring og kommer så i dårlig trivsel. De vil få en manglende tilvækst, et vommet udseende og måske lidt kedelig pels.
Da vi kun har lidt jord, så går vores geder altid på samme folde, og derfor sender vi flere gange årligt gødningsprøver ind til undersøgelse, så vi kan behandle i tide.
Desværre er ikke særlig mange opmærksomme på coccidier, så mange utrivelige geder findes rundt omkring i landet.
Gør dig og dine geder den store tjeneste at være opmærksom på gedernes trivsel og send gødningsprøver ind til undersøgelse. Det koster alt for meget i sidste ende at lade være.
|
Vi har desværre modtaget den triste besked, at Hugoline er død i forbindelse med hendes læmning.
De nye ejere Kasper & Mette er selvfølgelig meget kede af det, og det er Hugolines datter Cici selvfølgelig også.
Vi har derfor aftalt med Kasper, at Andersine (billedet) og Aske skal flytte til Fyn og holde Cici med selskab.
Da vi i dag skal på kursus i Vejle, kan det jo ikke passe bedre, end at vi tager de 2 dyr med.
Håber at Cici nu hurtigt bliver glad igen. -Ikke sjovt for Kasper der nærmest har boet i stalden hos Cici, og både bærer hende ud og ind af stalden, da hun ikke ønsker at gå ud alene. Fårene ønsker ikke hendes selskab.
"RIGTIG MEGET HELD OG LYKKE".
|
Vi fortsætter så til Vejle Bibliotek.
Vores forening BID (Boergeder i Danmark) afholder i dag kursus i fodermidler fra kl. 10.00 til 16.00.
ENDNU EN GOD GRUND TIL AT MELDE SIG IND I FORENINGEN.
Vi hører først fra avlere, som har valgt at have økologiske geder - ret spændende men vist ikke altid nemt.
Derefter modtager Ivar Kristoffersen - dommer og foderkonsulent - spørgsmål omkring foder og fodring.
Vi afleverer alle vores medbragte foderplaner og indholdsbetegnelser af fodermidler til Ivar, og i frokostpausen nærlæser han dem alle.
Efter frokost gennemgår han hver avlers foderplan på tavlen, og kommer med gode forslag til, hvad der kan gøres bedre og hvad der er godt nok.
For vores vedkommende skal vi stoppe vores dyrt indkøbte vitamin og mineralblanding. Saltstenene er også spild af penge. Derimod skal vi købe en mineralblanding Type 1, som skal gives til alle hele året.
En god ting for os vil også være, at give vores bukke og kastrater fodersalt over kraftfoderet. Det øger deres drikkelyst, og vil dermed skylle systemet bedre igennem så risikoen for urinvejssten mindskes.
En rigtig lærerig dag som vi takker foreningen meget for at have arrangeret og Ivar Kristoffersen for at have stillet hans store viden til rådighed.
|
|
Vi ringer fra morgenstunden til vores dyrlæge Inga.
I lørdags da vi kom hjem fra kursus, humpede Cornelius rundt i boksen og ville ikke støtte på venstre forben. Tommy var inde og mærke, og mente ikke, at der er noget brækket. Vi håbede, at det ville gå bedre i løbet af et døgns tid, men i dag er der stadig ingen forandring.
Inga kommer derfor på besøg, og efter en undersøgelse kan hun give Tommy ret - der er intet brækket. Hun mener derimod, at der er tale om en kodeledsforvridning, og hun giver ham derfor en smertestillende indsprøjtning, som skulle holde et par dage. Så må vi se tiden lidt an og håbe, at han hurtigt bliver frisk igen.
|
Ja har forsømt siden lidt den sidste uges tid.
Tommy har været indlagt 1½ døgn til operation i nakken, men pga. travlhed måtte han pakke sammen og tage hjem UDEN operation. Afventer nu ny tid. Det er ret så irreterende, da de også har varslet strejke.
Vi frygter, at det kan ende med at gå ud over vores planer om at udstille i Horsens sidst i maj.
Tilmeldingsfristen er 20/4, så vi vil meget gerne snart have en tid til Tommy. + + +
Vi har besluttet, at HVIS vi kan komme på udstilling, så tager vi Nordvang Gitte og hendes 2 bukkekid Dollar og Delux med samt hendes gimmerkid fra sidste år Friisgaards Camille.
Gitte har været udstillet før, og kan nogenlunde rimeligt gå i snor, men Camille skal jo først til at lære det.
Den kommende tid skal vi derfor til at gå lidt ture med Camille, så hun forhåbentligt kan blive fortrolig med halsbånd og rem, før vi fremviser hende i Horsens.
|
Vi samler i dag gødningsprøver fra de dyr, som ifølge sidste gødningsprøve skulle ormebehandles. Håber at ormekuren har hjulpet.
Snakker med vores dyrlæge Inga, da Cornelius stadig halter. Hun mener, at når han ikke ser ud til at have mange smerter, springer op af os og drøner rundt på 3½ ben, spiser normalt og iøvrigt virker frisk, så skal vi væbne os med tålmodighed. En forvridning/forstuvning kan tage meget lang tid at komme over.
Ann-Britt (Nygaard) ringer og fortæller, at vores 2 kommende hundyr Stihøjs Elita og Stihøjs Aija nu er sat på græs sammen med Nygaards Bolivar. Det bliver meget spændende at se, om der kommer noget ud af det +++
|
Ja vores planer om udstilling på Horsens og Landsskuet er hermed gået i vasken.
Der vil ske en ny opdeling af Danmark fra d. 15/5-08 i forbindelse med overvågning af Bluetoungue.
En del af det nordlige Danmark er helt udenfor zonen.
Følgende kommuner vil ligge i beskyttelseszonen:
Assens, Esbjerg, Fanø, Fakse, Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Greve, Guldborgsund, Haderslev, Holbæk, Kalundborg, Kerteminde, Kolding, Køge, Langeland, Lejre, Lolland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Næstved, Odense, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Vejen, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.
Følgende kommuner vil ligge i overvågningszonen:
Albertslund, Allerød, Ballerup, Billund, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Horsens, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Odder, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Rudersdal, Rødovre, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Tårnby, Vallensbæk, Varde, Vejle og Århus.
I beskyttelseszonen skal der iværksættes et vaccinationsprogram.
Fra d. 15/5 vil det ikke længere være muligt at flytte dyr fra beskyttelseszonen til overvågningszonen, så skal vi på udstilling, så er det igen i år uden dyr.
|
I dag har vi til vores store sorg taget afsked med Bøgelund Dennise. Hun lå død i boksen her til morgen.
Dødsårsagen kender vi ikke, så det må stå hen i det uvisse. Forhåbentligt er det et enkeltstående tilfælde, da resten af flokken ser ud til at have det fint.
Vi har valgt ikke at få hende obduceret, men skulle der 7-9-13 komme endnu et dødsfald, så er der ingen tvivl - så SKAL den obduceres.
"FARVEL KÆRE DENNISE OG TAK FOR DEN TID VI FIK SAMMEN MED DIG - DU VIL VIRKELIG BLIVE SAVNET".
|
Bettina opdager, da flokken lukkes på fold til morgen, at Dons pung ser ret opsvulmet og blodrød ud. (han fik af dyrlægen elastik omkring pungen, da han var et par døgn gammel.)
Han vil dog ikke lade sig fange, men er fuld at krudt og spilopper - ser slet ikke påvirket ud og er her og der og allevegne.
Ved frokosttid får Tommy fanget ham. Elastikken er helt væk. Bettina holder og Tommy mærker forsigtigt på pungen - pludselig spræller Don og CHOK hele pungen falder af og blodet drypper voldsomt.
Vores dyrlæge er selvfølgelig optaget, og vi ringer og ringer. Må ringe til klinikken og de vil gøre alt for hurtigt at få fat i vores dyrlæge eller sende en anden ud.
Blodet bliver ved at dryppe, og han ligger halvt ind over Bettinas skød, mens Tommy holder klude og våde vaskeklude på såret.
Endelig efter noget der føles som flere timer, men vidst kun er 10 min, ringer Inga - vores dyrlæge. Hun er i Gedser, men hvis vi kan køre nu, så kan vi mødes på halvvejen hos hende privat - og dermed spare tid.
Don bliver mere eller mindre viklet ind i håndklæder og så afsted.
Inga står på gårdspladsen og venter. Don kommer op på hendes havebord, og hun undersøger, hvor slemt det står til. Hun siger, at der er hul på en blodåre, så vi ville ikke have fået det stoppet. Han bliver syet sammen 2 steder - indvendig og udvendig. Derefter får han en antibiotika mod infektion. Hans slimhinder er lyserøde, så han har mistet en del blod, men hun mener ikke, at det er faretruende.
Vel hjemme bæres han op til hans mor og søster. Han virker forståeligt nok lidt stille.
Resten af dagen holdes der godt øje med ham den lille stakkel.
|
Ikke altid sjov at have geder. Tror vi er kommet ind i en lidt dårlig periode. Embla er gået fra foderet, og vi er ret bekymrede.
Hun nægter at spise hendes Danko, og vi har istedet prøvet at servere både byg og hvede. Det vil hun heller ikke have. Hø og halm spiser hun, og i folden græsser hun også. Hun ender bare med at komme i vitamin- og mineralunderskud, når hun ikke vil have fuldfoder. Har prøvet at servere vit/min-bl. for hende, og det vil hun selvfølgelig ikke have.
Vi har fået det gode råd at købe en gang Fiberlux (til heste). Det indeholder alverdens gode sager. Vi serverer det for hende og hun smager en enkelt mundfuld - så er det slut. Har snakket med dyrlæge, og hun vil komme ud med en gang vomstarterpasta (Correct-vomkick).
Ingen af os er hjemme i formiddag, og pludselig ringer Bettinas mobil - det er Inga (dyrlægen). Hun står nu i vores stald og vil da lige se til Embla. Bettina guider hende frem til boksen, hvor hun går med hendes 2 kid. Inga siger, at hun vil give hende en indsprøjtning med B-vitamin og ligeså en indsprøjtning med noget appetitvækkende. HUN er bare en dejlig dyrlæge.
Til aften spiser Embla Fiberlux til den store guldmedalje. Danko vil hun dog stadig ikke røre.
|
Embla spiser stadig ikke Danko, men er meget glad for Fiberlux. Gulerødder vil hun også meget gerne have. Vi har fået et par småballer + en rundballe af noget rigtig godt hø, og det vækker også stor jubel.
Stella som er ved at være højdrægtig vil nu pludselig heller ikke spise Danko. Hun har også meget vandig diarre, så vi giver hende en gang Zoolac, som stimulerer fordøjelse og afbalancering af bakteriefloraen i mave-tarmkanalen. Derefter får hun en gang Baycox, da vi har mistanke om coccidier.
SUK hvor har man mange glæder ved geder men bestemt også mange bekymringer og sorger.
Hun får også det gode hø og Fiberlux til aften.
|
I dag siger vi farvel til Bicki. Han bliver åbenbart ikke rigtigt større og vi har ikke nogen geder, som vi kan bruge ham på. Derfor har vi bestilt tid hos slagteren.
Stella har ikke længere diarre, og hun spiser fint af det gode hø. Begynder hun ikke snart at spise Danko, bliver vi nødt til at have Inga ud og give også hende et par sprøjter med henholdsvis B-vitaminer og appetitvækker.
Vi har givet hende Correct-vomkick (vomstarterpasta).
JUBIIII
I dag er de første 2 bokse i laden blevet færdige.
Ivar og de 3 kastrater af Anasias samt Charmør har i dag derfor holdt flyttedag. Det var bare SÅ dejligt at se dem i deres nye og større bokse.
Der vil dog gå et stykke tid, før der kommer flere bokse, men Rom blev som bekendt jo ikke bygget på 1 dag.
(billeder af dem kan ses under "billeder af gederne".)
|
Stadig ingen ændring af Embla og Stellas spiselyst.
I går fik vi dog Embla til at spise lidt roepiller og masser af gulerødder. Stella spiste kun hø og en enkelt gulerod.
Stellas diarre er stoppet, men vi fortsætter lidt endnu med at give Zoolac.
Derudover får de begge vomstarter 2 gange dagligt.
I går fik vi det bestilte B-coplex hjem, så det får de også 2 gange dagligt. (det afhjælper B-vitamin / Thiamin mangel). Har til morgen snakket med Inga (dyrlægen) og bestilt noget energitilskud til dem. Det henter Tommy på vej hjem fra arbejde.
Vi håber inderligt, at de snart begynder at spise og kommer over denne triste periode. Det er næsten ved at drive os til vanvid at have 2 gående som trives så dårligt, og vi så ikke kan finde ud af hvorfor.
|
De sidste dage har udelukkende stået i gedernes tegn.
Halvdelen af stalden er nu renset ud - strøet godt med Stalosan og masser af dejligt frisk halm. Samvittigheden er bare SÅ god, hver gang der lukkes geder ind i nyrensede bokse, og gederne nyder det.
Så er vi atter begyndt klovklipningen - har nu nået 13 dyr og tager resten i løbet af de næste par dage.
Flere af kiddene er nu blevet revaccineret, og en del af de voksne har fået deres ½ årlige vaccine.
Et par af vores kid og enkelte voksne dyr har haft lagt klatter istedet for kugler og nogle har været ramt af diarre. Vi har derfor givet Baycox (imod coccidier) og Ivomec (ormekur).
Stella og Embla spiser Hø, lidt Fiberlux, græs og gulerødder, men de rører stadig ikke kraftfoderet. Vi fortsætter med at give dem begge B-coplex, Energipasta og Vomisan 2 gange dagligt.
|
Desværre har vi i dag måttet sige farvel til Stihøjs Anasia. Hun har igen fået problemer med det ene forben - hun halter og knæet er hævet. Det er et tilbagevendende problem, og hun havde det sidst, da hun var højdrægtig. Da lå hun i boksen og måtte håndfodres gennem længere tid. Det vil vi ikke risikere igen, da det, efter vores mening, ikke er noget liv.
Vi har derfor i dag fået hende slagtet, men det er bestemt ikke uden tårer. Kødet har vi solgt - kunne ikke spise hende selv.
|
Slagtevægten på Anasia sagde 30,4 kg. Det syntes vi er en pæn slagtevægt - hun er ren nubisk-kombi og har indtil for 2 mdr siden gået med 3 pattekid.
Stella spiser lidt af sin kraftfoder nu, men det bliver ikke til så meget. Vi fortsætter derfor med energipasta og B-coplex. Hø, græs, gulerødder og brød vil hun dog gerne have.
Embla spiser ikke kraftfoder, og hun er nu meget afpillet. Har prøvet med opblødte roepiller til hende, men det vil hun ikke have. Spiser kun brød, gulerødder, hø og græs. Vi har fået mistanke om, at det måske er hendes tænder, men vores dyrlæge har ingen erfaring i fåre- og gedebisser. Har ej heller udstyr til at undersøge og evt raspe tænder på dem. Hendes udstyr passer kun til heste, så det er alt for stort. Hun har dog lovet at prøve at skaffe det.
Pt har vi ikke tænkt tænder, da hun spiser gulerødder. Men har nu hørt om et andet tilfælde, hvor bukken udviklede tandspidser og ikke kunne spise - dog kunne han godt spise gulerødder.
Vi har derfor bestemt, at det sidste vi kan gøre for Embla, er at få undersøgt hendes tænder. Har selv prøvet at kigge, men det er ret svært at komme så langt ind i munden på hende.
Er Emblas tænder ok, så bliver hun aflivet. Vi har så prøvet alt for hende, og hun skal ikke ende med at være sultet ihjel.
|
I et sidste forsøg på at redde Emblas liv aftaler vi med en kær gedeavler i Jylland, at vi skal "låne" hendes dyrlæge, som har erfaring i gede-tænder.
Vi kører derfor Embla til Jylland i dag. Der er på forhånd aftalt tid med dyrlægen.
Vi er godt nervøse, da det som sagt er sidste chance. Finder denne dyrlæge intet galt med tænderne, så er der kun aflivning tilbage.
Han kommer og undersøger hende grundigt - tager temperatur, mærker på hendes krop, lytter til hjerte og vom - alt ser fint ud.
Da munden åbnes er der ikke længere nogen tvivl - hun har syleskarpe tandspidser og en løs tand. - tænk man kan blive glad for at ens dyr har tandproblemer.
Hun får raspet tænderne og fjernet den løse tand. Hun tager det utrolig flot og står pænt stille, som om hun er klar over, at vi vil hjælpe hende.
Bagefter får hun en indsprøjtning mod infektion, og vi går en tur rundt med hende, så hun også kan nyde lidt af Jyllands natur.
Der har nu bredt sig en utrolig lettelse og glæde over, at mysteriet er opklaret.
Det har været en rigtig god beslutning at ofre tid og penge på at tage hende til Jylland og blive undersøgt, og det er bestemt noget som vi vil gøre igen, hvis det skulle blive nødvendigt. Mange tusinde tak til både dyrlæge og Susanne for hjælpen. Vi er Jer meget taknemmelige.
Samtidig får vi opklaret mysteriet omkring hendes 2 små utrivelige kid. Hun har slet ikke haft mælk nok til dem, så derfor har de haft så dårlig en tilvækst.
KÆRE LÆSER - husk at være meget opmærksom på dine geders tænder - også selv om de spiser gulerødder.
|
Når vi nu alligevel skal til Jylland, så tager vi Diva med. Hun er nu over 3 måneder gammel og klar til at flytte hjemmefra. Hun skal fremover bo hos Susanne og Per - Yggdrasil boergeder.
Hun bliver sat sammen med alle deres jævnaldrende kid i den indhegnede baghave. Hun kalder noget men bliver ret hurtigt en del af flokken. Her ved vi, at hun får det som blommen i et æg.
"FARVEL OG PÅ GENSYN KÆRE DIVA. VI KOMMER OFTE PÅ BESØG HOS SUS OG PER, SÅ VI SES SNART IGEN."
|
Embla er igen begyndt at spise kraftfoder. Det er bare så dejligt og vi krydser både arme og ben for, at det fortsætter.
Stella spiser stadig ikke ret meget kraftfoder, men vil gerne have græs og hø. Godt at vi pt har masser af græs, men vi er noget nervøse for både hende og hendes kid. Hun skal ifølge planen læmme om ca. 4 dage. Vi håber, at hun klarer læmningen fint og får sunde og levende kid.
|
Embla spiser stadig kraftfoder, og den lidt trommede facon, som hendes mave længe har haft pga forkert omsætning af foderet, er nu væk.
Begge hendes kid er nu også begyndt at komme godt med, men nu har de også alderen - 3½ mdr. - til at kunne nøjes med kraftfoder, hø og græs. De er nu også behandlet mod orm og flere gange mod coccidier, så alt skulle tale for, at de trives.
Da vi har taget Emblas bukkekid Domino fra, så skulle vi jo finde en bofælle til ham. Vi tog Djalis kastrat Clifton. Han er 1 måned ældre end Domino, og de trives fint med hinanden. De går i boks sammen om natten og bliver lukket i bukkefold om dagen sammen med de store bukke, Charmør og så Anasias kastrater. Eneste der gerne vil prøve kræfter derude er Blas og Charmør. De vil meget gerne begge have magten. Ofte sker det med 2 års bukke som Blas jo er, at de bliver rigtigt teenage-agtige og tror de er nogle fandens karle. 
Charmør tror han er voksen og lige så kraftfuld som de store, og han prøver konstant at kæmpe med dem - hans selvtillid fejler bestemt ikke noget.
Da vi har taget Clifton fra, er vi begyndt at malke Djali igen. Det er lige noget der passer vores børn. Det er Steffens ged, og han går selv ind i folden og lægger halsbånd og rem på Djali. Så kommer de ud på græsplænen og så malker Bettina, mens Steffen forkæler Djali med lidt frugt ell. grønt imens. Hun giver ca. 2 liter om dagen.
|
Jubii... sikke en dejlig dag.
I dag har vi kobberbryllup. Har valgt ikke at fejre det på dagen, men bruge lidt penge på at få lavet reklamebluser. (Nu skal vi så bare finde en der kan lave dem.)
Ja vi har jo geder på hjernen.
Derudover kører vi kassevognen til syn i et forsøg på at få den godkendt som dyretransport. Tommy har lavet skillerum og rampe.
HURRA HURRA HURRA den bliver godkendt uden nogen problemer.
Så nu kan vi transportere dyr i kassevognen og evt have campingvognen med, når vi skal på Landsskue i Herning.
Det kan man da kalde alletiders gave i dag - vi er begge meget glade.
|
Som skrevet d. 17/2, så har vi 2 hundyr gående oppe hos Nygaard.
D. 31/5 og 1/6 er der Landbrugsmesse på Gl. Estrup. http://www.landbrugsmessen.dk/docs/index.html
Det har vi endnu ikke oplevet, og vi har snakket om, at vi rigtig godt kunne tænke os at komme derop.
Som mors dags gave har vi af den ene af vores store piger fået pasning hele den weekend af både de mindste børn, hundene og alle vores andre dyr.
Efter samtale med Ann-Britt (Nygaard) bliver det bestemt, at hun skal tilmelde vores 2 hundyr Stihøjs Elita og Stihøjs Aija til dyreskuet, og vi skal så efterfølgende have dem med hjem til Friisgaard.
Det bliver bare rigtig rigtig spændende og vi glæder os enormt meget. Skal overnatte hos Ann-Britt og Teddy.
Det er nu også ved at være sidste chance for tilmelding til Landsskuet i Herning.
http://www.landsskuet.dk/
Da opdelingen af landet pga Bluetoungue er rykket, så er det alligevel muligt for os at udstille på Landsskuet i år.
Vi har besluttet os for at udstille vores maskot Friisgaards Camille og hendes mor Nordvang Gitte.
Gittes 2 bukkekid er 3 mdr først i juni, og så skal de skilles fra. Håber så hendes yver hurtigt trækker sig pænt op.
Når de er skilt fra, så starter træningen med halsbånd og rem for Camilles vedkommende.
Gitte har været udstillet før, så der er ingen problemer. Og Camille er meget knyttet til hendes mor, så vi venter, og tager så Gitte med ud i snor sammen med Camille. Så håber vi, at Camille undgår at gå i panik, men stille og roligt følger med hendes mor.
|
Så er der dømt bad for Sejrs vedkommende.
Han har bare pletter på kroppen og en ret skællet hud. Han er for en sikkerheds skyld blevet behandlet for lus, skab og hårsækmider, men vi syntes ikke rigtigt at han får en pænere pels, så det har ikke været det, der er galt - både godt og ondt, for hvad er der så galt ??
Vi har nu købt en hesteshampoo der indeholder Selen/Svovl som virker mod skæl. Den er specielt effektiv, hvis generne er en følge af svampe- eller bakterieangreb. Det er da et forsøg værd og kan ikke skade at prøve.
Vi monterer vandslangen på vandhanen fra badekarret, så han kan få dejligt lunkent vand, og trækker ham om i haven. En mere medgørlig buk skal man vist lede længe efter - han er SUPER DEJLIG.
Selv vores søn på 12 år kan uden problemer gå rundt med ham. Sejr følger pænt efter og hygger sig rigtig meget med den opmærksomhed han får.
Da han har været udstillet flere gange, er han selvfølgelig vant til at blive vasket, og det kan vi bestemt også godt mærke. Bettina starter med at bruse ham godt over med lunt vand, og derefter bliver han vasket og masseret samt striglet godt af Tommy. Så bruset godt over igen, så vi er sikre på, at der ingen rester af shampoo sidder tilbage.
Tommy og Sejr går så en tur rundt i solen, og man kan jo lige så godt forene det nyttige med det behagelige, så Tommy fører Sejr over til hækken, så Sejr kan hjælpe lidt til med at trimme den. Det ser Sejr bestemt ikke ud til, at have noget imod.
Der står at behandlingen kan gentages efter 3 dage, så det må vi hellere gøre.
|
Så er dette syn snart ved at være slut. Gittes store pattekid er ved at være 3 måneder, og skal så snart skilles fra. De er nu også i fuld gang med at finde ud af, hvad damer er for noget. De virker - ligesom Dalton - noget hurtigt fremme i skoene i forhold til vores andre bukkekid gennem tiden. De render fra den ene ged/gimmer til den anden og skal snuse dem bagi, for derefter at forsøge at springe på dem. Når hundyrene så løber, ja så løber de små hormonbomber på 2 ben efter dem. Det ser virkelig sjovt ud. De øbber og slår med forbenet og syntes hver enkelt stykke hunkøn er yderst interessant.
Vores folde begynder at se ud til at mangle vand, så vi håber meget at der vil komme et par nætter med regn. Vi har jo i forvejen ikke ret meget græs, så det vi har skulle helst have alle betingelser for at gro hurtigt og være frodigt. Vi ber´ derfor dagligt til den kære Vorherre om lidt vand.
|
JUBIII...... alle vore bønner ser ud til at have hjulpet.
Det har stort set regnet hele natten og hele dagen her, så nu sejler vores gårdsplads.
Tommy skynder sig i DLG og henter kunstgødning til foldene. I år har vi dog nøjedes med at købe 200 kg.
Til aften bliver det så spredt ud, og så kan græsset godt skynde sig at gro, lige så stærkt som ukrudtet i bedene gør.
|
Mandag d. 19/5 kunne man i Landbrugsavisen læse følgende:
Der er rekord mange mitter i Danmark i øjeblikket.
Det lille blodsugende insekt trives nemlig godt i varmt vejr, og det milde forår har i år fået antallet af mitter til at eksplodere, oplyser Veterinærinstituttet på DTU.
Det danske overvågningsprogram fangede årets første mitte ved en besætning på Østsjælland 7. april, men kun tre uger senere fangede fælderne 15.000 mitter på en enkelt nat.
Det kan derfor blive et kapløb med tiden at få millioner af dyr vaccineret inden epidemien igen blusser op, spår Veterinærinstituttet.
Vaccinen er endnu ikke lige om hjørnet, og af en nærtstående gedeavler har vi fået det råd at købe et insektmiddel til bekæmpelse af flyvende insekter på græssende dyr.
Det kommer fra firmaet VIRBAC og hedder TECTONIK. Det skal hældes ned langs dyrets rygsøjle og holder 1 måned.
Det skyndte vi os så at bestille, men her på Lolland tager ting tid, så vi har først nu fået det hjem.
Behøver vi at skrive, hvad vi skal lave i eftermiddag ?
|
Som skrevet d. 13 Maj har vi besluttet, at vi vil gøre lidt reklame for os selv - hvem vil iøvrigt ikke det ?
Vi har bestilt reklamebluser og i går blev der ringet, at de var færdige. Tommy kørte selvfølgelig straks ned og hentede dem.
Så ser du, på et dyrskue, en med FRIISGAARDS GEDER trykt på ryggen, så kom hen og sig hej og få en gedesnak. Nu ved du, hvem vi er.
|
Denne weekend har udelukkende stået i gedernes tegn. Vi tog hjemmefra fredag og kørte så op til Nygaard ved Hobro. Har så overnattet der og om dagen været på dyrskue ved Gl. Estrup.
Pga Bluetoungue kunne vi ikke stille med dyr hjemmefra, men da vi havde 2 hundyr reserveret hos Nygaard besluttede vi, at de skulle tilmeldes. Efterfølgende skulle vi så have dem med hjem.
Stihøjs Aija og Stihøjs Elita var kørt til skuet dagen før, så de havde vænnet sig til omgivelserne, og dermed var roligere, når de skulle bedømmes lørdag. En stor omvæltning for et dyr at være på skue med en masse larm, mange mennesker og dyr omkring dem, frem for de vante trygge omgivelser.
Elita har været udstillet før, men for Aija var det 1. gang.
Vores søn Steffen på 12 år var med, da han også har geder på hjernen, så selvfølgelig skulle han også opleve et skue. Han fik lov til at gå med den ene og Tommy tog den anden. Elita fik 21 point og Aija 23 point. En yderst stolt Steffen var i ringen med Aija og modtage rosetter, ærespræmie og præmie (en vase og et fad fra Holme gaard). Aija fik mavebånd på, da hun blev kåret som skuets bedste ged.
Tak for hyggeligt selskab til de andre gedeavlere, dommere og de besøgende gedeavlere. Som altid kan vi ikke få nok af Jeres selskab.
Tak for overnatning Ann-Britt & Teddy - og tak for en god handel. I får under ingen omstændigheder de 2 dejlige og kælne damer igen.
|
Har "kun" tilmeldt Nordvang Gitte og Friisgaards Camille til Landsskuet i år. Men da Stihøjs Aija blev skuets bedste ged på Gl. Estrup kan hun eftertilmeldes. Efter en del overvejelser ender vi med at tilmelde hende. Hører så at der pga Bluetoungue og de nye transportregler ikke er tilmeldt særlig mange geder i år, så indtil i dag kan man eftertilmelde. Tænke tænke tænke....... vupti er også Yggdrasil Ivar tilmeldt.
Nu skal vi så afsted med 2 geder, 1 gimmer og 1 buk. Ivar kan ikke sættes i bilen sammen med gederne, så han skal stå alene. Vi bliver derfor nødt til at tage dyretraileren, når vi skal afsted. Ja en klog kan godt regne ud, at vi ikke både kan have dyretrailer og campingvogn efter samme bil, og ligefrem køre til Herning i 2 biler med påhæng - det rækker vores økonomi ikke rigtigt til. Vi må derfor sove i kassevognen på madrasser ligesom sidste år. Men hvad gør det, når bare vores dyr står godt og lovligt i traileren.
Ja har sagt det før og siger det gerne igen - VI ER OG BLIVER GEDETOSSEDE - OG HURRA FOR DET.
|
|
Så er den nye beregning for S-index kommet. Som ventet er der nogle af vores dyr, der er gået op i index, og andre der er faldet.
Gennemsnitligt er vores besætnings S-index dog ikke væsentligt ændret. Den har ligget på 106,82 og er nu på 106,38.
Største overraskelse er at Yggdrasil Ivar er steget fra 110 til 115.
Af eget avl er det Friisgaards Charmør og Charlott der overrasker med S-index på 117.
Bøgelund Chikeline er faldet fra 125 og til 121. Det skyldes dels at hun havde en svær læmning og dels at der kun kom 1 kid.
|
I dag har vi modtaget brev fra Fødevarestyrelsen.
Den ventede vaccine mod sygdommen Bluetoungue er nu klar, og vi skal inden 12 dage tilmelde os vaccinationskampagnen.
Alle landmænd og hobbyavlere med kvæg, får og geder som bor indenfor beskyttelseszonen skal tilmelde sig vaccineprogrammet, da det er lovpligtigt.
Undtaget er kvæg som skal sendes til slagt indenfor 8 uger fra vaccinationstidspynktet samt geder og får der skal slagtes indenfor 4 uger.
Kampagnen varer ca. 2½ måned med start fra sidst i Juli 2008. I løbet af de 2½ måned skal alle dyr, der er omfattet af kampagnen, være vaccineret.
Kvæg skal vaccineres 2 x med 3-4 ugers mellemrum. Får og geder kan nøjes med 1 gang.
Alle skal genvaccineres i foråret 2009.
Ejer af dyrene står selv for afregning af vaccinationen - dog gives der tilskud fra EU. Det ligger på 10 kr/pr ged og kan forventes udbetalt i starten af år 2010.
Læs evt mere her http://www.lr.dk/applikationer/kate/viskategori.asp?ID=ka004000080000151
|
Ja så sætter vi atter vores 2 nubisk-kombi gimmere til salg.
De har været reserveret til en dame de sidste 3 måneder. Hun var på besøg og reserverede dem først i Marts måned. Af forskellige grunde oplyste hun da, at hun ikke ville kunne få dem hjem de føste par måneder. Vi aftalte så, at vi havde dem gående et par måneder.
For nyligt fik vi mail om, at hun stadig var meget interesseret, men at hun gerne ville vente yderligere et par måneder, før hun fik dem hjem.
Da vi ikke har alt for meget staldplads og slet ikke græs nok til alle vores dyr, så må vi desværre sige nej til fortsat at have dem gående. Det var i 1. omgang netop derfor, at vi satte dem til salg. Vi brænder mest for Boer, så ville hellere have et par Boergeder ekstra ind, når vi nu vidste, at disse 2 gimmere skulle sælges.
Sagde ok til damen om at have dem gående til d. 10/6, og regnede så med at høre tilbage. Det har vi imidlertid ikke gjort, så derfor sættes de nu atter til salg.
Melder ingen sig som køber af dem forholdsvis hurtigt, så må vi slagte dem.
|
Endelig er det blevet d. 13/6 - en dag vi har glædet os til i flere uger. Vi har aftalt med Teddy & Ann-Britt (Nygaard), at de skal på weekend her.
De er de skønneste venner man kan have, og vi befinder os alle 4 + børn super godt i hinandens selskab. Ann-Britt er dommer og vi har bedt hende være oprigtig i hendes bedømmelse af vores besætning.
Vi starter selvfølgelig straks med at gå i bukkefolden. De har tidligere ejet Yggdrasil Sejr, så de er rimelig spændte på at møde ham igen. Af ydre har han ændret sig meget, men af sind er han fuldstændig den samme godmodige, stille og kælne buk. Sejr skal også lige hen til Teddy og have en omgang kæl.
Tommy holder så Ivar, da Ann-Britt gerne vil mærke og undersøge ham. Han skal jo udstilles på Landsskuet om ca. 14 dage, så vi er meget interesseret i bla. hans foderstand. Som altid lever Charmør op til sit navn, og Teddy er straks klar til at tage ham med til Nygaard. Han må dog i første omgang nøjes med at bestille kid efter ham.
Så går vi op til flokken. Ann-Britt undersøger og mærker her bla. på Camille og Gitte. De skal også med på Landsskuet. Bedømmelsen lyder på flotte dyr, men med en løftet pegefinger - vi er lidt for gode ved vores dyr. (den finger var mere eller mindre ventet, for det er lidt svært endnu for os at finde den helt rette foderstand på dem). En normal foderstand ligger på huld 3, og på nær enkelte undtagelser så ligger vores gennemsnitligt på en huld 3+. Så al det kraftfoder som vi giver dagligt, det skal vi stoppe med. Kun de få der går med kid, Elita, Sejr og slagtedyrene skal fortsat have fuldfoder. Alle skal fortsat have al den hø/frøgræshalm de kan æde.
Uha Bettina frygter straks brægeri og tør slet ikke tænke på, hvordan de alle vil stå med deres tiggende øjne ved fodringstid. Må dog være realistiske og tænke lidt videre - får de fortsat lov til at få mere foder end de har brug for, så ender vi med problemer som dårlige koder, da benene ikke kan holde til den ekstra belastning. En anden ting er læmningsproblemer, fedtsamling på yver og måske problemer med at få vores hundyr drægtige. Så fornuften må sejre over følelserne. (hvilket også vil passe vores pengepung glimrende).
|
Bedst som vi sidder sammen med "Nygaard" og gedeævler, så ringer telefonen. Det er fra Glostrup sygehus - og de spørger om Tommy er klar til at møde til indlæggelse i morgen tidlig. Strejken er forbi, og han vil efter planen blive opereret tirsdag morgen.
Øh ja øh nej øh....?????
Ann-Britt råber i baggrunden at det Landsskue, hvor vi har tilmeldt 4 dyr, det skal Tommy ikke tænke på, men bare se at få sagt ja til operation. Både Ann-Britt og Teddy vil hjælpe os med dyrene, så det skal vi slet ikke tænke på. Svært at vide hvor omfattende operationen bliver og dermed umuligt at vide, hvor hurtigt Tommy er frisk igen. Måske vil han kunne gå i ringen med lille Camille, måske en af hundyrene, men han vil helt sikkert ikke kunne gå med Ivar. Han kræver en del kræfter. Teddy siger, at han vil gå med Ivar - slet ikke noget problem der. Går det langsomt fremad med Tommy, så vil Teddy også tage bus/tog fra Nordjylland ned til os, og hjælpe med at få læsset dyrene og køre dyretraileren til Herning. (Bettina har ikke kompetancebevis og må derfor ikke køre med dyrene) FINDES DER SKØNNERE OG MERE HJÆLPSOMME VENNER ?
Senere på dagen snakker vi med Sus (Yggdrasil). Også hun siger, at dyrene til landsskuet er mindste problem - alle vil hjælpe os, og hun tilbyder også at tage Ivar med i ringen.
Rita (Stihøj) skriver, at både hun og Kristian kommer på landsskue fredag, og da de ikke selv har dyr med, så vil de begge gerne tage vores dyr.
"RIGTIGE GODE VENNER FINDER MAN NETOP I STUNDER SOM DISSE - TUSIND TAK ALLESAMMEN. I ER GULD VÆRD FOR OS, OG VI HÅBER, VI EN DAG KAN GØRE GENGÆLD".
|
Operationen er overstået, og Tommy er kommet hjem.
Han har det efter omstændighederne rimeligt. Pt kniber det dog ikke med at ligge og slappe af, da han i øjeblikket ikke kan ret meget andet.
Tusinde tak til Ann-Britt som har ringet og skrevet flere gange om dagen de sidste par hårde dage. Det har været en stor støtte og har virkelig varmet.
Steffen er utrolig hjælpsom, og har nærmest "overtaget" fars pligter. Han går meget op i at hjælpe, og fylder bla. høhække op flere gange dagligt. Foderingen om aftenen er hurtigt overstået, nu hvor der ikke er ret mange dyr som skal have kraftfoder.
Træningen med udstillingsdyrene har ligget helt stille i denne uge. Bettina har ikke haft tid og overskud til det. Tankerne har været et helt andet sted.
Håber at få gået småture med hundyrene igen i weekenden og næste uge. Ivar kan Bettina ikke gå med, så han er desværre fritaget for træning med halsbånd og rem. Det har han sikkert heller ikke noget imod.
|
I går eftermiddags opdager vi, at Charmørs ene øje virker helt mælkehvidt. Der sidder en hel hinde udenpå øjet, men ellers er der ikke noget unormalt at se. Vi ringer derfor i dag til vores dyrlæge. Umiddelbart kan hun heller ikke se noget, men han har i perioder haft lidt problemer med det nederste af hans øjenlåg. Det vender ind imellem indad mod øjet. I lange perioder er der intet, men så pludselig kommer det igen. Inga har kigget på det øje et par gange i hans levetid, og de gange har der intet unormalt været. I dag er der heller ikke noget forkert at se.
Vi beslutter dog, at for en sikkerheds skyld skal Inga lige sy et par sting under øjet, så det med garanti ikke vil vende ind igen. Måske har han fået et horn eller en gren i øjet - svært at spå om - men for at være sikker på, at det nederste ikke vil kunne genere, så bliver han helbedøvet og får så et par sting. Mens han sover, så snakker vi om lidt af hvert. Bla. snakker vi Bluetoungue. Siger til Inga at vi har skrevet Nysted dyrklinik på til at vaccinere vores dyr. Hun har selv et ønske om, at komme til alle "hendes" faste besætninger og vaccinere, så det er hun rigtig glad for at høre. Charmør får så en modgift, samt en smertestillende indsprøjtning, og Inga giver han en god gang øjensalve. Vi skal så afhente mere salve på apoteket og smøre ham 2 x dagligt.
Vi vil selvfølgelig være meget obs på hans kommende kid og deres øjne. Indadvendte øjenlåg er normalt ret arveligt, men da det kun er hans ene øje og det kun er i perioder, så vælger vi at lade tiden vise, om han skulle give det videre. Hverken fra hans mors ellers fars side er det dukket op før. Håber derfor det er et enkeltstående tilfælde.
Så nærmer vi os stærkt tiden, hvor vi skal på "ferie". Landsskuet er lige om hjørnet, og vi er ved at få lidt sommerfugle i maverne. Tommy har det nogenlunde, men bander noget over, at han ikke "bare" lige kan hjælpe til. Han ville også rigtig gerne selv have gået med vores dyr på skuet, da han ikke er en mand, der er god til at bede om og modtage hjælp. Men når det nu ikke kan lade sig gøre, så er vi begge meget taknemmelige over alle vores skønne og hjælpsomme venner.
Sundhedsdokumentet er bestilt, færgebilletten reserveret, tilmelding og camping på landsskuet betalt. Vi har fået de sidste papirer og informationer tilsendt, så nu skal der bare pakkes og vaskes dyr, så må det gerne blive torsdag d. 3/7.
|
Tommy har i dag ringet til Fødevarestyrelsens telefonhotline. Vi har fået en forespørgsel på dyr til udlandet, og vi er endnu lidt usikre på, hvornår og hvad det kræver, at få lov til at flytte dyr udenfor de opdelte zoner.
Fik beskeden, at den dag vores besætning er vaccineret imod Bluetoungue, så vil dyrene efter 60 dage kunne flyttes rundt i Dk uden hensyn til de inddelte zoner.
Bettina går dagligt ture med hundyrene som skal med på Landsskuet. De går alle 3 rigtig pænt og følger fint med. Lille Camille er helt tryg ved at komme ud og gå, uden at mor Gitte kommer med. Hun går og kigger interesseret rundt, hvor vi nu kommer hen. - En tur rundt i haven, ud af indkørslen og en tur over vejen til krattet overfor. Så skal der lige smages lidt på det, og så går vi pænt tilbage.
Mange forskellige ting møder vi på rundturen - vasketøj der blafrer i vinden, katte som kommer ud fra en busk, børnene der spiller bold, en bil der kører forbi, spejlbilledet i bryggersdørens vindue osv. Jo der er mange fremmede og lidt skræmmende ting at opleve, men det er jo intet imod hvad der venter, når vi først kommer på Landsskuet.
Ivar har Bettina i dag ført lidt rundt i bukkefolden, eller skal vi sige, de har skiftedes til at føre hinanden rundt. I morgen prøver vi igen og håber så, at det da kun er Bettina der fører rundt. Håbet er at han onsdag villigt lader sig føre fra folden og om i den bagerste have, hvor vi skal have den store badedag.
Han er nu ikke så slem, som han måske kan lyde, men Bettina er ret bange for, at hun ikke skal kunne holde ham, hvis han skulle blive skræmt og løber. Der er jo ret så mange kg og kræfter i ham.
|
For at rette op på det lidt negative ry, som Bettina måske er kommet til at give Ivar her, så kommer en opdatering på Ivars "træning".
Her i formiddag prøver vi igen at lægge halsbånd på Ivar. Med en enkelt pasta som bestikkelse, står han fint stille, mens han får halsbånd og snor på.
Bettina trækker ham så stille rundt i folden, og til hendes overraskelse følger han bare med. Så han får selvfølgelig en pasta mere.
Alle de andre bukke står/går tæt omkring os, så det er faktisk ret så svært for både Bettina og Ivar at gå nogen steder.
Til sidst får Bettina nok, og trækker Ivar ud gennem ledet og ud på gårdspladsen. Stadig ingen problemer - hvilken eksemplarisk buk vi faktisk har. Ivar går trygt forbi trailere og biler, som om han aldrig har bestilt andet. Så kommer næste skridt - lågen ud til indkørslen åbnes, og vi går udenfor. Ikke engang da lågen åbnes, tøver Ivar. Han er bare SÅ dygtig. Vi går ud i forhaven, hvor vi styrer direkte over til hasselnøddebusken. Den vækker jubel. (Billedet er herfra)
Da han har pelset et par grene, trækkes han uden problemer væk igen og vi går så tilbage til bukkefolden.
I dag er Bettina fuld af optimiske - og tæt på at være nyforelsket i vores skønne og dygtige buk.
Er pt sikker på at badedagen ikke bliver noget problem og heller ikke at få læsset Ivar på torsdag.
+ + +
|
Med blødende hjerte og grædende øjne har vi i dag truffet den tunge beslutning at give Embla fred.
Hun havde en kort periode efter hendes tænder var raspet, hvor hun begyndte at spise kraftfoder og hendes vommede mave igen blev fin. Det holdt desværre kun en lille uge, så begyndte hun igen at smånippe til foderet og maven blev igen kuglerund. Ryggen og hofteben blev derimod skarpere og mere synlige, da hun jo ikkke optog nok næring.
Til sidst var det kun ben og skind tilbage på hende, og frygten for at komme over og finde hende død af sult var der nu dagligt. SÅ må det være på tide at vi tager beslutningen - uanset hvor ondt den gør. Embla fortjener en værdig afslutning.
"VI TAKKER FOR AT HAVE FÅET LOV TIL AT DELE DIT SIDSTE ÅR MED DIG, OG HÅBER AT DU VIL FÅ DET DEJLIGT, HVOR DU ER NU KÆRE EMBLA".
|
Lidt svært at se på billedet, men man kan vist godt ane at Charmørs øje er helt hvidt.
Desværre har behandlingen (læs evt 25/6) ikke hjulpet på Charmørs øje.
Formodningen om at det nok var den nederste del af øjenlåget der generede øjet holder ikke stik.
Dyrlægen hælder nu til, at han nok alligevel har fået en torn, hornspids eller andet i øjet.
Han får nu insprøjtninger dagligt med pencillin og en ny slags øjendråber, som han dryppes med 4 x dagligt.
Ifølge dyrlægen har han højst sandsynligt mistet synet på det øje. Vi vælger dog at være optimister og håber på, at det ikke viser sig at være sandt.
- hvad var livet iøvrigt uden håb ?
|
I dag er det så store pakke og badedag.
(Billeder ses under billeder af gederne).
Vi starter med at vaske Ivar. Han bryder sig bestemt ikke om at blive spulet over med lunkent vand, men at få sæben masseret ind i pelsen ser ud til at være en stor nydelse.
Vi nusser og hygger alle lige meget, og efter at være vasket, så tørres han godt og får så en gang shine, så pelsen bliver blank og snudsafvisende. Turen går så ud til nøddebusken og derefter bliver han bundet til det store valnøddetræ, så han kan tørre lidt mere, mens vi så vasker Gitte. Hun lider nu ikke af vandskræk, men finder sig bare i det. Er kun interesseret i Bettinas pastalomme.
Da Gitte er vasket, så er det hendes tur til at få nøddegrene sammen med Steffen, mens Bettina går ud til bukkefolden med Ivar.
Gitte bliver så bundet til træet, og så bliver Camille hentet. Til sidst er det Aijas tur - stor panik. Hun er pludselig begyndt at fælde i store totter. Typisk at det sker lige nu.
Vi kan jo desværre intet gøre ved det, så istedet for at græde, må vi bare tage det som en oplevelse.
Vores datter på 18 år er kommet hjem for at passe bedriften, mens vi er i Herning, og hun bliver godt oplært af særligt Steffen, da der skal lukkes ind og fodres til aften. Hun er nu alligevel ret glad for at Steffen ikke skal med, da han lige har tjek på, hvilke dyr der skal være hvor, og hvilke der skal have kraftfoder.
Vi mangler nu kun det allersidste at få pakket ned, og så skal vi vist tidligt i seng. - Kender vi os selv ret, så vil vi de næste par dage sidde og ævle om geder det meste af natten sammen med alle de skønne gedeavlere, som vi skal være sammen med.
|
Vi læsser dyr kort før middag - ingen problemer alle 4 dyr går pænt op i traileren. (på billedet er dyrene læsset men svære at se).
Under færgeoverfarten til Langeland er Tommy nede på vogndækket flere gange for lige at sikre sig, at dyrene har det fint.
Turen mod vest forløber fint, men da vi nærmer os Vejlefjordbroen er der desværre sket en ulykke, og vi kommer til at holde i kø 1½ time. Da begynder vi godt nok at blive nervøse for vores stakkels dyr. Når vi kører får de ventilation gennem de 7 åbne spjæld, men holde så længe på en stegende hed dag er bestemt ikke sjovt. Vi er rigtig mange gange omme og tjekke dem og gennem luftspjældene bliver de også tilbudt frisk vand, hvad ingen af dem dog vil have.
Mødes med Teddy og Ann-Britt kort efter broen. Vi kører så samlet til Herning. Da vi skal ind på pladsen bytter Ann-Britt og Bettina plads. Tommy og Ann-Britt kører så dyrene over til dyrlægekontrol, mens Teddy og Bettina kører til campingpladsen. Dyrene kontrolleres, og de kører så til fåre/gedestalden. Bettina og Teddy kommer til og alle dyrene får frisk vand og halm. Lille Camille og Gitte får boks sammen og Aija boks lige ved siden af.
Ivar skal placeres udenfor under halvtag, da ingen ønsker at bukke skal stå inde i stalden pga lugtgener. (hysteri mener vi. Så slemt lugter bukke da ikke på dette tidspunkt.) Men faktisk står Ivar rigtig godt, da der er mere luft omkring ham, og han kan se alle de mennesker der kommer forbi. Dyrene får så fred, så de kan vænne sig til de nye omgivelser. Vi får så sat foreningsteltet op, så der er et samlingssted for alle BID-medlemmerne. Senere er vi nede og kigge til dyrene og får givet kraftfoder. Kort før vi går til ro, er vi atter nede for at tjekke de har det godt, og alle 4 ligger pænt afslappet.
|
Dyrene skal i ringen og bedømmes kl. 10, så allerede kl. 7 er vi oppe og får givet wrap og frisk vand. derefter er det tid til at vi bliver vasket og får morgenmad. Vi går så ned og får soigneret dyrene, så de står så pænt som muligt, når de skal bedømmes. Boerbukkene starter. Teddy går med Ivar, og Tommy må holde sin mund og blive på afstand, da Ivar meget gerne vil over til sin farmand. Ivar bliver bedømt og får 23 point. Straks han fornemmer, at Teddy bevæger sig mod boksen, sætter Ivar kræfterne i. Det kan for hans vedkommende ikke gå stærkt nok med at komme tilbage i "sikkerhed".
Så er det boergedernes tur. Aija og Gitte skal ind samtidig (billedet), og Rita & Kristian (Stihøj) går i ringen med dem. Gitte får 21 point og Aija får 23 point og fløjplads. (bedste i den gruppe). Sidst af boergederne kommer 1 års gimmerne. Camille bliver præsenteret af Teddy, og også hun ender med 23 point.
"TUSIND TAK FOR HJÆLPEN TIL TEDDY, RITA OG KRISTIAN - UDEN JER HAVDE VI IKKE KUNNET UDSTILLE".
|
I dag er der så ærespræmiekonkurrence. Ivar og Aija skal med i ringen. Teddy tager Ivar, og da Aija er en meget rolig og stille ged, ender det med, at Tommy selv prøver at gå med hende. Ivar får ærespræmie og bliver skuets bedste buk af kødrace.
Om eftermiddagen er der mønstringskonkurrence. Både Ann-Britt og Susanne vil deltage, og de vælger at gå med Camille og Gitte.
Susanne og Gitte (billedet) vinder konkurrencen.
|
Da Ivar er blevet skuets bedste kødracebuk skal han i dag op i den store ring og have ærespræmie. Det er en lang tur gennem skuepladsen og ind imellem de besøgende, og alle de udvalgte geder og får følges på række derop. Tommy går med skiltet der repræsenterer boergeder, og på turen derop går Teddy og Svend (Høiberg) på hver sin side af Ivar. I ringen overtager Ann-Britt Ivar, og som det måske kan anes på billedet, så kunne Tommy næppe være mere stolt og glad, da de kommer op og får ærespræmien udleveret.
Da klokken bliver 17 er vi ved at have fået pakket sammen, og som det sidste læsser vi så dyrene. Turen hjem går uden problemer og vi når en tidligere færge. kl. 21.15 kører vi ind på gårdspladsen og hurtigt får vi læsset dyrene af. Ivar kommer i bukkefolden og både Sejr og Blas kommer ham imøde. De stiller sig så alle 3 og strinter, mens deres overlæber kommer højt til vejrs.
Aija bliver mødt af en glad Elita. Hun har savnet Aija og gået og kaldt på hende.
Igen i år har det været alletiders at være på Landsskue, og at deltage med 4 dyr hvoraf 3 får 23 point - det er jo fantastisk. Vi er meget glade og stolte.
|
Vi har længe glædet os til dagen i dag.
Vores skønne ven Susanne Saltoft (Yggdrasil boergeder og gededommer) kommer på besøg. Hun gennemgår med kritiske og seriøse øjne vores besætning.
Fortæller om plus og minus ved hvert enkelt af vores avlsdyr. DET er virkelig noget, som vi kan bruge. Vi gennemgår koder, kryds, ryg, skuldre, hoved, størrelse, køller og aftegninger. Det hele skrives ned på papir, så vi altid vil kunne tage det frem og bruge i planlægning af vores fremtidige avl.
"TUSIND TAK FOR BESØGET OG GENNEMGANGEN AF BESÆTNINGEN KÆRE SUS".
Efter lidt mad kører vi så sammen med Sus til Sjælland, hvor vi skal besøge en anden gedeavler. Vi er på udkig efter ny avlsbuk. Her er mange smukke boergeder bla. en enorm stor buk. Han er desværre ikke til salg men stamfar til mange i besætningen. Vi får i denne omgang ingen buk med hjem, men rigtig dejligt at se andres besætninger. Har bestilt kid efter et par af dyrene.
|
Vores gamle godmodige Frigg har tabt sit øremærke, og fra hullet og et stykke ned er der en lang revne. Da hun er fra før den tid, hvor geder skal have mærker i begge ører, havde hun så intet mærke. Det skal hun jo have, så vi bestilte et erstatningsmærke og fik så sat det i det andet øre.
Desværre har hun været mere udsat for at hænge fast eller få en andens horn ind i hullet, og det er nu flænget helt ned. Hendes øre er delt i 2 og har blødt en del. Vi sprayer det dagligt, og holder godt øje med, at der ikke kommer betændelse.
Da Tommys skuldre og nakke ikke rigtigt kan holde til, at dyrene får klippet klove, har vi investeret i en vinkelsliber. Med en raspeskive skulle klovklipningen så fremover gå som en leg - ifølge andre gedeavlere.
Med sliberen bliver klovene også helt lige, hvad der godt kan være lidt svært, når man bruger kniv og rosensaks.
Det er ret så længe siden, at vi sidst ordnede klove, så i løbet af et par dage, skulle sliberen gerne få sin debut her. Vi venter kun på at få raspeskiven hjem. Den skulle bestilles.
|
Vores 2 sidst ankommende kid Dodo og Dudly er nu blevet 2 måneder gamle. Vi skal derfor veje dem i dag, og vi er ganske tilfredse. Dudly vejer 19,8 kg og Dodo vejer 17,1 kg. De har nyligt fået Baycox mod coccidier, og i dag vaccinerer vi så også. De skal nu have en ormekur, og om 4-6 uger skal de revaccineres. Så vil Dudly være klar til at rejse hjemmefra. Steffen og Dudly får på billedet lige en lille hyggestund oppe i folden.
Tremhusgårds Amanda og Nordvang Helle er begge ved at tillægge yvere, så det er jo ret spændende. Amanda har gået hos Nygaards Blas, og Helle er løbet med Yggdrasil Ivar.
De kan begge få kid fra 17/8 til 13/9. Vi er nu begyndt at tage dem ind og give fuldfoder om aftenen.
|
Som skrevet d. 9/7 er vi på jagt efter en ny avlsbuk. Vi har nemlig flere geder og et par gimmere der er i familie med Ivar og Sejr.
Susanne Saltoft (Yggdrasil) har fundet en egnet buk til os, da hun en dag er på besøg hos en avler på Sjælland. Efter aftale har hun så reserveret den til os.
I dag skal vi så op og hente ham. Vi er ret spændte på at se ham, men ved at Sus har gennemgået og studeret ham nøje, så vi er helt overbeviste om, at han er en god og egnet avlsbuk for os.
Vi ankommer hos Lisbeth og Ole midt på formiddagen, og straks går turen til stalden.
Der står flere geder, og lidt nede går 2 bukke i boks. Den ene springer op af rækværket for at se, hvem der er kommet i hans stald - måske det er nogen der gider snakke og kæle. Bettina styrer straks derned, og smelter med det samme for bukkens rolige og kærlige gemyt. Lisbeth kommer ned, og til Bettinas store glæde fortæller hun, at der er vores nye avlsbuk Ellebækgårdens Jakob. Han er overraskende stor at en kun 1 års gammel buk at være, så vi er bestemt meget tilfredse med Susannes reservation.
Vi går så ud i folden og ser hans mor. Hele flokken kommer os tillidsfulde i møde - skønt.
Før vi kører, er vi lige en tur i bukkefolden for at hilse på hans far. Det betyder meget, at kunne få den mulighed at se begge forældre til et kommende avlsdyr.
Nu glæder vi os til at lære ham nærmere at kende, og håber at han kan indordne sig i vores bukkeflok. Om kort tid skal han på arbejde, for da starter sæsonen for vores løbninger.
"TUSIND TAK FOR HJÆLPEN SUS". (du kan bestemt godt få lov til at købe avlsdyr for os en anden gang .)
|
"Tålmodighed er jo en dyd, hvis man gider at vente." Sådan sang John Mogensen en gang, og den sang dukker mange gange op i hovedet på Bettina, når hun går rundt i foldene med kameraet i hånden. Rigtig mange timer er brugt med at vente på, at hver enkelt ged står, som netop Bettina gerne vil have, før der tages billeder. -Enten stiller de sig med hovedet nedad, ind foran hinanden eller kommer hen for at kæle.
Problemet er ikke at tage af dem samlet, men at få rigtig gode billeder af dem enkeltvis.
Enormt mange billeder bliver taget, men sjældent er der bare 1 som er tilfredsstillende. Så tanken om lige at tage nye billeder af særligt salgsdyrene, er ikke bare lige alligevel.
Vores nye avlsbuk Jakob er blevet lukket sammen med de andre bukke på folden.
Han startede med at forsøge at springe på samtlige - uanset alder og størrelse. Han tog dem en efter en - selv Sejr og Ivar. Hvilket de selvfølgelig ikke var enige i, så der opstod lidt af en magtkamp. Jakob lider bestemt ikke af mindreværdskomplekser, så han forsøgte sig bare igen. Ingen kom dog alvorligt op at slås og ingen prøvede at fange ben med hornene, så det gik langt bedre, end vi have forventet. Vi var i folden hos dem i 1½ times tid, og efter alle havde prøvet at springe på alle, og de var godt strintet til, så faldt der atter ro over flokken, og de kunne græsse side om side - rigtig dejligt.
|
I dag har vi haft besøg af tidligere gedekøbere.
Lene (Lille Juulsgaard) som før har købt dyr hos os, kommer og kigger til bukkekiddet Dudly, som hun har reserveret. Han kommer heldigvis pænt hen og hilser på hende, da vi kommer op i folden. (lidt velopdragen er man vel)
Mens vi ser geder, ringer telefonen. Sørme om det ikke er endnu et par af vores gedekøbere Johnny & Helle (Nyhoej), som i dag er på Lolland og lige vil kigge forbi.
Vi ser og snakker geder på livet løs. Skønt at være i selskab med andre gedetosser.
Vi er altid meget glade for, når købere gider bevare kontakten til os, og vi samtidig kan få lov til at følge lidt med i vores tidligere dyrs liv.
"TAK FOR BESØGET TIL JER ALLE".
|
Da vi tilmeldte os vaccinationsprogrammet for Bluetongue, kunne vi vælge mellem at få vores egen dyrlæge eller autoriserede Bluetongueteknikere til at gøre det.
Vi valgte vores dyrlæge og aftalte, at hun skulle ringe, når der var kommet vaccine hjem, og hun havde tid til vores besætning.
Hun ringer i dag og spørger, om vi har planer for dagen, eller hun må komme og vaccinere vores besætning.
Selvfølgelig må hun komme - jo før jo bedre.
Bettina printer besætningsliste ud, og dyrene bliver lukket på stald.
Det tager omkring en ½ time, så er det overstået.
Det gik utrolig nemt og hurtigt, og det virkede ikke som om, det var noget dyrene mærkede noget særligt til.
Bagefter får vi os lige en sludder og en kaffetår i haven, før Inga kører videre til næste besætning.
Sikke en lettelse at få det overstået.
- Nu kan vi så bare vente i 60 dage, og så skulle vores besætning være dækket ind imod Bluetongue og vi må sælge og flytte dyr rundt i hele Danmark.
|
Efter meget lang ventetid har vi i dag sagt farvel til vores 2 nubisk-kombi gimmere Friisgaards Constance og Carisma. Meningen var at de skulle have været herfra for længe siden, men pga Tommys operation og senere ferie hos vores slagter har det først været muligt at aflevere dem i dag. Selvfølgelig er det lidt sørgeligt, da det er gode, flotte og tillidsfulde dyr, men vi satser på boerne og har ikke ret meget plads. Derfor er vi nødt til at gøre os hårde og tænke fornuftigt.
Hellere et kort men dejligt liv end et langt og usselt.
2 kunder har et stykke tid stået på venteliste, og de bliver selvfølgelig glade, da vi ringer og siger, at der nu er sendt 2 dyr afsted til slagteren.
|
Nu er tiden kommet, hvor vores bukke skal til at "arbejde" for føden.
Vi skal i dag sætte 12 hundyr til 4 af vores bukke. Det har været lidt af et arbejde at nå hertil.
- Først manglede vi en buk.
- Så skulle vi have sat de rigtige bukke til de rigtige damer i et forsøg på at forbedre avlen og undgå indavl.
- Til sidst er det med at få fundet ud af, hvor bukkene så skal gå med damerne. Vi har ikke folde nok til, at de kan gå ude, så de er nødt til at skulle gå inde i den måned.
Da en buk med en dame i brunst er totalt skudt i låget, så gælder det om at sørge for, at der er mere end kun et hegn imellem bukkene. Det skulle jo nødig ende med ødelagt inventar og slåskamp.
Men med gode venners hjælp skulle alt imidlertid nu være løst. Tommy har de sidste dage fået lavet endnu en boks i laden - i det modsatte hjørne af de andre, så i laden kan der nu gå 2 bukke "på arbejde". Der går nogle kastrater i forvejen, og da de jo ikke er rivaler, så sker det ingen skader der.
Inde i stalden må de 2 sidste arbejdende bukke så gå - med passende tomme bokse imellem.
Planlægningen ser således ud:
Charmør = Gitte, Cæcilia og Caja.
Ivar = Chikeline.
Sejr = Constance, Celestina, Doriane og Djali.
Jakob = Frigg, Freja, Kanja og Kraka.
Helle og Amanda skal jo snart læmme.
Aija og Elita skulle gerne være løbet med Nygaards Bolivar.
Estrid har gået sammen med Blas, så hun springes over pt. Er hun ikke drægtig, så kommer hun til Jakob til oktober.
Endnu svært at vide, hvilke kid vi selv vil beholde, men er der nogen kombinationer som du er interesseret i, så kontakt os, og du vil kunne blive skrevet op.
|
Så fik vi sat de hundyr, som var klar til det, ind til buk.
Først klippede vi klove på dem, og så kom de i de rette bokse. Mens vi var i laden med hundyr til Jakob (billedet), hører vi pludselig larm fra stalden.
Det er Doriane der er gået amok på Celestina. Hun ligger i det ene hjørne krøbet helt sammen og Doriane står over hende og stanger hende. Underligt for de plejer jo at gå sammen. Vi får Doriane ud af boksen og sætter hende så ind til Ivar og Chikeline i stedet. Hun skal jo kun lave slagtedyr/blandingsdyr, så det betyder ikke så meget, hvilken buk det er.
Celestina er desværre kommet tilskade med det ene forben, for hun støtter ikke på det - øv altså. Vi mærker efter, og det føles normalt, så håber det bare er ømt og hurtigt går over igen.
Charmør kommer i boks sammen med bla. Gitte, og hun gør det meget hurtigt klart for ham, at det er hende der er den ældste og bestemmer her. Håber hun så ændrer mening, når hun kommer i brunst.
|
Så er det blevet tid til at få halmen i hus. Heldigvis kan vi få en vognfuld af gangen, så vi stille og roligt kan få læsset af og lagt på høloftet. Tommy kan jo desværre ikke længere, hvad han har kunnet. Så aftalen med bonden lyder, at han sætter en vogn som han ikke skal bruge foreløbig, og vi ringer så bare, når den er tømt. I dag får vi således 1 læs om formiddagen og 1 læs i eftermiddag. Holder vejret så får vi halm igen i morgen. Steffen er yderst hjælpsom, og knokler på med at få læsset af og stablet det rigtigt på loftet.
Celestina går helt normalt på benet igen, så heldigvis var det ikke så slemt.
|
Alt går sin vante gang her på gården.
Der har været en del brøleri fra bukkene, men vi har slet ikke set dem bukke nogen af deres damer. Måske de er lidt generte, så de klarer paragrafferne, mens de er alene. (det kan vi jo godt følge dem i).
Vi er nu næsten helt sikre på, at både Elita og Aija er med kid. Vi har de sidste 2 uger holdt meget øje med dem, og begges yvere er vokset. Det kan jo ikke være bedre. De kan læmme fra 4/9. Begge har også fået kraftfoder den sidste uges tid for en sikkerheds skyld.
Bukken Bolivar, som de har gået sammen med hos Nygaard, er solgt til Norge. Der vil derfor ikke komme flere kid efter ham her i Dk. (Nygaard har vist 1 hundyr gående, som også har været sat til ham, men om hun er med kid, er endnu uvidst.) Vi glæder os derfor rigtig meget over, at både Aija og Elita er drægtige.
|
Da Tommy står op til morgen, registrerer han en uro ovre fra stalden. Han skynder sig derover, og finder Charlott hængende med det ene forben i en af høhækkene. Han får hende fri - hun er helt slap. Han bærer hende så ind i en eneboks, så hun kan få helt ro.
Bettina ringer til dyrlægen, og hun lover at komme så snart hun har mulighed for det. Da Inga kommer, ligger Charlott samme sted, som Tommy har lagt hende. Inga får hende op og stå, men forbenet hænger slapt ned. Inga undersøger hende grundigt, og desværre må hun meddele os, at Charlotts ben for altid er ødelagt. Hun har vredet det helt ud af ledskålen, og ledbåndene er revet over. Vi ber´ derfor hurtigt Inga om, at lade Charlott få fred. Inga går så ud for at hente medicin til aflivning. Tommy tager Charlott op på skødet, og han sidder så og snakker med hende, indtil hun falder hen i den evige søvn.
"VI ER MEGET KEDE AF AT DIT LIV SKULLE ENDE SÅDAN KÆRE SØDE CHARLOTT."
|
I dag er Stellas kid Dudly & Dodo 3 måneder gamle. Det er derfor blevet tid til, at Dudly skal flytte hjemmefra. Han blev kort efter fødslen, reserveret af Lene som før har købt geder af os. Hun ønsker at få en ren boerbuk på hendes geder, så der bliver noget størrelse på kiddene. Han vil forhåbentligt leve op til forventningerne, og blive far til en masse dejlige kid. Da Lene er ret så god til at holde kontakten, er vi sikre på, at vi fremover vil kunne følge hans liv tæt. Det er vi jo altid glade for.
"VI ØNSKER DIG HELD OG LYKKE MED DIT NYE LIV OG HÅBER, DU HAR MASSER AF HELD I SPRØJTEN STORE DRENG".
|
Så er der græs i foldene på Friisgaard igen. Al den regn vi har fået den sidste tid, samt at vi har 12 hundyr gående inde hos bukkene, har virkelig gjort meget. Den største af foldene, hvor flokken normalt går, har vi lukket af, så den nu har stået uden dyr i 3 uger. Den bliver åbnet igen, når de andre er færdige hos bukkene.
Vores mere intense overvågning af de højdrægtige Helle og Amanda (billedet) er nu gået i gang. Vi begynder nu også at gå i stalden om natten. De er ret så runde nu begge to og meget spidse omkring krydset. Yverne er fyldte men endnu ikke spændte. Amanda er blevet meget meget kontaktsøgende. Det er en rigtig dejlig ting. Hun har aldrig været bange for os, men plejer normalt ikke at ville have så meget kæl. DET vil hun så sandelig nu SKØNT SKØNT.
|
I dag er vores dyrlæge Inga igen på besøg. Hun har erfaret, at man i England vaccinerer geder mod bluetongue 2 gange med 4-5 uger mellemrum. Det anbefales nu også fra fødevarestyrelsen, da hun ringer derind. Der vil om kort tid komme en pressemeddelelse om det. Inga ringer straks til os, og foreslår revaccination. Det er vi selvfølgelig straks med på. Får som sidst printet en besætningsliste ud, og mens Tommy og Steffen fanger dyrene, stikker Inga hurtigt og øvet. Ingen reagerer på andet end at blive holdt fast. Ikke en bevægelse eller skrig da de stikkes. Bettina streger efterhånden dyrene ud på listen, så vi er helt sikre på, at alle har fået.
Samtidig siger vi god for, at Inga tager et par blodprøver, så vi kan se, om de har dannet antistoffer fra 1. vaccine.
Så ser Inga igen på Charmørs øje. Det er endnu ikke kommet i orden, men hun - og vi - er overbeviste om, at han sagtens kan se med det. Han reagerer, når vi holder en hånd hen ved venstre side af hovedet. Og når han går i folden, så går han med hovedet lige ud og ikke skråt, som man skulle mene, at han ville gøre, hvis han kun kunne se med det højre øje.
Derefter er det tid til kaffe og hyggesnak.
|
I løbet af dagen i går vokser Amandas yver enormt. Vi er så klar over, at læmningen er meget tæt på. Hver time natten igennem går Bettina mere eller mindre i søvne over i stalden og ser til Amanda, men ingen tegn på at noget er under opsejling. Ungerne bliver kørt i skole, og Bettina går i fast rutefart til og fra stalden. Da klokken nærmer sig 10, begynder der dog at ske noget. Amanda slimer en smule, og småsnakker lidt. Bettina henter et par halmballer - den ene til at sidde på, og den anden til at sprede ud i boksen hos Amanda. Formiddagen går, og Tommy - som ellers havde andre planer - kommer hjem efter arbejde, så han er i nærheden, såfremt der skulle opstå problemer.
Eftermiddagen går ligeledes, og Amanda slimer og småsnakker stadig. Ikke antydning af presseveer. Omkring kl. 16.30 bliver vi enige om, at der er noget galt. Tommy må derfor ind og mærke efter. Amanda står flot stille, og ikke en lyd siger hun. Hun er ret snæver, men Tommy kan dog mærke 4 ben.
Bettina får fat i Inga, og da hun er en lille times kørsel herfra, bliver vi enige om, at vi kører hende i møde med Amanda i bilen. Vi mødes hjemme hos Inga privat. Det meste af vejen siger Amanda ikke et ord, men ligger bare stille. Men da vi er tæt på Ingas hjem, begynder Amanda pludselig at bræge højt. Uha hvor har vi det begge dårligt, og bilen kører pludselig lidt stærkere.
Endelig er vi fremme. Inga står allerede klar på gårdspladsen. Hurtigt får vi skydedøren åbnet, og rampen slået ned. Inga kravler om i kassevognen, og mens Tommy holder Amanda, stikker Inga en hånd op i hende. Inga udbryder:"Sikke noget rod der ligger her", og Bettina er ved at gå ud af sit gode skind. "Der er 2 kid på vej samtidig baglæns ud", siger Inga. Hun mærker efter et stykke tid - Amanda siger ikke et kny. Så får Inga trukket et kid ud. Det ligger helt slapt, så det får en ordentlig muletur med et håndklæde, og Bettina hænger det i bagbenene med hovedet nedad, men hun ryster det lidt. Så begynder det at gøre modstand. Næste kid er trukket ud, og Bettina lægger 1. kid og giver nr. 2 samme tur. Imens undersøger Inga, om der skulle ligge flere, men Amanda er tom. Hun får et par sprøjter - for at få livmoderen til at trække sig sammen og mod underlivsbetændelse. Nu er der liv i begge kid, og de begynder at skrige - hvilken dejlig lyd. Vi lægger dem op ved Amandas hoved, så hun kan få lov at undersøge og slikke dem.
Åh hvor der det glædeligt, at hun fik levende kid. Ikke til at bære hvis hun, efter den omgang, ingen kid havde haft at nusse om. Frygten er nu afløst af lettelse og glæde. Da vi har nydt synet lidt, bliver vi nysgerrige efter at se køn på dem - begge er bukkekid. Ingen hvide mavebælter arvet efter mor og ingen hvide sokker.
Vi siger farvel og kører hjem med vores dyrebare last.
Hjemme kommer de alle 3 hurtigt ind i boksen, og kiddene får en pattetår. Kort efter kommer moderkagen. Vi vejer dem til Dumle 3,8 kg. og Daim 3,7 kg. Navnene har Steffen bestemt.
|
Dumle og Daim har det fint. Vi overvåger dem ret nøje, da vi ved, at de har en lille risiko for, at kunne få lungebetændelse pga den strenge fødsel. Kid født baglæns og/eller har ligget længe i fødselsvejen skal der holdes ekstra øje med.
Amanda er alletiders mor. Hun nusser om dem, og når de skal patte, så har hun ret svært ved at stå, da hun prøver på at løfte bagbenet højt i vejret, så kiddet bedre kan komme til. Svært når 2 kid patter, for hun kan ikke kun stå på forbenene.
Vi satser nu på, at bukkene har gjort deres arbejde, og har derfor taget hundyrene fra. De kunne godt have gået sammen en tid endnu, men da vi ikke har marker til at have dem gående ude i hver deres flok, så har de stået inde den sidste måned. Syntes de nu skal ud og have luft, lys og græs.
Skønt at se dem drøne ind på folden, da lågen bliver åbnet. Græsset står højt, og de guffer løs.
Spændende om vi skal sige hurra eller ende med at fortryde vores valg, når de om et par måneder skal skannes, men den tid den sorg.
Helles yver er meget stort og spændt nu, så mon ikke at Bettina skal i stalden hver time i nat og ikke nøjes med hver anden.
|
Natten går og ingen optræk til nogen fødsel. Da morgenen kommer begynder Helle imidlertid at kalde på Amandas små kid, som går i boksen lige ved siden af.
Midt på eftermiddagen læmmer Helle 1 bukkekid og 5 min senere 1 gimmerkid. Heldigvis går denne læmning helt som den skal, og hun har ingen brug for hjælp.
Ret underligt at man, når man sidder og overvåger en ged i fødsel, altid har alle de læmninger som IKKE er gået godt i tankerne. Alle de gode glemmer man, og de er trods alt heldigvis meget i overtal.
Bukkekiddet opkalder Steffen Disco. Han vejer 4,2 kg. Gimmerkiddet syntes Bettina skal opkaldes lidt hen ad hendes mormor Dennise, som vi jo desværre mistede i foråret. Hun får derfor navnet Dennicia. Vejer 3,7 kg.
Vi er glade for at alt er gået godt, men kunne nu godt have ønsket lidt mere farve på kiddene - de er meget hvide.
|
Forskellige personlige problemer i familien har gjort, at vi den sidste tid ikke har fået opdateret her i dagbogen. Vi undskylder til vore trofaste læsere, som har måttet kigge forgæves.
De 4 kid trives, og deres mødre ved ikke alt det gode, de skal gøre for deres kid. Vi har desværre ikke fået givet dem øremærker i endnu, men planen er, at det skal de have i dag.
Aija og Elita er ved at nå sidste del af drægtigheden. De kunne starte læmningerne fra d. 4, så vi er begyndt at holde mere øje med dem. Aija ser slet ikke ud til at være den mindste smule besværet, men Elita ser ret så tung og træt ud. Vi håber, at hun snart får det overstået.
|
Ja vi venter stadig på, at Aija og Elita snart beslutter sig for at komme igang med de læmninger.
De ser nu ud til at have en del mere tålmodighed, end vi har.
I går fik vi begyndt på klovklipningen. Hele besætningen trænger, men vi må tage det over et par dage. Startede først med Aija og Elita, da det er ret svært at skulle klippe klove lige efter, at de har læmmet. Deres kid vil så enten skulle patte samtidig, eller hvis vi tager mødrene ud af boksen, stå og kalde på mor. Dejligt at få det overstået. Derudover fik vi taget på et par stykker mere, og resten skal tages over weekenden. En par stykker har fået Baycox imod coccidier, da de havde dårlige maver.
Endnu har vi rigeligt græs til flokken, og det er derfor kun kid, diegivende mødre, højdrægtige og slagtedyrene der får foder. Resten nøjes med hø.
|
Så slap Elitas tålmodighed også endelig op, eller også var hun træt af konstant at blive forstyrret om natten ved, at vi kom vadende ud for at se til hende og Aija.
Hun læmmer helt efter bogen først en pæn stor fuldfarvet buk og et kvarters tid efter kommer lillebror. Han har et hvidt forben og er i ordets bogstaveligste forstand lillebror. Han er noget mindre. Far er Nygaards Bolivar. Vi giver jodsprit på navlerne og vejer dem til 4,4 kg. og 3,1 kg. Bliver enige om at de skal hedde Don Juan og Donatello.
Denne drægtighed har tæret noget på Elita, så for at skåne hende mest muligt, vælger vi fra start at give lillebror Donatello flaske. Har et kid først prøvet patten, så er det utrolig svært at få dem til at tage en flaske bagefter.
Vi har 1. dags råmælk liggende i fryseren, så det bliver hurtigt tøet og en sutteflaske skoldet. Starter med at give ham 100 ml., og efter kun et par enkelte forsøg tager han flasken. Han har meget svært ved at fatte, da flasken er tom, og patter istedet for så løs på Bettinas trøje og fingre.
Kl. 14 får han igen 100 ml. Da han vejer 3,1 kg, skal han have 150 ml. af gangen, men det er jo ikke så mange timer siden at han fik sidst. Han skal have 6 x i døgnet, og ved at give ham kl. 14, vil det så passe ind i vores dagsrytme med kl. 18, kl. 22, kl. 02, kl. 06 og kl. 10.
|
Vores lille flaskedreng Donatello har hurtigt fået interesse i os og flasken. Vores børn står i kø, for at få lov at give flaske, så det skal de selvfølgelig have lov at prøve. (på billedet er det Magnus)
3. gang vi kommer for at give flaske, rejser Donatello sig op, da vi kommer ind i boksen. Elita og brormand bliver bare liggende og hygger. 4. gang rejser han sig også og begynder at bræge. Da Bettina tager ham op, er han meget ivrig efter at patte på både tøj, kind og hår, mens han bæres ud af boksen. I starten tager vi ham på skødet, når vi giver flaske, da det er nemmest, mens han er helt lille. Senere vil vi lade ham blive i boksen og få stående nede i boksen.
Det sværeste ved at have flaskekid er IKKE at sidde og nusse og kæle bagefter. Han kommer ud, får sin flaske og så hurtigt ind til mor igen. Vil gøre hvad vi kan for ikke at få et kid, som bare skriger og kun vil have menneskekontakt hele tiden.
Vi vil nu gå en del ind i boksen hos dem og udelukkende kæle med Elita og Don Juan i et forsøg på, at Donatello ikke straks tror, at det at høre mennesker og se os kun betyder mad og kontakt. (Det lykkes nok næppe, men skader jo ikke at prøve)
Har snakket med Nygaard, og Teddy er meget interesseret i at købe Don Juan - både pga. hans afstamning og fordi han er helt fuldfarvet m. god fødselsvægt. Så om et par måneder rejser han til den anden ende af landet for at blive jyde.
Desværre bliver vi omkring frokosttid nødt til at kontakte vores dyrlæge. Elita er endnu ikke kommet af med efterbyrden, og hun skal jo nødig ende med at få børbetændelse. Inga fjerner det hun kan, og Elita får så et par indsprøjtninger med antibiotika og så livmoderen kan rense sig og trække sig sammen igen.
|
Vores lille flaskebaby Donatello trives, og Elita har det fint. Tommy giver flaske kl. 06, og ser samtidig til Aija. Hun ser ikke ud til at være i fødsel.
Bettina kører så børn i skole kl. 7.30, og kigger straks i stalden, da hun er hjemme igen kl. 8.00.
CHOK - Aija er i fødsel, og der hænger et hoved samt spidsen af en klov slapt ud af hende.
Bettina skynder sig bare ind til hende - glemt er alt om at vaske hænder og skifte til staldtøj - får en finger ind i munden på kiddet, for at befri det for slim. Hovedet er helt koldt og der kan ikke mærkes bevægelse i munden. Kloven bliver så langsomt trukket frem - det andet ben er ikke at se, og Bettina hiver nu bare i både ben og hoved. Kiddet skal jo ud - dødt eller ej. Løfter det så op i begge bagben, så hovedet hænger nedad. Det får noget af en svingtur/rystetur, da Bettina ikke vil opgive kiddet med det samme. Ingen vejrtrækning at spore, men en masse slim og vand kommer ud af næse og mund. Så lægges det ned i halmen - det ligger slapt på siden. Bettina farer ind efter håndklæder, og gnider det hårdt i meget lang tid. Pludselig begynder det at boble ud af næsen, og kiddet begynder at ralle.
I mellemtiden føder Aija kid nr. 2, og hun tager sig pænt af den, da Bettina jo har overtaget hendes 1. kid. Bettina sørger dog lige for at næse og mund er befriet for slim. Kid nr. 2 er noget mindre, men ser ud til at klare sig fint, så Bettina koncentrerer sig udelukkende om den førstfødte, som er en pæn stor buk. Den ligger stadig slapt på siden, og der kommer et par krampetrækninger fra ham. Han vedbliver dog at trække vejret rallende.
Bettina ringer til dyrlæge Inga. Hun siger, at hun intet kan gøre, men at det er meget vigtigt, at han får masser af varme og bliver gnedet godt. Bettina spørger så, om hun kan give noget imod evt lungebetændelse, men Inga siger, at hun ikke giver forebyggende, men hun vil komme i morgen og kigge til ham.
Aija ser ud til at passe nr. 2 kid - som er en lille buk og får navnet Diego - fint, så Bettina går ind i stuehuset med den førstfødte, så han kan få varme. Han bliver pakket godt ind i badelagen og uldtæppe, og Bettina sidder så med ham i favnen. Fortsætter med at gnide ham på kroppen for at få god varme og blodcirkulation godt igang. Pludselig kommer navnet Dimitri frem i hovedet på Bettina - hvorfra og hvorfor vides ikke, men han bliver så nødt til at hedde Dimitri. Får taget råmælk op af fryseren og tøet i mikroen.
Da klokken bliver 9.30 begynder han at nyse, og så kommer stemmen i gang. Uha pludselig lyder sådan en gang kidskrål bare enormt godt.
Så er det vist ved at være tid til at prøve med flasken. Der hældes 100 ml. op, og efter et par forsøg og kæmpen, lykkes det at få det hele i ham.
Tommy kommer hjem fra arbejde, og går straks over for at se til Aija og det andet kid. Han står op og Aija nusser ham. Tommy tjekker vokspropper - hvilket Bettina desværre har glemt i forvirringen -  fyy Bettina skam dig (hvilket hun også gør - meget endda, men var nok lidt i chok). Tommy prøver så længe og med stor tålmodighed at få Diego til at patte, men det har han bestemt ikke lyst til. Tommy kører til lægen med Steffen, og imens prøver Bettina at lokke/presse Diego til at patte. Når han endelig virker interesseret, så sparker Aija ham væk. Dimitri ligger på et tæppe inde på gulvtæppet i stuen og med et uldtæppe godt omkring sig. Endnu har han ikke været oppe og stå på sine ben. Diego bliver så tilbudt flasken, men det vil han bestemt heller ikke.
Da klokken bliver 15, lykkes det Dimitri at komme op og stå på alle 4 ben for 1. gang.
Bettina vejer så kiddene - Dimitri 4,5 kg. og Diego 3 kg., og nu kommer Dimitri ud til sin mor igen. Ret spændende om Aija vil have noget med ham at gøre. Hun snuser lidt til ham, men virker ikke synderligt interesseret i ham. Hun virker dog ikke gal på ham, men accepterer bare at han er der.
Bettina tager så Diego ind i huset fast besluttet på, at NU SKAL han altså have noget mad, for ellers dør han. Først bliver 50 ml. hældt i flasken, og efter et kvarter får han spist det. Så hældes endnu 50 ml. op, og denne gang tager det kun 10 min., før det er spist. Så kommer han igen ud til mor, som i mellemtiden har haft fred til at lære hendes førstfødte lidt at kende.
Så skal Dimitri igen have mad - han sluger 150 ml. med det samme. Sidstemand på flasken er Donatello som også sluger 150 ml.
Så dejligt at de begge - indtil videre - har overlevet. Er dog noget nervøs mht. lungebetændelse. Krydser både fingre og tæer for at de bare vil trives.
Så blæse være med, at vi nu får 3 flaskekid.
|
Lige et billede af Dimitri som putter på et tæppe inde i stuen under Bettinas uldtrøje.
|
Alle vores nyfødte kid lever og har det godt. Vores dyrlæge var lige herude i går, og hun var godt tilfreds med dem og ikke nervøs. (Det er Bettina nu lidt alligevel. Har endnu ikke glemt den dramatiske fødsel).
Der er ingen rallen at spore i vejrtrækningen, de står ikke og skutter sig, og de spiser alle fint. Deres afføring er også helt normal, så måske Bettina snart kan begynde at slappe lidt af. Alle 3 flaskekid får mad hver 4 time, og Donatello og Dimitri spiser hver 200 ml. pr. gang. Diego, som er lidt mindre, får 150-175 ml. pr. gang, og for det meste spiser han helt op.
Bettina må desværre erkende, at hun er blevet dybt forelsket i Dimitri. At se ham uden den mindste tegn på liv, og gennemgå kampen for at få ham igang igen - det har knyttet dem begge tæt til hinanden. Han tror helt sikkert, at Bettina er hans mor, og skriger så snart han ser og hører hende. Det kan jo ikke være anderledes, når han, de første 7 timer af sit liv, kun var sammen med Bettina. I nat da vi er ovre og give flasker, da tager Bettina pludselig sig selv i at blive jaloux, da Tommy vil give Dimitri mad - så er den altså ved at være gal.
Aija vil stadig kun acceptere Diego som sin søn, men hun lader dog Dimitri være hos dem i boksen. Begge kiddene ligge tæt sammen under varmelampen, som Tommy har sat op til dem. Så kontakt får Dimitri dog.
Elita fik en gang antibiotika mere af dyrlægen i går, og skal have endnu en gang i morgen. Hun ser nu ud til at have det helt fint, men vi vil gerne være helt sikre.
Dodo blev 4 mdr. i går så hun blev selvfølgelig vejet. Vægten siger 26 kg.
|
Vi sætter i dag øremærker i Aija og Elitas kid. Det er bare med at få det overstået, for det er lige frygteligt hver gang. Det er ihvertfald en ting, som aldrig bare bliver en vane.
Bagefter beslutter vi os for, at de skal en tur ud i det gode vejr. Vi lukker altid ud 1. gang, når det er fint vejr, og vi har tid til at blive hos dem. Det beroliger både os, mødrene og kiddene - tror vi. De er ude i en lille time, og sikke de alle 4 kan springe og løbe rundt. Dimitri er nu mere interesseret i bare at få kontakt hos os, end i at løbe rundt og undersøge omgivelser og de andre kid.
Efter en times tid bliver de trætte, og Diego lægger sig ved Bettinas fødder for at sove. Tommy tager Donatello på skødet, og hurtigt forsvinder han også ind i drømmeland. Vi bærer så kiddene ned i stalden igen, og deres mødre følger pænt efter.
Før de lukkes i boksene, vejer vi dem lige, for at følge deres tilvækst.
- Ifølge Landscentrets hæfte Tal om får og geder, er den gennemsnitlige tilvækst på Boerkid fra 0-2 mdr. 204 gr. pr. døgn.
Vi starter med Elitas kid, som i dag er 1 uge gamle.
DON JUAN (fødsel 4,4) vejer nu 6,4 kg - tilvækst pr. døgn 285 gr.
DONATELLO (3,1) nu 5 kg. - tilvækst 271 gr.
Aijas kid er nu 5 døgn gamle.
DIMITRI (4,5) nu 5,6 kg. - tilvækst pr. døgn 220 gr.
DIEGO (3,0) nu 4,4 kg. - tilvækst 280 gr.
Det ser jo ganske pænt ud - så skidt være med at vækkeuret ringer midt om natten, for at vi skal i stalden og fodre vores flaskekid.
|
Så er dagen kommet, hvor vi skal have 3 nubisk-kombi kastrater til slagter. Vi har brug for pladsen, og de vokser ikke rigtigt, som vi kunne have ønsket os. Så vi har besluttet, at det ikke kan betale sig at vedblive at fylde foder på dem. De blev ikke vaccineret mod Bluetongue, da vi allerede der vidste, at de snart skulle til slagter. Lovgivningen siger, at dyr der skal slagtes før 26/10-08 ikke behøver blive vaccineret.
Tommy kører, som altid, selv dyrene ned til slagteren.
|
De sidste 2 nætter har flaskekiddene sovet godt, når vi kl. 02 er kommet i stalden for at give flasker. De er først vågnet, når vi er begyndt at snakke eller åbne lågen til boksen.
Derfor har vi taget beslutningen om at springe natflaskerne over. De drikker nu også 250 ml. pr gang, så vi nøjes med 5 måltider i døgnet.
Imidlertid kan Bettina ikke klare, at de skal gå fra kl. 22 til kl. 06 uden mad, så vi har ændret lidt på tidsplanen.
De får nu kl. 05, 9,30, 14, 18,30 og kl. 23.
I morges kl. 5 var der stadig ro, da vi kom i stalden, til trods for at der var gået 6 timer siden sidste måltid. Så vi er vist ikke så onde, som Bettina føler sig.
Spørgsmålet er så, om de opdager os, når vi fra i aften skal til at kigge til Estrid om natten. Hun kan læmme fra i morgen, så helt undgå at komme i stalden om natten - det kan vi bestemt ikke. Vi håber, at denne læmning går som den skal, og at vi får mindst 1 gimmer fra hende.
Men med 20 kid i år og kun 6 deraf er gimmere, så er sandsynligheden jo ikke stor. Håbet har man imidlertid lov at have.
|
Tøndemor Estrid trisser stadig rundt med hendes enorme vom. Utroligt at hun i det hele taget kan følge med de andre på fold om morgenen. Hun er i sig selv en meget stor ged, og med hendes nu enorme omfang, da er hun næsten lige så bred som hun er lang. Det er bestemt ikke hende, man skal stå i vejen for, når hun skal ind eller ud af døren eller lågen. Hun ligger meget oppe på folden og spiser. Og det kan vi jo godt forstå med de små ben til den enorme kropsvægt.
Skulle dog ikke undre os, om hun trods størrelsen kun kommer med 1 kid.
Vi har ofte haft meget store drægtige dyr, som kun er kommet med et enkelt kid, og andre som ikke har særlig megen fylde, ja de smutter lige 3 stks kid ud.
Det er jo altid spændende, men faktisk ville det nu være rart på forhånd at vide, for det handler jo bla. om, at moderen får den rette mængde foder i drægtigheden. Og så er det jo ikke lige meget om der er 1 kid eller der er 3 kid.
En anden ting er, at du ikke aner, hvornår læmningen er slut, når du ingen anelse har om, hvor mange kid hun kommer med. Du skal derfor være endnu mere opmærksom på læmningen og moders små signaler/velbefindende.
Vores plan er derfor stadig, at vi vil have scannet vores hundyr senere på året. Så kan vi også hurtigt få sat de damer, som evt er gået tomme til buk på ny.
Vi kan ikke få scannet når som helst, da den mand som kører rundt til besætninger og scanner, kun er i Danmark i enkelte uger sidst på året.
|
Det er vist ingen hemmelighed, at vores dreng Steffen på 12½ år er fuldstændig lige så gedetosset som hans forældre er. Han har længe ønsket sig hans egen røde gimmer. Hun må imidlertid ikke være i familie med nogle af vores. Ja ja børn ved godt, hvad de vil have.
Da vi i juli måned er på besøg hos Peter Urban i Lellinge for at kigge efter ny avlsbuk, får Steffen øje på den kønneste lille røde gimmer. Hun bliver så reserveret, da hun endnu ikke er gammel nok, til at blive taget fra sin mor.
I dag er den store dag så kommet, hvor han kan hente hende hjem.
Lidt synd at hun skal rejse alene, men der er ikke flere røde dyr til salg på nuværende tidspunkt, og vi har nok forædlede hundyr.
Hun er født i maj måned, har et S-index på 114, og er efter 2 forædlede forældre.(jubii nyt blod til de fuldfarvede)
Da Peter ikke bruger at navngive sine dyr, står det Steffen frit for at finde på navn til hende. De sidste 14 dage har han derfor gået i tænkeboks, og beslutningen er blevet til ALICIA.
|
I løbet af dagen i går vokser Estrids yver en del. Hun bliver mere stille - står eller ligge sammen med de andre på folden, men græsser slet ikke. Hun slimer en smule, og vi bliver enige om, at vi skiftes til hver time at gå i stalden i nat.
Jo den er god nok - først på morgenen begynder hun at småsnakke og med mellemrum krumme sig sammen. Bettina når lige at få kørt unger i skole og hjem igen, før presseveerne sætter ind.
En halv time med presseveer går, og kun spidsen af en stor klov kan anes. Bettina ringer til Tommy, som er på arbejde, og han skynder sig hjem. Han når kun ind i indkørslen, så får Estrid alligevel selv presset kiddet ud. Det er et flot stort forædlet kid - og Bettina bliver enig med sig selv om, at det ikke kan betale sig at kigge efter køn, da det med garanti er et bukkekid.
Tommy kæler og snakker med hans elskede Estrid, og derefter kigger han på kiddet. Det er som ventet en buk. Han har enormt lange ører - som sin mor, og da hans navn skal starte med D, ja så er det oplagt at kalde ham Dumbo. Hans far er Nygaards Blas.
I løbet af eftermiddagen beslutter vi, at vi hellere lige må få vores dyrlæge til at se på Estrid. Hun virker ret mut, og har også blødt en del. Pga Dumbos størrelse kan hun være bristet. Vi frygter også, at der måske ligger endnu et kid i hende, og det er grunden til hendes triste humør.
Som så ofte før, kører vi til Ingas bopæl.
Inga mærker godt efter, og heldigvis føles Estrid tom og normal. Hun er også allerede begyndt at trække sig fint sammen. Inga tilbyder hende et par æblebåde, men først da Tommy tager dem i hånden, vil Estrid spise dem. Ja Tommy og Estrids forhold er noget specielt. Derefter får Estrid en gang smertestillende og antibiotika. Vi holder selvfølgelig ekstra godt øje med hende den kommende tid.
|
Estrid har det meget bedre i dag. Hun spiser også sin mad med hendes normale appetit. Gumler hø/halm og virker igen nysgerrig og opmærksom på, hvad der ellers foregår i stalden.
Dumbo er utrolig aktiv. Det er ikke meget han sover, når man tænker på hans alder. Han er oftest at finde med Estrids pat i munden, så ikke nok med han har arvet sine ører efter sin mor, han har vist også arvet hendes appetit.
Det har været rigtig skønt at kunne sove en hel nat, og vi venter nu ikke kid igen før sidst i december. Så nattesøvn får vi forhåbentligt igen de næste par måneder.
Chikeline har lige været i brunst igen, så hun er atter sat til Ivar. Forhåbentligt er der gevinst denne gang.
|
|
Alle trives og har det godt. Vores flaskekid skal fra i morgen til kun at have 4 måltider i døgnet. De vil så ved hvert måltid få 300 ml.
Et par gedeavlere har i dag været på besøg for at se vores bukke. De ønsker at leje en avlsbuk, og kunne selvfølgelig så godt tænke sig at se, hvilke vi havde, før de bare reserverede.
En rigtig god ting at sætte sig ind i, hvad man vil avle på. Det gælder afstamning, udseende, sind og evt andet afkom efter bukken. Godt avlsarbejde kræver et godt forarbejde.
|
I dag skal Ivar afsted på ferie. Han er udlejet til Joan Thorlin som har en besætning ca. 20 km. herfra, og som ønsker lidt blodfornyelse i avlen.
Ialt 10 boergeder venter med længsel på hans komme.
Vi kører ham selv derned, og starter med at se hele besætningen på omkring 65 boergeder. Efter en del kiggeri og snakken kommer Ivar ud af bilen, og bliver sat ind til de ventende damer. Sikke han med det samme kan gøre sig til.
3 damer vimser med det samme rundt foran ham, og ikke lang tid går, før Ivar starter sit arbejde, som han bliver betalt for.
Sikke et paradis for Ivar - han kommer vist ikke til at savne Tommys nusseri de næste 30 dage. Han bliver travlt optaget.
I besætningen findes 1 fuldfarvet boerged på 2 år. Ejer ønsker at få en fuldfarvet buk på hende, men har ikke plads til at have flere bukke med damer gående nu. (Har med Ivar 4 bukkehold).
Ender med at vi aftaler, at Joan kan få hende herud, når sundhedsdokumentet er hjemkommet, og vi kan så lade hende gå i boks sammen med en af vores fuldfarvede bukke. Beslutningen bliver Yggdrasil Sejr. Aftaler at får de sammen en fuldfarvet gimmer, så er vi interesseret i at købe.
|
Flaskekiddene er nu nede på 3 flasker i døgnet. De har så fri adgang til kidskjulet, hvor der hele tiden står Danko. Alle 4 har nu fundet ud af, at det sagtens kan spises.
Vores "lille" store Camille er nu sat til buk. Vi vil gerne, at hun får kid 1. gang, når hun er tæt på de 2 år. Hun er imidlertid fra Juli, og det er ikke et særlig godt tidspunkt for os, at skulle have kid på. Der er bla. Landsskue, og det vil kræve en del mere fra vores dyrepasser, hvis vi også vil have opsyn hver anden time om natten hos en evt. højdrægtig Camille. Derfor er beslutningen blevet, at hun er sat til buk lidt tidligere, end vi normalt ville gøre.
Valget af buk er vores egen Charmør. Begge er fuldfarvede ud af forædlede dyr, så det er jo vældig spændende, hvad de sammen vil give.
|
I dag har vi haft besøg fra Falster.
Pr mail har vi et par gange skrevet sammen med dem, og de ønsker at se vores besætning og staldforhold. De har selv en lille besætning af Boergeder.
Alletiders dejlige mennesker som har lavet en hel udflugt ud af det sammen med deres datter og naboer (som ofte er fodermestre og gedepassere). De medbringer både hjemmelavet æblekage og kaffe. Ydermere har de taget hjemmeavlet honning med som tak for fremvisningen. Sikke en dejlig ting men vi behøver nu ikke gaver for at fremvise vores besætning - det gør vi meget gerne, da vi selvfølgelig er stolte af vores dyr, og en snak om geder er jo altid skønt.
Vi ber bare om, at folk - som her - aftaler tid først.
|
|
Vi samlede forleden gødningsprøver ind - Tog fra kid, ung, gammel, buk og gimmer - ialt fik vi fra 7 dyr. Afventer nu at få svar, så vi evt kan få behandlet, før vores dyr ender med at komme i dårlig trivsel og komme til at se usle ud.
Regner med at vi sikkert nok skal give mod både orm og coccidier, når vi nu har så lidt jord. Det er netop en af grundene til, at vi mindst 2 x årligt indsamler og får undersøgt gødningsprøver. Det koster alt for meget i sidste ende bare at lade stå til, frem for at behandle i tide.
Desværre har vi af personlige årsager været for sent ude mht at få bestilt tid til scanning af vores hundyr. Det er trist, men både vi, vores hundyr og kid har jo i de tidligere år overlevet uden, så det gør vi nok også denne læmmesæson.
Nu er vi imidlertid skrevet op i deres database, og de kontakter os så selv næste år.
|
|
I går ringer vores dyrlæge. Svaret fra laboratoriet er kommet. Overraskende nok er der kun 1 der har så mange orm, at det er behandlingskrævende. De andre er nede i så små doser, at de ikke skal have ormekur i denne omgang. De trives også, har pæn afføring og ser fine runde ud med pæn pels (ja okay den uldne vinterpels må vi jo leve med).
Den ene som kræver behandling er begyndt at tabe sig og har for nylig haft diarre. Vi ville derfor have været noget overrasket, hvis det havde vist sig, at han ikke havde orm. Coccidier har de i små mængder. Vi giver de små kid, og den buk som er begyndt at tabe sig, en gang Baycox.
Så har vi 4 kid som nu er blevet 2 måneder. De bliver vaccineret mod clostridier og derefter vejet.
DUMLE: fødsel 3,8 kg. nu 16,4 kg.
DAIM: - // - 3,7 kg. - // - 17 kg.
DENNICIA: - // - 3,7 kg. - // - 16,3 kg.
DISCO: - // - 4,2 kg. - // - 19,1 kg.
|
Vi er nu gået i gang med at søge om tilladelse til eksport. Har fået henvendelse fra Tyskland om køb af en af vores bukkekid.
Tidligere på året kom der henvendelse fra Norge, men den gang havde vi ikke overskud til ansøgningen pga Landsskue og Tommys operation. Måtte da derfor sige nej. Men vi lukker jo bare for os selv i muligheden for at sælge og blive et kendt navn. Så nu skal det være.
Det er noget af en jungle at finde ud af, hvordan en sådan bliver tilkendt.
Ringer til vores fødevareregion i Ringsted, som først ikke aner noget om eksport. Endelig får vi fat i en som kan fortælle, at vi skal sende en skriftlig ansøgning og kontakte DAKA, da der skal foreligge bevis på, at alle vores døde dyr er afhentet af dem. Samt at alle over 18 måneder er testet for scrapie.
Ringer til DAKA men det har de slet ikke noget med at gøre. Det er fødevareregion Nord, som foretager prøverne.
Ringer så til fødevareregion Nord som slet ikke fatter, hvorfor vi ringer til dem, når vi ikke hører til deres region. De lover dog at undersøge, hvordan vi kommer videre, og vil så ringe tilbage.
Får opringningen og beskeden om at det udelukkende er vores egen fødevareregion som skal kontaktes. Vi skal til dem sende kopi af vores besætningslister 3 år tilbage, så kan de se, hvilke dyr, der er afhentet hvornår og hvor gamle de har været. Det er så op til dem at indhente testresultaterne.
Så nu er vi tilbage, hvor vi startede opringningerne.
Bukkekiddet skal, efter købers ønske, være afhornet, så vi har også kontaktet vores dyrlæge. Det skal gøres hurtigst muligt, da det er en del nemmere og bedre for dyret, mens han er lille.
Valget er blevet Donatello, og han er født d. 13/9.
|
Vækkeuret ringer kl. 5.00.
Vi skal i dag på kursus i Vejle som afholdes af BID. Forinden skal vi jo lige sørge for vores flaskekid, selv at blive færdige og få hentet vores store datter, som har lovet at passe søskende og dyr. Rigtig dejligt at hun - som altid - har lyst til det. Ellers var det ikke muligt for os at tage afsted en hel dag.
Vi ankommer ved Vejle bibliotek kl. 9.40, så har lige 20 min til gedeævl med de andre medlemmer, før kurset går i gang. Vi er ialt 14 medlemmer, og vi kender de fleste.
Dyrlæge Svend Bek Pedersen fortæller først om Bluetongue, da det jo er ret så aktuelt, og det fortsat indeholder en masse ubesvarede spørgsmål.
Derefter går han over til kursets egentlige program.
Vi starter med at få at vide, hvor vigtigt det er, at man køber/udvælger gode sunde avlsdyr. At bukken tegner sig for 50 % af hele flokken, så han er enormt vigtig for et godt avlsarbejde. Det er for de fleste en stor overraskelse, da mange jo bare bruger en hvilken som helst buk, de nu lige kan låne eller købe til ingen penge. Disse er der som regel ingen oplysninger om (sygdomme han har/haft, hvornår er han orme- parasitbehandlet sidst, afstamning som bla. er vigtig for at vide, om der er arvelige sygdomme, hvilket afkom laver han, hvilken tilvækst har de osv.) Det kan hurtigt blive dyrt i sidste ende at ville spare til at begynde med.
Vi hører om sygdomme og problemer forbundet med drægtighed, og Svend fortæller om aborter og grunde dertil.
Derefter er vi nået til læmninger og kidpleje. Vi hører om råmælkens betydning, svage kid, sondegivning, jodsprit på navler og øremærker.
En gennemgående tråd i alt dette er GOD HYGIEJNE. Jo renere du holder stalden og gedernes omgivelser, jo bedre har du forebygget mange problemer og sygdomme.
Det har været alletiders kursus, og vi er igen meget glade for, at vi er medlemmer af BID (Boergeder i Danmark), som afholder så mange lærerige og nyttige kurser for medlemmerne.
Vi har godt nok langt at køre, og det koster en del i transport, men hvis vi, med dette kursus, har fået en viden der gør, at vi bare 1 gang kan undlade at tilkalde dyrlægen, så er transporten jo allerede tjent ind. En anden ting er, at vi føler et enormt ansvar overfor de dyr, som vi har anskaffet os, og vores samvittighed har det bedst med, at vi gør, hvad vi kan, for at vide og lære så meget som vel muligt til den daglige røgt og pleje. Det kommer vores dejlige dyr tilgode.
En sidste ting er det sociale med de andre gedeavlere. Det er for os også meget vigtigt. At få en snak udelukkende om geder og udveksle erfaringer med andre som er lige så gedetossede som en selv - DET ER BESTEMT OGSÅ GULD VÆRD.
Til sidst et lille råd til dig: Se at få meldt dig ind i BID. Det er meget lærerigt og utrolig hyggeligt.
http://boergoat.dk/
|
Vi har lavet aftale med vores dyrlæge Inga i dag, da Donatello jo er bestilt til Tyskland, og køber ønsker ham afhornet. Det er nu ikke lige noget, som Bettina er ret glad for. Aftalen er så at Inga først kommer, når Tommy er kommet hjem fra job.
Donatello kommer op i favnen hos Tommy, og Inga blander forskelligt bedøvende til ham. Hurtigt forsvinder han ind i drømmeland, og Tommy lægger ham på det hjemmebyggede operationsbord. Han får en sprøjte med smertestillende og der lægges lokalbedøvende rundt om hvert horn. Bettina flygter, mens Inga og Tommy får klaret, hvad klares skal. Derefter får han en modgift mod bedøvelsen, og et øjeblik efter begynder han at komme til sig selv. Da han igen er i stand til at stå på benene, kommer han ind i boksen til hans mor og bror. Han prøver dog konstant at klø i sårene med det ene bagben eller mod rækværket, så vi bliver med Inga enige om, at det nok er bedst, at han bliver overvåget nøje de første timer. Han kommer derfor med ind i køkken og spisestue. Vi bliver dog nødt til hele tiden at følge efter ham, for at forhindre ham i at klø. Bettina kommer i tanke om, at vi da har en skærm fra en af hundene, da den blev steriliseret, og den skynder Tommy sig at finde frem fra loftets gemmer. Da Inga har fået en kaffetår og forsikret sig om, at Donatello igen er frisk, siger hun farvel. Vi aftaler, at vi snakkes ved en af de næste dage, da det er muligt, at han skal have endnu en sprøjte med smertestillende. Foreløbig er han dækket ind de næste 3 døgn.
Sikke en dag for Donatello - først at blive bedøvet og få skåret hornene af - derefter at komme ind i stuehuset - og sidst at få skærm på. Han banker selvfølgelig på allesteder, så de første timer bliver han inde hos os. En blok halm kommer også ind i huset, og selvom han har skærm på, så kan han heldigvis godt spise det.
|
Omkring kl. 18.00 i går havde Donatello ikke længere lyst til at klø/gnide sår. Da han havde spist både flaske, kraftfoder og halm, besluttede vi -efter en times tid uden skærm på - at det vist var ved at være forsvarligt, igen at lukke ham ud i stalden til hans mor og bror.
Tommy blev hos dem et godt stykke tid, og heldigvis lod det til, at han havde glemt alt om, at han ikke længere havde horn. Ikke en eneste gang forsøgte han at klø sig. Han og brormand fandt snart deres foretrukne sovehjørne og puttede sig godt hos hinanden.
Et par gange i løbet af natten var Tommy lige ude og tjekke, men alt så meget fint ud. Ingen væske eller andet omkring og i sårene.
I løbet af dagen i dag er der heller ingen problemer. Vores dyrlæge ringer og hører lige til patienten. Rigtig dejligt at vi har så omsorgsfuld en dyrlæge.
|
D. 19/10 havde vi besøg af Nina og Søren fra Falster.
I dag er vi så inviteret over for at se deres Boergeder. Et par skønne timer går i dejligt selskab, hvor vi ser og snakker geder. De er nye medlemmer i vores Boerforening BID, og Søren var også med på kurset, som lige har været afholdt i Vejle. Rigtig dejligt at vi nu er flere avlere fra Lolland og Falster.
Vi snakker, og hurtigt er der gået 3 timer. Sådan går det jo ofte, når man hygger sig og har fælles interesse.
De ønsker at leje en avlsbuk, og efter nærlæsning af stamtavler bliver vi enige om, at Jakob er det bedste valg til deres besætning.
På lørdag skal han derfor på en lille ferie til Falster.
Meningen var ellers, at vi selv skulle bruge Jakob nu til en af vores geder, men det må så vente, til han kommer tilbage fra ferie.
|
Vi er i dag utrolig kede af det.
I aftes giver Tommy flasker kl. 22.00, og alle trives og har det godt.
Til morgen kl. 6.00, da Tommy kommer i stalden, kommer kun 2 af flaskekiddene farende. Donatello bliver liggende inde i boksen. Tommy får ham op og stå, men han har ikke spor lyst til flasken. Viser tydelige tegn på at have det meget dårligt.
Vi tager så hans temperatur - den viser 36,4 gr.
Noget er helt galt, for den normale temperatur ligger på ca. 39 gr.
Vi giver ham 10 ml. B-coplex som hjælper mod B-vitamin og Thiamin mangel. Ikke at vi tror, at det kan være det, men det skader ihvertfald ikke. Og vi føler at vi prøver at gøre noget, mens vi venter på, vi får fat i dyrlægen. Kl. 8.00 ringer dyrlægen (hun kunne se, at vi har haft ringet). Hun har fri i dag, men vi aftaler med hende, at hun vil være på klinikken kl. 9,15, hvor vi så skal møde med Donatello. Imens ligger han inde i stuen på et tæppe nær brændeovnen. Kort før vi skal køre, udånder Donatello.
Ringer til dyrlægen og siger, at vi meget gerne vil have ham obduceret.
Han bliver åbnet, og det er tydeligt, at der er noget galt med hans tarme. De er helt lillafarvede - skal normalt være svagt lyserøde. Der udtages en smule urin og den stripses. Den viser ingen tegn på clostridier. Da det er gået så enormt stærkt er det ellers vores 1. mistanke på trods af, at vi vaccinerer imod det.
Vi beslutter sammen med Inga, at hans organer bliver sendt til undersøgelse på Seruminstituttet.
Håber at de kan give os et klart svar på, hvad han præcist er død af.
|
|
Nu er det tid til igen at finde vægten frem og vaccinere for 1. gang imod clostridier.
Elitas og Aijas kid er nu 2 måneder gamle.
DON JUAN: fødsel 4,4 kg. nu 19,8 kg.
DIMITRI: -//- 4,5 kg. -//- 18,3 kg
DIEGO: -//- 3,0 kg. -//- 18 kg.
Har givet køberen af Donatello den triste besked, og hun ønsker så i stedet at købe Diego.
Vi afventer imidlertid med at afhorne ham, til han er vaccineret 2. gang imod clostridier. Vil også meget gerne have en forklaring på Donatellos død først.
|
Vores dyrlæge ringer og fortæller, at hun hare snakket med seruminstituttet. De er noget målløse over Donatellos tarm. De har aldrig tidligere set noget lignende.
De kan intet finde, der tyder på clostridier, så den teori må vi nok slå ud af hovedet.
Vi er ellers blevet så meget klogere nu, at vi har fundet ud af, at flaskekid (hvis de får pulvermælk) IKKE er dækket ind de første måneder imod clostridier på trods af, at deres mødre er vaccineret 1 måned før læmning. At de har fået råmælk det 1. døgn giver dem ikke antistoffer nok. Så når de er en lille uges tid gamle og er i god trivsel, skal flaskekid vaccineres 1. gang.
Seruminstituttet arbejder videre med undersøgelserne, og et skud i tågen er nu, at det måske er salmonella, han er død af.
Donatellos bror Don Juan har i dag diarre, men han virker på ingen måde påvirket af det. Vi tænker straks coccidier, og selv om han sidst d. 25/10 har fået Baycox, så får han lige en gang mere.
For en sikkerheds skyld aftaler vi med dyrlægen, at vi kommer ned med ham. Han får så en gang bredsprektret antibiotika og en sprøjte som skal forhindre forgiftning i tilfælde af, at det skulle være salmonella.
|
Don Juans afføring er her til morgen helt normal igen - sikke en lettelse.
Vi kan også fastholde vores aftale i dag om udlejning af Jakob, da vores bukke går i laden, og derfor er isoleret fra geder og kid. Havde de gået i samme stald, så havde vi lige afventet svar på, hvad Donatello døde af, i tilfælde af at det var noget smitsomt.
Jakob bliver læsset, og vi kører til Falster. Søren og Nina er nogle rigtig søde mennesker, som vi er meget glade for at have lært at kende. De ved ikke alt det gode, de skal gøre for både mennesker og dyr. Vi er helt trygge ved at overlade Jakob i deres varetægt den næste måned. Nu krydser vi bare for at alle 6 hundyr bliver drægtige, og læmningerne glider helt uden problemer.
|
|
Så er det slut med damebesøg for Sejrs vedkommende og hyggeferie for Ivar. I dag skal den fuldfarvede ged hjem til Stokkemarke igen og Ivar skal retur til Friisgaard.
Ivar har været udstyret med bukkesele, og alle 10 hundyr er godt farvet ind, så han har været på dem alle. Håber at der så også er gevinst hos dem allesammen.
|
Ja nu blev Rom jo ikke bygget på 1 dag, og her sker alt ofte i et andet tempo, end vi oprindeligt havde regnet med.
Først på året købte vi en silo til at opbevare vores kraftfoder i, men først nu er den kommet op. Det blev besluttet, at den alligevel ikke skulle stå det sted, som vi først havde regnet med. Det er bedre og mere praktisk, at den står i et hjørne af laden, hvor alle vores handyr går. Vi behøver jo ikke gå længere end højst nødvendigt.
Skulle uheldet en dag være ude, og en af bukkene slipper ud, så kan de alligevel ikke komme til foderet.
Tiden er kommet, hvor vi skal til at give kraftfoder. Foldene er nu kun til at få luft og motion på - græs skal vi se langt efter. Da vi får 3 tons leveret af gangen, så var det med at få siloen samlet i en fart. Det er bestilt til levering en af de kommende dage.
|
Stadig er der ikke noget svar på, hvad Donatello døde af.
Seruminstituttet kan nu, foruden clostridier, udelukke salmonella. De tænkte så på orm og coccidier, men der var heller intet at komme efter, så det er heller ikke det.
For dem er det et ret spændende projekt, så de vil meget gerne fortsætte deres undersøgelser.
Vi syntes nu ikke, at det er særligt spændende, men er selvfølgelig meget interesserede i, at de finder et svar. Uvidenhed er altid værre end alt andet.
|
Vi har nu fået sat enkeltbokse op igen. De hundyr, som har gået ved buk i sommers, kan nu starte læmninger om en måneds tid, så de skal i god tid vænne sig til de nye bokse og også langsomt sættes op i foder.
Et par af hundyrene har desværre været i brunst igen, så de har haft herrebesøg en gang mere.
De andre går vi nu nøje og studerer og mærker yvere på - spændende om de alle er drægtige, eller vi har overset/hørt deres brunst. Nogle hundyr opdager man næsten aldrig være i brunst, andre kalder højt, slimer og hæver op ved kønsåbningen samt "logrer" vildt med halerne.
Et par af dem, er vi imidlertid helt sikre på, er drægtige.
|
Atter tilbyder 2 af vores store børn at være børne- og dyrepassere, så vi kan rive en hel weekend ud af kalenderen udelukkende til gedeævl.
Vi er meget taknemmelige og utrolig glade for, at de bruger en hel weekend her på gården - Tusind tak unger.
Vores fantastiske gedeavlerforening BID (Boergeder i Danmark) afholder julefrokost i Randers hos Hanne & Svend (Højbergs geder). Masser af dejlig mad og skønt selskab, det kører vi gerne langt for.
Et par hyggelige timer går og gæt hvad det store samtaleemne er............
Ja helt rigtigt GEDER, GEDER OG ATTER GEDER.
Ret ærgerligt er det dog for alle de medlemmer, som IKKE havde tilmeldt sig. De har virkelig snydt sig selv.
Efter julefrokosten kører vi med Teddy og Ann-Britt (Nygaards geder) op til Hobro, hvor vi overnatter på Nygaard.
Som det allerførste farer vi selvfølgelig straks i stalden, for nok er Teddy & Ann-Britt samt lille My skønne og dejlige mennesker, men de er nu ikke lige så kønne at kigge på som deres geder.
Efterfølgende står den på gedeævl og kaffedrikning til langt ud på aftenen, før vi til sidst må overgive os for trætheden og sige godnat.
|
I dag er det Teddys fødselsdag hurra hurra hurra.
Vi ser det som en stor ære, at vi må være med til at fejre dagen sammen med ham. Starter med morgenbord, gaver og fødselsdagshygge. Lidt senere kommer de første gæster, og stadig er der gang i gedesnakken.
Klokken 14 kommer Carl Williams som skal ultralydsscanne deres hundyr for drægtighed. Det er dejligt at få hilst på ham, for det er ham, vi selv skal have besøg af næste år. Det er ret spændende at overvære. Og stor respekt for at han kan se noget på den skærm. Vi syntes det er ret umuligt at se noget som helst.
Hurtigt derefter siger vi farvel og tak for alletiders dejlige weekend og skynder os nedover.
Vel hjemme venter børnene med flot dækket bord og hakkebøffer, så efter et hurtigt besøg i stalden, er det bare at sætte sig og nyde børn og mad. Føler os lige nu som de heldigste mennesker - en skøn weekend rigere og med de dejligste og dygtigste børn.
|
Vi tager atter en tur med færgen over til Langeland.
Vi skal til Fyn nærmere bestemt Svendborg for at aflevere Blas. Han skal rigtigt til at arbejde nu - hele 4 besætninger skal fremover bruge ham som avlsbuk. Ingen af dem har buk i forvejen. Er sikre på at Blas ikke har det fjerneste imod udelukkende at være omgivet af damer.
Han skal til at begynde med bo hos Klaus og Inge Hjorth-Westh Holm. De har 4 fuldfarvede hundyr som straks forsøger at skabe kontakt til Blas, da han kommer ind i boksen til dem. Vi kører derfra med god samvittighed og overbeviste om, at Blas også fremover vil få det godt.
Vi er blevet lovet billeder af de kommende kid fra ham, og det glæder vi os meget til.
Alligevel kniber Bettina dog et par tårer, da Blas har været hos os længe, og var vores 1. fuldfarvede buk. Alletiders skikkelige og tillidsfulde buk som kan gå i spænd med alle - både store og små bukke. Vi har desværre bare ikke plads og økonomi til at have dyr gående udelukkende til pynt og kæl.
Rigtig dejligt at andre kan bruge ham og vil give ham et godt liv.
"RIGTIG GOD FORNØJELSE MED DIT NYE LIV BLAS."
|
Vi har for et par dage siden vejet Estrids bukkekid Dumbo. Han er nu 2 måneder gammel og trives vældig fint. Vægten ved fødslen sagde 5,6 kg. nu siger den 22,1 kg. Det svarer til en tilvækst på 270 gr. pr. døgn, hvilket må siges at være vældig pænt.
1 måned endnu kan han nyde mors mælk, og så er det slut. Han er nu også ret god til at spise kraftfoder, så forhåbentligt giver det ikke problemer.
Han er meget knyttet til sin mor, for da han ingen søskende har, får han hendes fulde opmærksomhed konstant. Sikke også en larm de begge kan lave, hvis de et kort sekund ikke kan se hinanden. Den 1. vaccination mod Clostridier har han nu også fået.
|
De seneste dage har været hårde. Pludselig gik Caja fra foderet, fik diarre og lå bare i boksen og så nedstemt ud. Vi tænkte, som altid, straks coccidier, og hun fik en gang BAYCOX. Derudover gav vi, for en sikkerheds skyld, hende en gang B-vitamin (B-COPLEX) og en gang ZOOLAC (som regulerer tarmfloraen). Dagen efter var der imidlertid ingen bedring. Hun var nu også meget kold. En drøvtygger har brug for masser af stråfoder for at kunne holde kropstemperaturen oppe, så det var jo ganske naturligt. Vi fik hurtigt sat en varmelampe op til hende og ringet til vores dyrlæge Inga. Da Caja muligvis var drægtig, så var det ikke hvad som helst, at Inga kunne behandle hende med. Caja fik et par indsprøjtninger - vist nok smertestillende og antibiotika, og pga den voldsomme diarre, en sprøjte som skulle få tarmene til at slappe lidt af. Derudover fik vi en tube CORRECT-AKTA som er aktivt kul med tannin, samt en tube CORREKT KOMBINATION som er støttebehandling mod sur vom og/eller løbesår.
Begge disse 2 tuber skulle hun så dagligt have 1/3 af. Samtidig fortsatte vi med VOMISAN (som virker vomstimulerende) og indsprøjtninger med B-COPLEX. Vi serverede rigtig god hø og Fiberlux (inderholder lucerne, majs, melasse, ærter, soya m.m.) for hende, men det ville hun bestemt heller ikke have. Tommy har flere gange siddet og nuldret små bitte høbolde til hende, som så er lagt ind på tungen af hende. Enkelte gange har hun overgivet sig og spist, men det er desværre så lidt, at det ikke er værd at skrive mere om.
Til morgen ringer Bettina for 3. gang i denne uge til dyrlægen, og aftalen bliver at Inga kommer i formiddag. Bettina går så i stalden for at give VOMISAN, vande og fylde høhække. Hos Caja i boksen ligger et lille dødt kid, og ud af hende hænger endnu et lille kid som hun kun mangler at føde hovedet af. Bettina trækker kiddet helt ud - uden at Caja på nogen måde presser med, eller lader sig mærke med at det er hende der læmmer. Ifølge planen skulle hun tidligst kunne læmme fra d. 22/12, og det ses også tydeligt på disse 2 små kid. De er ret små og selv om sidstfødte - en gimmer - stadig lever, så er kampen umulig at vinde. Hun får derfor lov at ligge tæt op af sin døde bror og udånde. Hun har lukkede øjne og ligger helt stille på nær det lille hjerte der pumper. Kort tid går og så får også hun fred. Caja har heldigvis slet ikke opfattet, at hun er blevet mor og gudskelov for det.
Inga kommer, og selv om det er sørgeligt, så er både Inga og Bettina enige om, at det for Caja var det bedste, da chancerne, for at hun overlever, nu er en del større. Inga mærker efter, at hun ikke har flere kid, og Caja får så en gang antibiotika og en gang smertestillende. Vi får endnu en tube CORRECT KOMBINATION og en tube CORRECT-ENERGI (energitilskud) til hende.
Krydser både arme og ben for, at hun nu hurtigt får det bedre.
|
Vi snakker til morgen om, at vi vist i morgen kommer til at aflive Caja. Hun spiser stadig intet, og hun skal ikke pludselig ligge død pga sult.
Tommy går i stalden for at give hende en gang energipasta. Caja ligger og kigger på ham, da han går ind i boksen. Han sætter sig hos hende, kæler og snakker lidt med hende. Mens han sidder hos hende, stopper hendes vejrtrækning pludselig. Caja har fået fred.
Vi ringer til dyrlægen og hun er heldigvis med på, at vi vil have hende undersøgt nærmere.
(Donatellos død har vi aldrig fået svar på, og uvisheden sidder selvfølgelig stadig i os - HVAD døde han af ??)
Med det samme kan Inga udelukke en tarmsygdom. Hendes tarme ser helt normale ud, så det er IKKE som med Donatello. Ingen rifter i livmoderen, ingen knuder eller andet at se. Hjerte og lever ser fine ud - også gennemskåret. Vommen ser heller ikke unormal ud, så desværre kan vi ikke få løst gåden.
Bettina spørger, om der kan være smitsom virus i stalden, da vi jo har mistet et par dyr i år, men det vil Inga bestemt ikke mene. Havde vi noget smitsomt, så havde vi mistet mange flere dyr, og de havde ikke været spredt over et helt år.
Vi må nok bare acceptere, at det har været et uheldigt år med et par uforklarlige tab, og krydse for at der ikke kommer flere.
Heldigvis er året snart forbi, og vi håber at år 2009 bliver noget bedre for os.
|
Dagen er nu kommet, hvor vi skal hente Jakob fra Falster. Vi håber, at han har været grundig med sit arbejde, og der om 5 mdrs tid kommer skønne små kid.
Jakob er imidlertid atter bestilt til et par damer, så han køres direkte til Søllested. Denne gang er det kun 2 damer. Det håber vi selvfølgelig også vil resultere i fine kid.
Begge besætninger er heldigvis nogle, som vi er ret meget i kontakt med, så vi skal helt sikkert nok høre, så snart der er nyt.
|
Flaskekiddene har nu fået deres sidste flasker. De er fyldt 3 mdr. (d. 13-15/12) og skal nu også skilles fra deres mødre. Vi har dog trukket det en uges tid af 2 grunde:
1. syntes vi det var synd at tage både flasker og mødre fra dem samtidig og flytte dem alle 3 over i laden, som et et helt ukendt sted for dem. (ja ja man har jo følelser for de små kræ.)
2. Estrids bukkekid Dumbo bliver 3 mdr. d. 29/12, og har ingen at flytte sammen med. For at de andre 3 - som hele tiden har gået sammen - ikke skal rotte sig for meget sammen imod ham, når han så må i boks med dem, tænkte vi, at det var en god ting at flytte alle 4 samtidig til en ny boks. Dumbo vil derfor blive flyttet, en uge før han fylder 3 mdr.
|
I dag er det så flyttedag for de 4 kid. Det går over al forventning. Alle er forvirrede over de nye omgivelser, og har slet ikke prøvet at dominere de andre. De kalder en del på deres mødre, og mødrene kalder selvfølgelig ligeledes inde fra stalden. Godt at det i dag er koldt og blæser lidt, for så hører naboerne det ikke nær så meget, som de ville gøre en stille og varm sommerdag.
Vi er nu begyndt nattevandingerne i stalden igen. Har 6 højdrægtige hundyr, som kan læmme fra nu af og 1 måned frem.
Det er Kraka, Kanja, Frigg, Freja, Constance og Doriane.
Lidt sjovt med tvillinge-gimmerne Kanja og Kraka. Den ene (Kraka) står med et flot spændt yver, mens Kanja faktisk intet yver har. De har været til buk samtidig, og vi er sikre på, at også Kanja er drægtig, for hun har en pæn mave, er ret så hævet ved skedeåbningen og meget løs ved halen. Håber at hun er en af dem, der lægger yver til det sidste døgn, for ellers ender det da med flaskekid igen.
|
Så ser det ud til at der snart sker noget hos Doriane. Hendes yver er nu meget stort og fyldt - vist ikke overdrevet at kalde det for et ordentligt hængeyver. Til gengæld har hun næsten ingen fylde på maven.
Vi fik igen i går renset ud hos de 6 højdrægtige, så der er så rent og tørt som muligt.
Vi har også købt en ny sæk med 25 kg. Friska sød mælkeerstatning - for en sikkerheds skyld. Når den nu er hjemme, så regner vi nemlig ikke med at få brug for den.
Vi har et par 4 mdrs. vejninger:
DUMLE fødsel 3,8 kg. - nu 28 kg.
DAIM -//- 3,7 kg. - nu 29,4 kg.
DISCO -//- 4,2 kg. - nu 26,5 kg.
DENNICIA -//- 3,7 kg. - nu 29,1 kg.
At Disco er gået i stå, skyldes sikkert, at han er kommet til skade med det ene bagben. Han er undersøgt af Inga, som har givet ham smertestillende og mener, at han vil komme sig igen. Intet er brækket, og han humper rundt på 3 ben sammen med de andre 2 bukkekid. Så længe han ikke ligger stille i et hjørne uden at ville flytte sig eller spise, så får han lige en chance. Vi har for en sikkerheds skyld valgt at fjerne ham fra salgssiden, og han vil senere kun bruges til slagt.
|
Så lakker endnu et år mod enden, og det er tid til at gøre status.
Det har været et hårdt år for gedeavlere generelt med de nye restriktioner omkring både Bluetoungue og transportregler. Det har bla. betydet, at udstilling og salg af levedyr har været begrænset, og flere har helt valgt at stoppe med at holde geder.
For vores vedkommende har året bragt bekymringer i form af flere spisevægrende geder og et par uforklarlige dødsfald. Det har virkelig været hårdt.
Året 2008 må siges at have været bukkeår for os. Ud af 21 kid er det blevet til 15 bukkekid og kun 6 gimmerkid.
Flere læmninger har vi måtte have dyrlægehjælp til, og et par dyr er desværre kommet tilskade med deres ben.
Af positive ting - og dem er der heldigvis flest af, så har 2008 også været året, hvor vi har fået endnu et par dejlige avlsdyr hjem.
Vi har indkøbt helt ny og godkendt dyretrailer, og vores kassevogn er ligeledes synet og godkendt til transport af geder. Det er rigtig dejligt at have, når det nu kræves af lovgivningen, og vi kører så meget med vores dyr.
Vi har i år selv deltaget på udstillinger, og har fået super flotte resultater. Flere dyr med 23 point, Landsskuets bedste buk af kødrace, og skuets bedste ged på Gl. Estrup. Det er gået over al forventning.
En masse supergode stunder med vores dejlige gedevenner har året også budt på. Nye venner er også kommet til.
En meget stor følelse og anderkendelse har det været at få henvendelse fra udlandet (Norge og Tyskland). Det har bevirket, at vi har søgt og fået tilladelse til eksport at dyr til levebrug til EU og Norge.
Vi er kommet så langt på laden, at alle handyrene er flyttet derover. Det har givet en hel del mere ro til dem, og mere plads i stalden til hundyrene.
Vi har valgt udelukkende at satse på Boergederne, og har slagtet vores nubisk-kombi bukke og gimmere. En enkelt Nubisk-kombi ged Doriane bliver dog, da hun er en flot og rolig ged, som vi er meget glade for. Hun får lov at blive til at lave slagtedyr og til at producere lidt råmælk til fryseren.
Slutteligt vil vi gerne takke for den store interesse for vores dagbøger. Det er ikke altid lige nemt at skulle finde tid til at skrive, og ind imellem kan det være svært at finde på noget at skrive om, når alt bare går sin vante gang i stalden. Men vores besøgstal, henvendelser når der går for længe imellem opdateringer, og de flotte og rosende hilsner i gæstebogen, det giver os lysten til at fortsætte. Det varmer vores hjerter rigtig meget, at andre har interesse i vores liv med vores skønne geder.
"SÅ MANGE TAK TIL JER ALLE".
|
|
|
|
|
|
|